Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Rekordsvindel hos eBay

Det enorme og enormt mondæne auktionshus stod indtil slutningen af januar model til en af de største sager om auktionssvindel på nettet nogensinde. På sitet, der trækker hot-shot navne som Arnold Schwarzenegger, Nicole Kidman og Denzel Washington til, har en amerikansk porcelæns-handler snydt sine kunder for mere end to millioner kroner.

Det skriver nyhedstjenesten ComON.

Porcelænshandleren Stewart Richardson, der brugte eBay-navnet "rfenetquest", var ikke en tilfældig småkriminel, der forsøgte at tjene penge på lettroende internet-brugere. I mere end fem år solgte han porcelæns-figurer i "Wee Forest Folk" serien hos eBay, og samlet kunne han præstere omkring 6.000 bedømmelser fra købere - med en positiv score på 98 pct.

Dermed kunne Richardson regne sig blandt en eksklusiv elite af "super-sælgere" hos eBay - en tillid som han misbrugte ved at åbne et massivt antal nye auktioner i januar, det største antal han nogensinde havde startet samtidig.

Richardson mailede til gamle købere for at informere dem om de nye auktioner, og kontaktede endda personer, som havde afgivet bud i hans auktioner, men ikke vundet, for at informere dem om at auktionsvinderen havde trukket sig ud af handlen og give dem mulighed for at byde igen - dermed kunne han sælge den samme genstand op til flere gange.

I løbet af en måned havde Richardson samlet bestillinger for mere end to millioner kroner - penge, som blev betalt forud til sælgeren. Hans kone siger til MSNBC, at han en dag forsvandt efter aftensmaden og aldrig kom tilbage.

Auktionssitet eBay er et af de mest anerkendte af sin art. Det har 37,6 mio. brugere i 18 lande og der holdes auktioner om alt mellem

himmel og jord. Til Berlingske Tidende blev det under Comdex-messen i Las Vegas i november oplyst, at portalen har 16.000 forskellige kategorier registreret og at omsætningen når op på ikke færre end 250 mio. dkr. - pr. dag. eBay stiller den elektroniske markedsplads til rådighed, og får hver gang en handel afsluttes et lille beløb ind til Silicon Valley-virksomheden med de 2.000 medarbejdere.

Det er også eBay, der er det naturligste sted at gå hen, når man vil af med sin antikke Ferrari eller sin brugte Harley Davidson. Den amerikanske entertainer Dean Martin, der

døde i 1995, har på et tidspunkt ejet den røde 1966 FERRARI 330 GTC, der nu er sat til salg hos eBay. (Seneste bud lyder på 92,631.50 US Dollar eller 792,259 dkr. Man kan nå at være med indtil 4. marts). Ligesom talk-show værten, Jay Leno, sagde farvel til sin Harley Davidson for 3,25 mio. dkr. Ganske vist efter at kendte navne som Arnold Schwarzenegger, Nicole Kidman og Denzel Washington havde opskrevet værdien hos eBay ved at forsyne den med deres signaturer. Gevinsten skulle ubesksåret gå til de efterladt for terror-katastrofen den 11. september.

Med den nye svindel-sag, der betegnes som en af de største i eBay's historie - er der nu sendt chockbølger gennem auktionstjenestens trofaste brugerskare, skriver ComON.

Politiet i White Lake i forbundsstaten Michigan fortæller, at den svindlende porcelænshandler hævede 220.000 dollar fra sin konto kort tid inden sin forsvinden, men det faktiske tab forventes at være langt større, fordi mange købere betalte med kontanter.

Hos eBay forsikrer man, at mindre end 0,01 pct. af alle auktioner gennemføres med henblik på at snyde købere. Sidste år havde eBay en omsætning på 749 millioner dollar.

På www.ebay.com kan man følge rfenetquest's eller Stewart Richardson's bevægelser.

dr

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen