Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Profil: Euroens kæderygende fødselshjælper

I sin hidtidige periode som europæisk bankchef er Wim Duisenberg blevet beskyldt for at køre en for egenrådig kurs. Hollænderen har brugt humoren som forsvar, men bag hans afslappede facon er der de samme faste standpunkter og principper, som han brugte til at rette Hollands kriseramte økonomi op i 80erne og 90erne.

BRUXELLES

I de tre et halvt år Wim Duisenberg har været chef for den Europæiske Centralbank har han ofte været i centrum for både markedets og mediernes kritiske flak-ild. Men en ting er han i hvert fald aldrig blevet beskyldt for, og det er at være stødt over kritikken.

»Jeg lytter, men jeg hører ikke efter,« lød hans lakoniske bemærkning, da han for et års tid siden fra alle sider fik gode råd om både at træde tilbage, og om hvordan han skulle styre Europas pengepolitik.

Duisenberg fortsatte roligt sit arbejde, stod fast på sin pengepolitiske kurs og fejede kritikken til side med sin tørre humor.

Men det må være med en vis lettelse, at den hollandske økonom og bankmand på sin 68 års fødselsdag næste år siger farvel til det magtfulde, men også besværlige job i Frankfurt. For lige som skiftende formænd for EU-Kommissionen og diverse FN-generalsekretærer har han oplevet, at der kan være ensomt på den internationale top. Og at verden trods alt ikke er blevet mere globaliseret, end at politikere stadig kan score billige nationale point ved at kritisere og angribe dem, der nu sidder på de internationale poster.

Kamp mod inflation

Så meget mere triumf var der i hans stemme, da han allerede kort inde i det nye år kunne konstatere, at verdenshistoriens største pengeombytning med indførsel af euroen i sedler og mønter gik langt glattere end forventet.

Netop den succesfyldte praktiske overgang til euroen har måske været anstødsstenen til, at han fra næste år er parat til at trække sig tilbage efter veludført gerning som euroens fødselshjælper.

Da Wim Duisenberg i sommeren 1998 overtog ledelsen af den netop oprettede Europæiske Centralbank, ECB, skete det på en langt fra glamourøs baggrund.

På et skandaløst EU-topmøde i maj 1998 lykkedes det den franske præsident Jacques Chirac at presse igennem, at Duisenberg ikke skulle sidde i en syv-årig periode som oprindeligt planlagt. Men at han skulle træde tilbage midtvejs for at give plads for en fransk bankchef.

Og næppe havde Duisenberg sat sig i chefstolen på øverste etage i ECBs skyskraber i Frankfurt, før den daværende tyske finansminister Oskar Lafontaine begyndte at kræve en rentesænkning for at rette op på den allerede dengang skrantende tyske økonomi. Et krav som senere fandt ekko fra andre af euro-landene i takt med, at Amerikas og derpå Europas økonomi begyndte at gå i stå. Duisenberg og den øvrige ledelse af ECB afviste kategorisk den politiske indblanding og gjorde gang på gang opmærksom på, at ECB ifølge EU-traktaten havde som hovedmål at føre en stabil prispolitik - altså at bekæmpe inflationen. Desuden kunne euro-landene, ikke mindst Tyskland, selv styrke deres økonomiske vækst ved at gennemføre de nødvendige strukturelle reformer, hed det iskoldt fra Frankfurt.

Kritik

Da euroen fra dens fødsel den 1.januar 1999 begyndte at falde støt i kurs på grund af flugten af europæisk kapital til det mere profitable amerikanske erhvervsliv og generel mistillid på markedet til den nye fælles-europæiske valuta, voksede kritikken mod Duisenbergs person.

Den evigt kæderygende, noget akademisk udseende hollænder med den store hvide hårmanke var for mudret i sine udsagn og slog ikke mediemæssigt nok igennem over for markedet, lød en del af kritikken. Han misforstår begrebet uafhængighed og forveksler det med egenrådighed, som det hed sig.

Men den 66-årige Wim Duisenberg har tidligere i sit liv oplevet at være i kritikkens søgelys og rystet den af sig. Gennem sine 15 år som hollandsk nationalbankdirektør 1982-97 var han hovedmanden bag det hollandske økonomiske mirakel, der forvandlede landet bag digerne fra at være en stadig mere forgældet velfærdsstat med et støt stigende antal arbejdsløse og invalide-pensionister til at blive en af Europas mest dynamiske og succesfyldte økonomier.

Hans stramme pengepolitiske kurs var ikke lige populær på hjemmefronten, men indsatsen i disse år var også afgørende for, at Tyskland og hovedparten af de øvrige EU-lande ønskede ham placeret på topposten for den nye Europæiske Centralbank.

Kursskifte

Willem, kaldet Wim, Duisenberg er født i 1935 og uddannet som økonom ved universitet i Groningen. Efter at have arbejdet i den Internationale Valutafond, IMF, i Washington og nogle år som professor ved universitetet i Amsterdam blev han i 1973 udnævnt som finansminister i den hollandske regering, netop som oliekrisen rystede landets økonomi. Som andre finansministre dengang forsøgte han forgæves at vædre krisen med klassisk keynesiansk økonomi. Staten skulle sætte gang i den kriseramte økonomi gennem udpumpning af offentlige midler.

Men han slog senere om og blev en stram monetarist med krav om lav inflation og balance på de offentlige budgetter, hvilket bragte ham på intern koalitionskurs i regeringen og var årsagen til hans afgang i 1977.

I de mellemliggende år fra 1977 indtil udnævnelsen som hollandsk nationalbankdiretør i 1982 sad han i bestyrelsen for en af Hollands største banker.

Wim Duisenberg er gift for anden gang og har tre voksne børn. Hans foretrukne beskæftigelse i fritiden er at læse og at slå til en golfkugle, og han har ofte køllerne med på sine rejser rundt om i verden til økonomiske møder og seminarer.

»Så har jeg også noget at forsvare mig med,« som han på sin skæve facon udtrykte det for et par år siden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen