Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Nye firmabiler bør altid købes i slutningen af året

Der er penge at spare på lidt længere sigt, hvis man køber ny firmabil før nytår. Folk, der skal have meget dyre firmabiler, kan dog med fordel vente.

Køb ny firmabil før nytår - og spar store penge i skat. Og slip samtidig for de prisstigninger på nye biler, som er varslet af flere importører og bilforhandlere.

På en typisk firmabil til 200.000 kr., vil man kunne spare 7375 kr. i skat i hele 2005, hvis man betaler topskat og slår til før nytår. Og jo dyrere, firmabilen er, des større blive besparelsen selvfølgelig.

Firmabiler beskattes på den måde, at 25 pct. af bilens nypris bliver lagt oven i ens indkomst.

Men når to fulde indkomstår er gået efter første indregistrering, skal skattevæsenet kun have 25 pct. af 75 pct. af nyvognsprisen.

»Så selv om der kun er få dage tilbage af 2002, så tæller det som et helt ejerår, bare man får købt før nytår,« siger kontorchef i Danmarks Automobilhandler Forening (DAF), Karoline Thomsen.

Man kommer med andre ord ned på den lave skattesats i 2005, hvor man eller må vente til 2006, hvis bilen først anskaffes efter nytår.

Firmabil, der kun er til rådighed en del af året, får et nedslag. Parkerer man således firmaets bil hos arbejdsgiveren i de fire uger hvert år, hvor familien er på chartertur til Spanien, så holdes denne del uden for beskatning.

Biler er billige at leje i eksempelvis Spanien, så det er absolut værd at overveje denne model, selv om det næppe er sådan, at den sparede danske skat kan betale hele lejen af en ny i udlandet. Men et pænt tilskud kan det let blive til.

Direktører eller andre, som er på udkig efter meget dyre firmabiler, skal være opmærksom på, at der på Christiansborg er rumlerier om, at skatten på disse biler muligvis skal laves om.

Reglerne blev strammet for nogle år siden af daværende skatteminister Ole Stavad (S), men siden er salget af dyre firmabiler faldet så meget, at staten menes at have mistet penge på den nye ordning. Derfor overvejes det at lave regler om igen.

Før indgrebet kunne den lykkelige ejer af en Mercedes til 900.000 kr. nøjes med at betale 25 pct. i skat af en grænse på 450.000 kr., men til næste år bliver beskatningsgrundlaget for samme bil de fulde 900.000 kr. Dog sådan, at man »kun« beskates af 25 pct. af de første 300.000 kr. og 20 pct. af resten, hvis ellers bilen er anskaffet efter 29. marts 2000. For en bil til 900.000 kr., betyder det, at man får lagt 195.000 kr. til sin indkomst, som der så skal betales skat af.

Men så burde man også være ret godt kørende.

les@berlingske.dk

Skatten bliver lavere, hvis man køber firmabilen i slutningen af året, så det er nu, hvis limoen skal skiftes ud med en mere økonomisk Skoda.

Arkivfoto: Claus Bjørn Larsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen