Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

På dybt vand

I århundreder har fiskeriet bundet byer sammen på den jyske vestkyst, men i disse uger breder frygten for erhvervets død sig fra Esbjerg til Skagen. EUs nye fiskerireform vil tvinge danske fiskere til at reducere den samlede fangst med en tredjedel. Helt urimeligt, siger fiskerne, der føler sig straffet for i årevis at have fulgt de europæiske krav til ophugning.

Fiskeskipper Alfred Andersen trækker sin hånd op foran cigaretten og træder i læ under halvtaget på sin hvide kutter.

Tordenskraldet kommer uden varsel.

Den 46-årige fiskeskipper retter roligt på sit forblæste hår. På hans underarm sejler en tremastet skonnert, og i hovedet skvulper historier fra dengang fiskerne i Hvide Sande kunne fylde havnen. Det er efterhånden længe siden.

Alfred Andersen har været på havet det meste af natten. Nu står han midt på dækket og spuler de grå planker, inden han skal hjem at sove et par timer.

På den anden side af de grønne klitrækker kæmper en ensom kutter mod Vesterhavets temperament, mens vinden raser gennem de tomme net på havnen og fylder luften med lugten af fisk. Her i havnebassinets favn er vandet mere roligt, og her har den vestjyske fiskeskipper ingen problemer med at holde fodfæstet.

Men ude på åbent hav er det anderledes svært at holde balancen, og det er ikke kun Vesterhavets skyld.

Gennem årene er fangstkvoterne for de danske fiskere gradvist blevet barberet ned, og Alfred Andersen har ligesom sine kolleger i resten af landet fået sværere og sværere ved at få økonomien til at hænge sammen.

»Det har ikke været nogen dans på roser at være fisker i de sidste mange år, og med de nye tiltag ser fremtiden sgu ikke alt for god ud,« konstaterer han tørt.

De tiltag, Alfred Andersen taler om, er EUs nye fiskerirefrom, der forventes at blive vedtaget i løbet af efteråret. Reformen stiler efter at reducere den europæiske fiskeflåde med omkring 8.500 fartøjer eller 30.000 mand, og ifølge det nuværende forslag skal den danske fiskeflåde fange næsten en tredjedel færre fisk fremover.

»Før skulle vi kun kæmpe mod vejret og fiskebestanden. Nu skal vi også slås med dem nede i Bruxelles,« siger Alfred Andersen og lader ordene trække lange spor af bitterhed efter sig.

Alfred Andersen er født ind i en fiskerfamilie, der i mindst tre generationer har haft havet som arbejdsplads. Det har fået saltvandet til at løbe gennem årerne på ham, som han selv siger. Akkurat som det er tilfældet for tusindvis af andre familier langs den jyske vestkyst.

Fiskene i Nordsøen og Skagerrak har i århundreder skabt livsgrundlaget for familier langs hele Vestkysten. Det hårde liv på havet har formet et vejrbidt folk, for hvem stædighed, nøjsomhed og hårdt arbejde er daglige vilkår. Og der skal meget til, før en fisker begynder at klynke.

Men på havnen i Hvide Sande er der ikke meget håb tilbage. I det hele taget er der ikke mange fiskere tilbage. Sidste år bad et rekordstort antal danske fiskere - i alt 229 - om støtte til ophugning af deres kuttere. Alene 32 af dem kom fra Hvide Sande. I dette forår har yderligere 23 fiskere fra den vestjyske by ønsket at blive på land.

Tallene fortæller historien om en by, der år for år får skrevet nye afsnit til sin skæbne. I de seneste 11 år er Hvide Sandes fiskerflåde blevet reduceret fra 260 til 181 fartøjer, og fra sit lille kontor på havnen ser formanden for den lokale fiskeriforening, Jørgen Christensen, ingen grund til optimisme.

»Der er ingen tvivl om, at der vil komme endnu flere ophugninger næste gang, hvis EU vedtager den nye reform. Udsigterne bliver simpelthen for usikre. Også for de unge, der drømmer om at blive fisker. Mange af dem opgiver på forhånd. Sådan er situationen allerede i dag,« siger Jørgen Christensen.

Og noget tyder på, at Hvide Sande-fiskernes formand har en pointe. Knap halvdelen af landets fiskere er over 50 år, og det bliver stadig sværere for de tilbageværende skippere at rekruttere nyt mandskab til skibene.

I Danmarks Fiskeriforening har man for længst indset den kedelige udvikling, og i disse år kæmper foreningen en sej kamp for at gøre havet til en attraktiv arbejdsplads. Landsdækkende kampagner skal forsøge at trække fiskeriet ud af den sorte skygge, der har klæbet sig fast til erhvervet som fed tjære i de seneste år, og som har fået ungdommen til at vende det traditionsrige håndværk ryggen.

I Hvide Sande har kampagneeffekten været til at overskue. Her ligger gennemsnitsalderen blandt fiskerne i dag på den forkerte side af 50 år. De unge i byen har efterhånden lært lektien, og fiskeriet er ikke længere et familiehåndværk, der vandrer gennem generationer.

Ni ud af ti nye fiskere i Hvide Sande kommer i dag udefra og har ingen tilknytning til de lokale fiskerfamilier. Tidligere var tallene omvendt.

Fire af dem, som har givet familietraditionerne en kold skulder, er Alfred Andersens sønner, der alle har valgt eller vil vælge at få sig en alternativ uddannelse. Og den beslutning kommer de ikke til at høre et ondt ord for fra deres far.

»Nej, for pokker. Som tingene ser ud i dag, vil jeg på det kraftigste fraråde alle folk at blive fisker. Det er simpelthen blevet for hårdt. Der er alt for mange bekymringer forbundet med det,« siger Alfred Andersen, der frygter fiskeriets død, hvis udviklingen fortsætter.

Den udlægning er forskningsprofessor ved Institut for Fiskeriforvaltning, Jesper Raakjær, enig i. Han frygter, at nedskæringspresset kan føre til en total afvikling af Danmarks fiskerierhverv på længere sigt.

»Hvis man også i fremtiden skal have et erhverv, der er interessant for ungdommen, så er der behov for at få sat en modernisering af skibene i gang. Og den flådefornyelse bliver meget svær at få råd til, hvis EU stiller os over for et krav om nedskæringer på 30 procent,« siger Jesper Raakjær om den nye fiskerireform.

Nu er fiskerne i Hvide Sande vant til dårlige nyheder. Både fra havbiologer, fiskeriministre og ikke mindst bureaukraterne nede i Bruxelles. I årtier har dansk fiskeri været under pres, men den nye fiskerireform ser ud til at blive det mest alvorlige slag mod erhvervet.

Det mener i hvert fald Alfred Andersen, som også var med dengang, der stadig var rigeligt med fisk i de danske farvande i begyndelsen af 1970erne.

Men allerede i midten i 1970erne begyndte advarselslamperne så småt at blinke. Under havoverfladen nærmede flere fiskearter sig en faretruende lav bestand.

Den hjemlige regering og det daværende EF pumpede stadig flere støttekroner i de små fiskerbyer, og større og mere effektive fiskerflåder overfiskede havene. Det gjorde sig ikke mindst gældende i de danske farvande, hvor eksempelvis torsken i mange år blev fisket så hårdt, at den populære nytårsfisk i dag næsten er helt forsvundet.

Eksperterne har gennem årene advaret kraftigt mod udviklingen i de europæiske have. EU har lyttet til dem og gradvist skruet bissen på. Kvoterne er blevet strammere, og den økonomiske støtte er i de senere år lagt om til ophugningsstøtte.

Reaktionerne på land har spændt fra frustration til resignation, og udviklingen har givet voldsomme efterdønninger rundt om på landets havnekajer. Ikke fordi fiskerne er uforstående over for strammere kvoter og omfattende ophugning. De ved godt, at der er for mange fartøjer om for få fisk. Men de kvier sig ved, at Danmark endnu en gang skal trække det tunge læs, når den europæiske fiskerflåde skal beskæres.

Siden 1987 har de nemlig fulgt reglerne fra EU og har hugget store dele af flåden op. Ifølge Danmarks Fiskeriforening er den danske fiskerflåde næsten blevet halveret inden for de sidste 15 år, mens store fiskerinationer som Storbritannien og Holland i samme tidsrum har oprustet deres.

»Danmark har været klassens duks i mange år. Når EU har bedt os om at reducere vores fiskeflåde, så har vi gjort det, og det bliver vi straffet for nu. Det virker meget forkert, og jeg kan godt forstå, at fiskerne er frustrerede,« siger fiskerformand Jørgen Christensen.

Han fortæller, at torskekvoterne i Nordsøen i 2000 blev reduceret med 45 pct. og året efter med 40 pct. En udvikling, der har betydet, at fiskerne i Hvide Sande, som tidligere var dybt afhængige af torskefiskeriet, i dag er tvunget til at udskifte fangstindholdet i nettene fra uge til uge.

Og det er ikke så lige til. Det kræver nyt udstyr og betyder nye udgiftsposter i de i forvejen betrængte budgetter.

Eller som Alfred Andersen siger fra sit skibsdæk, hvor tordenbygen fortsat trommer løs på det tynde blikhalvtag:

»Vi investerer os ihjel. Vi er tvunget til at købe forskelligt fangstudstyr, så vi kan skifte, når kvoterne på de enkelte fiskearter slipper op. Ellers ville vi sidde og trille tommelfingre inde på land en stor del af tiden. Kvoterne skifter jo hele tiden, og det, vi må fange i dag, er forbudt i morgen.«

Med investeringer i ikke færre end fire forskellige slags fangstudstyr har Alfred Andersen forsøgt at komme de seneste års udvikling i møde.

Men ikke alle har været lige så vedholdende som Alfred Andersen. Flere og flere vælger at forlade fiskeriet for altid i en simpel erkendelse af, at de ikke ser nogen nogen fremtid inden for erhvervet.

Eneste trøst ligger knap 35 km vestpå på den anden side af Ringkjøbing Fjord i den lille landsby Lem. Her ligger den store vindemøllefabrik Vestas, som hvert år producerer vindmøller for millioner af kroner.

Hver dag tager knap 300 af Hvide Sandes indbyggere turen til Lem for at arbejde. Omkring halvdelen af dem er fiskere, der har sagt farvel til havet og fået sikker grund under fødderne i mere end en forstand.

Alfred Andersen har selv prøvet lykken på den vestjyske vindemøllefabrik. Sidste sommer havde han fået nok af den usikre tilværelse på havet og satte kutteren til salg. I fem måneder trampede han rundt i Vestas' lagerhaller og var frustreret.

»Det var som at være i fængsel, og jeg var ved at blive vanvittig. Det var slet ikke noget for mig. Heldigvis var der ingen, der gad købe min kutter, og derfor begyndte jeg at fiske igen.«

Alfred Andersen står længe uden at sige noget. Så ser han i retning af Vesterhavet, der buldrer hidsigt på den anden side af klitrækkerne.

»Jeg vil helst fortsætte med at fiske. Jeg kan ikke undvære havet og den frihed, fiskeriet giver. Men det er da fandens, at det skal være så besværligt at fange fisk.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen