Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Regeringen vil styrke konkurrenceevnen

Regeringen uddelte torsdag gaver til erhvervslivet i form af den såkaldte konkurrenceevnepakke, som blev åbnet af økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen og skatteminister Svend Erik Hovmand.

"Der er behov for et markant kursskifte i erhvervspolitikken for at skabe mere vækst i Danmark," sagde Bendt Bendsen, da pakken blev præsenteret.

Han understregede, at pakken kun er det første skridt i en større plan for erhvervslivets vilkår. Det næste skridt bliver den kommende finanslov, der bygger på et skattestop nu og en lempelse af indkomstskatten i 2004. Og senere kommer Bendt Bendtsen med en handlingsplan specielt til at styrke iværksætterkulturen.

Konkurrencevnepakken kommer til at koste 500 millioner kroner på de offentlige finanser, mens lettelsen for virksomhederne ifølge Erhvervsministeriets forsigtige skøn kommer op på 1,3 milliarder kroner. De er fordelt med administrative lettelser på 500 millioner kroner, skatte- og afgiftslettelser på 400 millioner kroner, fastfrysning af elafgifter for 300 millioner kroner samt diverse andre initiativer for 100 millioner kroner.

Regningen på de offentlige finanser kan deles op i fire ben.

Under omkostningslettelser og strukturtilpasninger vil regeringen stik mod den tidligere regerings politik slække på de mindre virksomheders momskreditter.

Omsætningsgrænsen for, at virksomheder skal afregne månedsvis, hæves fra 10 til 15 millioner kroner samtidig med, at grænsen for, hvornår virksomheden skal momsregistreres, hæves fra 20.000 til 50.000 kroner.

- På den måde slipper omkring 31.000 små virksomheder for de administrative omkostninger, der er forbundet med at udarbejde et momsregnskab, sagde Svend Erik Hovmand, som understreger, at små virksomheder fortsat kan lade sig momsregistrere, hvis de ønsker det.

Andre punkter er et stop for de politisk bestemte prisstigninger på strøm, som blandt andet skal ske ved at ophæve den tidligere regerings krav om udbygning med yderligere tre vindmølleparker til havs. I det hele taget vil regeringen begrænse elforbrugernes tvungne betaling til udbygning af vedvarende energi, fordi Danmark godt og vel når de fastsatte mål for andelen af vedvarende energi.

- Målsætningen for 2003 lyder på 20 procent, og vi kommer op på 27 procent. Vi er kørt langt forbi målsætningen, så lad os lade være med at give vore virksomheder et konkurrenceparameter, der slår bunden ud af deres konkurrencekraft, sagde Bendt Bendtsen.

Også rederierne kan glæde sig over regeringens gaver i form af en tonnageskat, som er en slags søens vægtafgift. Den afregnes på tonnagen og vil ligestille de danske rederier med de fleste af deres udenlandske kolleger.

De administrative lettelser er med en pris på 45 millioner kroner den billigste del af pakken for de offentlige finanser.

Til gengæld giver den virksomhederne den største gevinst.

Først og fremmest skal virksomhederne have en central portal til indberetning af oplysninger, som det offentlige selv fordeler til de rette instanser.

Desuden slipper de mindre virksomheder for at udarbejde de såkaldte arbejdspladsvurderinger, APV, ligesom 40.000 mindre virksomheder vil blive fri for kravet om at oprette en sikkerhedsorganisation med en sikkerhedsrepræsentant, medmindre virksomheden indeholder en særlig risiko.

De to sidste og mest fremtidsrettede ben handler om iværksættere og generationsskifte samt produktivitet og fornyelse. Generationsskifte skal gøres mere smertefrit blandt andet ved at gøre det lettere at få henstand til at betale for goodwill, og ved at gøre det muligt at generationsskifte med betroede medarbejdere i virksomheden.

Iværksættere skal have lettere ved både at oprette og bruge etableringskonti, og det skal være mere fodelagtigt at bruge aktier, optioner og tegningsret som aflønning. Blandt andet skal aktier i form af værdipapirer fremover ikke beskattes ved udbetaling, men først ved salg og dermed realisering af pengene.

Alt i alt indeholder gaven til erhvervslivet 32 forslag, som bliver en del af det kommende finanslovsforslag.

Ritzau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen