Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Prisen på træpiller helt i top

Stigende efterspørgsel har fået priserne på træpiller til at stige op til fyrre procent på blot et år.

Fordelen ved at fyre med træpiller i stedet for olie er knap så stor, som den har været.

Siden maj sidste år har prisen på træpiller nemlig taget et gevaldigt hop, og da olieprisen samtidig er faldet, er det blevet en dårligere forretning at skifte sit oliefyr ud med et træpillefyr.

»Priserne på træpiller er steget markant i forhold til sidste fyringssæson. Generelt er der tale om prisstigninger på over 25 procent, i nogle tilfælde op til 40 procent, og priserne er steget for alle kundegrupper,« siger civilingeniør Jeppe Bjerg fra dk-TEKNIK ENERGI & MILJØ.

»I oktober 2000 var tilbagebetalingstiden for investeringen i et typisk træpillefyr omkring 3 år. I dag er tilbagebetalingstiden for den samme investering mere end fordoblet til 6,5 år,« siger han.

Den stigende eftersprøgsel er den væsentligste årsag til prisstigningen på træpiller.

»I mange år har det været meget lidt lukrativt at sælge træpiller, derfor har der ikke været interesse for at investere i produktion og infrastruktur til at håndtere træpiller, og derfor oplever vi nu, når interessen for træpiller er stærkt stigende, at markedet har svært ved at følge med. Så er det jo klart man kan tage en højere pris for varen,« siger Peer Thomsen, direktør for VE Gruppen.

Skruer op for varmen

VE Gruppen investerede i slutningen af 2000 i en træpillefabrik i Estland og er dermed både producent og leverandør.

Peer Thomsen peger også på at møbelindustrien og savværkerne herhjemme, der leverer det affaldstræ, der laves træpiller af, ikke har haft speciel succes på det sidste, og det dermed er småt med træleverancerne derfra.

Knud Erik Nielsen, driftsleder af Sol & Træ som leverer træpiller og rådgiver private kunder om fordelene ved et træfyr, råder nu folk til at tænke sig godt om inden investeringen.

»Man skal have et hus, der forbruger mere end 2.500 liter olie om året og et udtjent oliefyr, der alligevel skal udskiftes, før det kan balancere. Man skal nemlig også tænke på, at de kunder, der går fra at fyre med olie til træpiller, gerne skruer en tak op for varmen, fordi varmen pludselig er billigere,« siger Knud Erik Nielsen.

Han understreger dog, at hvis oliepriserne stiger igen, ser billedet helt anderledes ud.

Peer Thomsen er overbevist om, at prisen på træpiller nu har toppet.

»Jeg har kendskab til en lang række nye pillepressere i Finland og Baltikum, så jeg tror ikke på vilde stigninger i den kommende sæson,« siger Peer Thomsen.

Faktaboks:

Træpiller:

Træpiller er såkaldt CO2-neutralt brændsel, fordi træerne optager den samme mængde CO2, når de vokser, som de afgiver ved afbrænding. Træpiller er derfor ikke afgiftsbelagt.

Energiindholdet i 2,1 tons træpiller svarer til energiindholdet i 1000 liter olie.

Der findes ingen officiel opgørelse over hvor mange private husstande, der i dag ejer et træpillefyr. Energistyrelsen vurderer at der findes omkring 20.000 træpillefyr landet over, men ifølge andre er tallet langt højere, fordi der findes mange hjemmebyggede fyr.

Opførelsen af private træpillefyr tog for alvor fat i 1996, da Energistyrelsen begyndte at give tilskud til typegodkendte fyr. Tilskuddene faldt væk fra oktober 2001, men indtil da blev der givet tilskud til 16.550 fyr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen