28. oktober 2007, 03:00 – opdateret 29. oktober 2007, 08:20

DET VAR EN STOLT DIREKTØR, der i april kunne meddele offentligheden, at Abaris Ejendomme A/S netop havde fået godkendt et børsprospekt hos Finanstilsynet og OMX-børsen First North. Abaris, der ved udgangen af 2006 havde opgjort sin egenkapital til 14,2 mio. kr., udvidede i maj aktiekapitalen med fem pct., der blev tegnet til fem gange indre værdi.

Abaris fik beskikket en godkendt rådgiver – en mentor, der skal sikre, at selskabet opfylder adgangskravene og de forpligtelser, der følger med en notering på First North. Hovedaktionæren havde fundet et par honnette, eksterne bestyrelsesmedlemmer, som var med til at forlene selskabet med den fornødne troværdighed. Formanden, en københavnsk advokat, kan således på sit CV oplyse, at han er æresmedlem af Juridisk Diskussionsklub.

På overfladen åndede alt idel fryd. Selskabet kunne fremvise imponerende driftsresultater. Af en omsætning på blot 41 mio. kr. havde Abaris i 2006 et resultat på 23 mio. kr. De gode takter er fastholdt i 2007. I første halvår havde selskabet et resultat på 18 mio. kr. af en omsætning på 31 mio. kr. I en børsmeddelelse af 17. august oplyste bestyrelsen, at den i lyset af de gode resultater, der var fremkommet inden for selskabets traditionelle forretningsområde, havde besluttet at lade selskabet fortsætte sine aktiviteter som hidtil. Det forstår man.

Børskursen var på dette tidspunkt tidoblet. På blot tre måneder. Det var for godt til at være sandt. Og hvem opdagede så det? Bestyrelsen, den godkendte rådgiver eller First North? Ingen af dem. Det gjorde såmænd to gentlemen of the press, der havde sat sig for at undersøge Abaris’ forretningsmodel lidt nøjere. Det viste sig nu, at selskabets metier er opkøb af ejendomme, der straks videresælges til Bruno, »som vi kender udmærket, og som tillader, at der opstår en fortjeneste til Abaris«. I en særligt spektakulær handel i 2006 scorede Abaris en avance på 20 mio. kr. på en grund i Snertinge, som selskabet blot et par uger forinden havde erhvervet for to mio. kr. En godtroende pantebrevskøber slutter ringen i forretningsmodellen.

DE EKSTERNE bestyrelsesmedlemmer i Abaris gik fra borde, endnu inden tryksværten var blevet tør. Det samme gjorde selskabets godkendte rådgiver, der ikke længere så sig »i stand til at monitorere Abaris Ejendomme A/S«. Det er en uantagelig adfærd. Rådgiveren og de to bestyrelsesmedlemmer var en del af deklarationen, da Abaris i maj opfordrede offentligheden til at tegne aktier i selskabet. Det er nu, offentligheden har brug for sine tillidsmænd.

First North, der overførte selskabet til observationslisten, gav efterfølgende Abaris’ ledelse en skriftlig påtale, fordi ingen i selskabet tager telefonen! Børsen har bedt om en detaljeret redegørelse for forholdene i selskabet. Det er noget sent. Hvis man havde spurgt, inden Abaris blev lukket ind på børsen, ville man have vidst, at Abaris’ hovedaktionær for mindre end en halv snes års siden fik en fængselsdom for dokumentfalsk, forsøg på bedrageri m.v. Og man ville have vidst, at Abaris’ direktør har en fortid som direktør i Ejendomsselskabet 1950, hvis forhold p.t. efterforskes af kuratorer, politiet og skattevæsenet p.g.a. mistanke om økonomisk kriminalitet.

NOGLE VIL MENE, at First North har sat overliggeren for lavt. Men det er ikke korrekt. Når plattenslagere frit kan vandre ind fra gaden og lade deres foretagender børsnotere, er der slet ikke nogen overligger.