Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Rette ord fra Bush - men ikke til rette tid

Bushs tale: Alle præsidentens mænd havde forud for talen i aftes lanceret den som t-a-l-e-n, der ville genskabe tilliden til markedet og til Amerika. Det skete ikke. Spørgsmålet er hvorfor?

Nyhedsanalyse

WASHINGTON

Det vil blive svært at finde et menneske, som er uenig med præsident Bush. Måske kan vi lokalisere en social-darwinistisk direktør eller en laissez-faire kioskejer et eller andet sted - men resten af USA vil formentlig skrive under på stedet.

»Kapitalisme fungerer ikke uden samvittighed,« sagde præsidenten i sin store tale på Wall Street i aftes, og han kom med en række godtfølte forslag, og bundlinjen var: Jeg er tilhænger af det frie marked, men det frie marked skal også opføre sig ordentligt.

Så vidt, så godt.

Hvorfor skød aktieindekserne så ikke til tops? Hvorfor lød analytikerne bagefter som børn, der var blevet lovet en stor is og havde fået en Filur? »Det var da godt nok, men det var ikke helt så godt, som det kunne have været.«

Fordi talen var rette ord - men ikke på rette tid og sted.

Præsidenten var for uspecifik, for vag. Han krævede, at erhvervsledere skulle være mere ansvarlige, og at de svigagtige skulle bag de stive gardiner, men han kommenterede ikke helt konkrete forslag - forslag fremsat af bl.a. forbundsbankdirektør Alan Greenspan: At de generøse aktieoptioner til ledelsen skal bogføres som udgifter; at aktionærerne skal tage stilling til uddeling af aktieoptioner, og at finanshuse ikke skal drive finansrådgivning for virksomheder og investeringsrådgivning for investorer inden for de samme vægge. Sådan en vaghed efterlader et indtryk af, at præsident Bush nok kan tale hårdt, men ikke handle hårdt; at han stadig, dybt i hjertet, er en direktør fra Texas.

Det er ligesom i dansk politik, hvor der er en række fordomme eller forventninger til partierne, og politikerne skal arbejde hårdt for at sætte sig ud over disse fordomme. I USA opfatter man demokraterne som den lille mands parti, mens republikanerne er erhvervslivets parti.

I gode tider er der ikke noget i vejen med at være erhvervslivets parti, tværtimod, halvdelen af amerikanerne har investeret deres sparepenge i aktiemarkedet og dermed i erhvervslivet. Men i nedgangstider skal erhvervslivets parti arbejde desto hårdere for at overbevise den lille mand, vælgeren, den enkelte investor om, at partiet også er på hans side, og når aktiemarkedet og analytikerne i aftes reagerede nølende på Bushs tale, var det bl.a. fordi, han ikke havde løftet denne overbevisbyrde.

En anden forklaring er præsidentens egen fortid. I 1990 var han involveret i en affære, som ifølge kritikerne smagte af insiderhandel. Som bestyrelsesmedlem i et olieselskab solgte han et stort parti aktier to måneder før, virksomheden offentliggjorde et tab, og dens aktier raslede fra fire til en dollar. Bush tjente knap en mio. dollar. Ved en pressekonference natten til i går afviste præsidenten, at det var et problem, og han sagde, at vælgerne ved tre valg - to guvernørvalg i Texas og præsidentvalget i 2000 - havde kendt sagen og valgt ham.

Rigtig nok, men problemet er tidsånden. Ved de pågældende valg var mistanke om insiderhandel så lille et problem som Brixtoftes vinforbrug var, mens det hele gik godt. Vorherrebevares - hvem kan ikke unde ham en god aktiehandel? Men når tiderne skifter, når det ene skelet efter det andet rasler ud af skabet, og den enkelte vælger og investor mister penge på sin aktieportefølje, så ændrer folkemeningen sig også, og hvad der var rigtigt i 2000, er ikke nødvendigvis rigtigt nu.

Hvis præsident Bush skulle til valg i år, ville hans 12 år gamle aktiehandel få en langt mere omfattende vask, skyl og strygning end tidligere, og alle politiske kommentatorer forventer, at sagen vil blive ved med at spøge i de kommende måneder.

Præsidentens tale blev lanceret som t-a-l-e-n, der skulle genetablere tilliden ikke blot til aktiemarkedet, men til Amerika. En leder, som taler vagt, og en leder, som vel at mærke har sin egen sag på halsen, er ikke den bedste garanti for fornyet tillid. Og derfor blev talen, som de ville sige på Wall Street, handlet under pari i aftes.

hoi@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen