Berlingske Business
LIVE
11:26 Gyldendal leverer nyt underskud - aktie falder

Opgøret med yuppie-tiden

PFA-sagen er et eksempel på, at økonomisk kriminalitet aldrig kan forhindres. Men siden de glade 80ere er det blevet vanskeligere at begå sig som økonomiske kriminel.

Da Østre Landsret i fredags sendte Kurt Thorsen og Rasmus Trads henholdsvis seks og fire år i fængsel, var det endnu et skridt i samfundets opgør med garden af tvivlsomme gulddrenge, der lagde alle skrubler til side for at score hurtige penge. Nu betaler mange af dem for deres højt profilerede livsstil og vilje til at skubbe projekter langt ud over lovens grænser.

Med hårde domme over en række af 80ernes forretningsmæssigt tvivlsomme personligheder har domstolene i de senere år taget et hårdt opgør med ånden fra yuppietiden hvor alt kunne lade sig gøre, og hvor lovgivningen ikke stod i vejen for folk med frække finansielle fiduser, mener Jørn Vestergaard, lektor på Det Retsvidenskabelige Institut ved Københavns Universitet.

»PFA-sagen kan ses som et produkt af den opgejlede overoptimisme, som startede i slutningen af 80erne. Det er en af de sidste yuppiesager,« siger han.

Ifølge strafferetseksperten har danske politikere været gode til at lukke hullerne for økonomisk kriminalitet, efterhånden som lovovertrædelserne er blevet afsløret.

Tunge sager

Lovgivningsmæssigt er der i de seneste år sket ganske meget for at dæmme op for økonomisk kriminalitet. Men selv om der er lukket en del huller, er det samlede billede fortsat, at det er sjældent at økonomisk kriminelle får svedet enden af retssystemet«.

»Der er en tendens til at systemet vender den lette ende opad i komplicerede sager om økonomisk kriminalitet. Man må konstatere, at mange sager er endt med, at de mistænkte slutter med skindet på næsen, fordi sagerne efterforskningsmæssigt har været for tunge at arbejde med for politiet,« siger Jørn Vestergaard.

Professor i erhvervsret ved Aalborg Universitet Lars Bo Langsted påpeger, at der gennem den seneste årrække er lukket mulige smuthuller for lidt for driftige forretningsfolk. Men han understreger, at det ikke er ensbetydende med, at alle huller er lukket.

»Det er korrekt, at lovgiverne har søgt at dæmme op for mange af de muligheder for økonomiske forbrydelser, som har fundet sted. Og domstolene har også vist sig villige til at lægge en hård linie. Men jeg tror desværre ikke, at man dermed har elimineret adgangen til at lave økonomisk kriminalitet,« siger han.

Eva Smith, professor ved Retsvidenskabeligt Institut ved Københavns Universitet, peger på selskabstømmersagerne som klare eksempler på, at domstole og politikere i de senere år med lange fængselsstraffe har trukket linierne skarpt op overfor økonomisk kriminelle.

Dygtige advokater

Ifølge professoren har også oprettelsen af SØK, Statsadvokaturens særlige afdeling for Økonomisk Kriminalitet, gjort en forskel i forhold til tidligere.

»Der er sat en række initiativer i værk, men der er dog også fortsat problemer. Sigtede i sager om økonomisk kriminalitet forsvares ofte af meget dygtige advokater, som er i stand til at få sagerne til at falde, fordi anklageren ofte mangler beviser, der er stærke nok«, siger hun.

Jørn Vestergaard er enig.

»Strafsystemet vender den lette ende op ad over for økonomisk kriminalitet. Enten opgives sager, fordi de er for komplicerede, eller fordi man ikke har efterforskningsressourcer hos bagmandspolitiet og anklagemyndighed til at bevise, at der har været det fornødne forsæt hos de sigtede eller tiltalte,« siger han.

»Tendensen er, at der sker en frasortering i den type sager, som har at gøre med økonomisk kriminalitet eller virksomhedskriminalitet. Enten falder sagerne på beviser eller på deres kompleksitet. Hvis der rejses tiltale, ser vi eksempler på, at man i sidste ende måske nok finder nogen skyldige, men at de får betingede domme, som vi har set i Riskær- og Glentesagerne,« siger Jørn Vestergaard.

Moralen er ifølge lektoren, at når det gælder de store økonomiske sager, har strafferetten ikke altid den store berettigelse.

»Ofte skal der lovændringer til for at stoppe økonomisk kriminalitet,« siger Jørn Vestergaard.

»I det samlede regnskab er det de enkeltstående tilfælde, at hammeren er faldet hårdt. Det er kun i sager, hvor mønsteret har været så oplagt, at der ikke har været tvivl om, at der var tale om skurke på grund af meget omfattende forhold, meget store beløb, eller meget bevidst systematisk overtrædelse af straffelovens bestemmelser, at strafferetten virkelig kan bruges,« siger Jørn Vestergaard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen