Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Online rekruttering - en tidrøver på fri fod

Mange jobsøgende føler sig tvunget til at bruge stadig mindre tid på at kontakte virksomheder eller skrive ansøgninger og stadig mere tid på at udfylde formularer til CV-databaser og tjekke hjemmesider. Og det uden at komme et job nærmere.

Via mit job i Civiløkonomerne taler jeg dagligt med veluddannede og kompetente mennesker, der er aktivt jobsøgende. Ofte er de opsagte eller arbejdsløse, så for dem er det blodig alvor at finde de ledige stillinger og få sendt ansøgningen af sted. Men de kæmper mod en urimelig barriere i jobsøgningen; den dårligt fungerende, web-baserede jobannoncering og jobmatchning.

Jeg må desværre konstatere, at jobmarkedet efter overgangen til annoncering på internettet opleves som uigennemsigtigt, og at mange jobsøgende føler sig tvunget til at bruge stadig mindre tid på at kontakte virksomheder og skrive ansøgninger og stadig mere tid på at udfylde formularer til CV-databaser og tjekke hjemmesider. Og det uden at komme et job nærmere.

Men hvad er der så galt; hvorfor fungerer den elektroniske rekruttering ikke bedre? Jeg tror, nogle af svarene kan være:

Den jobsøgende kan ikke overskue udbuddet af relevante job- og CV-databaser. Det skyldes, at der er så mange databaser. Ud over de store, toneangivende som Job-Index, JobZonen og Ofir Job findes er der en underskov af databaser drevet af rekrutteringsvirksomheder eller af de virksomheder, som skal ansætte personale. Vi taler om i hvert fald 50 databaser, man burde holde øje med, hvis man er jobsøgende civiløkonom. Halvtreds!

De fleste databaser er opbygget med en funktionalitet, der matcher kandidaternes CV og de opslåede job. I teorien en effektiv metode til at finde den rigtige kandidat/det rigtige job. Problemet er bare, at matchfunktionaliteten endnu lider af så mange »børnesygdomme«, at en del af matchene er irrelevante, ja komisk misforståede. F.eks. at en jobsøgende har lagt sin profil som IT-projektleder ind, men får tilsendt elektroniske match til job som projektleder på byggepladser!

Det tager lang tid at udfylde et elektronisk defineret CV, 1-2 timer pr. database er ikke usædvanligt. Det gør ikke noget, hvis man lægger sig ind i én eller to databaser. Men med mange databaser betyder det, at »søge-job-arbejdstiden« bindes til udfyldning af oplysningsskemaer. Det virker direkte kontraproduktivt, fordi det dræner den jobsøgende for energi til at lave sine egne ansøgninger ordentligt.

Som professionel HR-person piner det mig at se, hvordan man som jobsøger må »begå vold« på sine kvalifikationer for at få dem til at passe ind i databasernes firkantede begrebsverden. Det passer dårligt på arbejdsmarkedets ønske om fleksible, multikompetente medarbejdere, der har mange erfaringer at trække på. Sådanne kvalifikationer kan kun vanskeligt vises af de nuværende databaser. Alle de reelt interessante oplysninger er henvist til fritekst-felter, som åbenbart ikke inddrages i matchningerne.

Konklusionen må være, at online rekrutteringen i dag ikke er teknisk moden og overskuelig nok til at optage den plads i rekrutteringsbilledet, som den faktisk har.

Hvad skal vi gøre ved det?

Online rekruttering er en rigtig god idé, som kan gøre rekrutteringsprocessen hurtigere, billigere og bedre, også for de jobsøgende. Min bekymring om job- og CV-databaserne er derfor ikke båret af antipati mod internettet eller »maskinstormerromantik«. Men vi bliver nødt til at gøre noget ved de dysfunktionelle sider af online rekruttering. Det er ikke okay at have et ikke-fungerende web-marked.

I de mere optimistiske stunder tror jeg, at databaseudbyderne er klar over deres produkts mangler og derfor arbejder konstant og ufortrødent på at gøre produktet bedre, det vil sige med mere troværdige match og mere hensigtsmæssig rapportering af kompetencer.

Men derudover er de ansættende virksomheder nøglen til forbedring. Kom op af stolen! Hvor placerer I jeres stillingsopslag? Er det en god løsning? Stil spørgsmål til jeres jobannoncesite om effektivitet og kvalitet. Hvor mange troværdige match giver hvert job i gennemsnit? Ansættes personen faktisk via match/ansøgning set på sitet? Har I tjekket, hvordan CV-indtastningssiden ser ud - kan I bruge oplysningskategorierne til noget?

Det ville være et gennembrud, hvis virksomhederne kunne samle sig om færre udbydere, så ansøgerne faktisk havde mulighed for at bemærke opslagene. Og meget gerne således, at man fik profileret nogle sites som »typiske økonom-sites« eller »typiske projektleder-sites« og så videre.

Det ville givet resultere i flere kvalificerede og målrettede ansøgninger, fordi de jobinteresserede præcis ville vide, hvor de skulle holde sig orienteret.

En førstehjælpsindsats indtil da ville være, at der fandtes en portal, som faktisk gav et overblik over alle job- og CV-databaser. Der findes mange portaler, men mig bekendt ikke nogen, som har alle udbydere med. Det vil ikke løse problemet med, at ansøgerne bruger deres jobsøgnings-arbejdstid forkert - men så var der i det mindste overblik. Måske ville en sådan portal også åbne virksomhedernes øjne for deres interesse i, at antallet af søgesteder skal nedbringes - til fordel for os alle.

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5.000 anslag. Send gerne print med

diskette til:

Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K,

eller email til:

erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen