Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Redegørelse: Alvorlige sikkerhedssvigt i SAS

En redegørelse fra Statens Luftfartsvæsen kritiserer skarpt SAS' arbejde med flysikkerheden, skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren. SAS imødegår sikkerhedskritik

Statens Luftfartsvæsen (SLV), som regulerer den civile luftfart i Danmark, retter i en endnu ikke offentliggjort redegørelse til Trafikministeriet en skarp kritik mod sikkerhedsarbejdet i SAS. Det skriver Nyhedsmagasinet Ingeniøren, som er i besiddelse af redegørelsen.

Statens Luftfartsvæsens indsats med at forbedre SAS' flyvesikkerhed er ifølge redegørelsen afsluttet tilfredsstillende. Men flere års intensivt arbejde med det skandinaviske luftfartsselskab i 1999 og 2000 har afsløret "kritisable forhold" og "helt klare meget alvorlige svigt" i forhold til sikkerhedsarbejdet i SAS.

SLV's bekymring for SAS blev vakt, da SAS i 1999 opdagede, at en række forskrifter, der skal opretholde flyenes sikkerhed, ikke var overholdt for 26 DC-9-fly.

SLV's direktør Ole Asmussen konkluderer i redegørelsen, at "sagen om mangelfuld vedligehold af de 26 fly af typen DC-9 ikke er enestående, men snarere udtryk for, at "toppen af et isbjerg" er kommet til syne".

Danske undersøgelser af SAS viste i 1999, at antallet af alvorlige hændelser er urovækkende højt, at personalet ikke prioriterer flyvesikkerhed tilstrækkeligt højt, og at SAS' interne undersøgelser af hændelser var for dårlige.

Den var også gal med uddannelsesforholdene.

De danske myndigheders indsats blev mødt med modstand fra SAS og det krævede flere rykkere at få selskabet til at leve op til en række krav.

Myndighederne afslørede også, at de garantier som SAS' tidligere topchef Jan Stenberg havde afgivet om, at der var strammet op på sikkerhedsarbejdet var uholdbare. Efter garantierne var afgivet, blev der nemlig afsløret 12 alvorlige hændelser.

"Det er meget tydeligt, at konsekvensen af problemerne har en markant indflydelse på flysikkerheden", hedder det i rapporten.

Redegørelsen afslører også, at det fælles tilsynsarbejde mellem Norge, Sverige og Danmark med SAS haltede alvorligt og var præget af stridigheder, manglende ansvar og langsommelighed.

Der er nu lagt op til en revision af tilsynet.

Direktøren for SLV, Ole Asmussen, ønsker ikke at kommentere redegørelsen, fordi den endnu ikke er offentliggjort.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen