Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Rumalderens nye græsinsekt

En ny type ingeniører fra Aalborg Universitet vil kombinere traditionel ingeniørkunst med brugervenlighed og design. Et af eksamensprojekterne, en plæneklipper, kan ende som et eventyr for de studerende, hvis den bliver solgt til firmaet AL-KO/Ginge.

Ingeniører plejer at opfinde ting, der får typebetegnelser som XT 200W, og som skal flankeres af en brugsanvisning på 150 sider, når man køber dem. Til gengæld skal mange af dem slå ord som brugervenlighed og design op i fremmedordbogen.

En fordom, men med en snert af kendsgerning, lyder det fra Aalborg Universitet, hvor en ny type ingeniører nu er sendt ud på arbejdsmarkedet. 11 designingeniører er netop blevet færdige med en fem år lang uddannelse, hvor design og traditionel ingeniørkunst er blevet skruet sammen.

De 11 første designingeniører har udviklet tre vidt forskellige projekter, og ens for dem alle er, at ingen af dem er voldsomt avancerede. Tværtimod har de tre hold udviklet produkter, der allerede findes i stor stil på markedet, men de har sat sig i brugernes sted og taget både en ergonomisk og handicapvenlig tankstation, et transportabelt savværk og en gammeldags håndskubber plæneklipper under ny og anderledes behandling.

Anders Lassen er en af de nye designingeniører og han har, sammen med to medstuderende, formået at flytte den bedagede græsslåmaskine med rugbrødsmotor, bedst kendt som håndskubberen, ind i rumalderen med et produkt, der skal gøre græsslåning til en tjekket nydelse.

»Vi har forsøgt, at skabe et produkt til livsnyderne, til designbevidste forbrugere, der definerer sig selv gennem forbrug,« siger Anders Lassen.

»Grønt« produkt

Desuden skal håndskubberen, der nu hedder Lawnbug (græsinsekt) sælges på, at den giver motion og er et »grønt« produkt modsat modellerne med motor.

Anders Lassen siger, at hans uddannelse skal være med til at bryde barrieren mellem ingeniører og designere. For designere er gode til design, men dårlige til at få det til at ende i produkter, der kan produceres, og det modsatte gælder ingeniører, siger han.

Hos plæneklipperfabrikken Ginge, der ejes af tysk-østrigske AL-KO, har man vist stor interesse for de studerendes Lawnbug. Ginges direktør, Flemming Hvejsel, har vist klipperen for ejerne i AL-KO, og de var overordentligt interesserede, siger Flemming Hvejsel. »Det er et banebrydende og nytænkende produkt, som de tre har udviklet, og jeg har været meget imponeret over det høje niveau, de har arbejdet på,« siger Flemming Hvejsel. Men han slår fast, at selvom Lawnbug er et meget interessant produkt, er der langt til masseproduktion og salg i forretningerne.

»Først skal den testes og gøres produktionsklar, så skal vi have prisen ændret fra de 3.500 kroner, de unge selv vurderer, den skal koste, ned til maksimalt 2.000 kroner, og endelig skal man have fundet ud af, hvordan den skal sælges,« siger Hvejsel.

Han siger, at man fra AL-KO koncernen ikke har besluttet sig endnu, men at han selv er en stor fortaler for, at det nyudviklede produkt sættes i masseproduktion.

Kaare Eriksen, industriel designer og lektor ved Institut for Arkitektur og Design på Aalborg Universitet er imponeret over, at man har valgt et så simpelt produkt som en håndskubber, i stedet for at udtænke et kompliceret og avanceret produkt.

»Normalt har vi en tendens til, hele tiden at udvikle mere og mere avancerede produkter, men ved at kombinere æstetik, brugervenlighed og ingeniørkunst er mit håb, at det vil ende i bedre produkter for forbrugerne,« siger han.

Uddannelsen tager fem år og er en civilingeniøruddannelse kombineret med en overbygning i industriel design.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen