Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

New Zealand forbereder handelskamp

Newzealænderne vil have noget til gengæld for deres aktive støtte til USA i en række militære konflikter - i form af en frihandelsaftale for Stillehavsområdet. Men en sådan aftale har dog lange udsigter. Lige nu er der i New Zealand frygt for, at USA forhøjer afgifterne for importerede mejeriprodukter.

AUCKLAND

New Zealands håb om hurtigst muligt at få gang i forhandlingerne med USA om en frihandelsaftale mellem landene i Stillehavsregionen er på vej mod nulpunktet.

Årsagen er, at USAs præsident George W. Bush truer EU og en række andre lande med en handelskrig ved at hæve tolden på import af stål. Samtidig frygter newzealænderne en forhøjelse af de amerikanske afgifter på importerede mejeriprodukter, og disse rygter har ikke gødet jorden for frihandelsaftaler.

Premierminister Helen Clark rejser i begyndelsen af denne uge fra New Zealand til USA, hvor hun skal mødes med den amerikanske præsident. Med i delegationen er repræsentanter for de erhvervsvirksomheder, der vil blive ramt af højere told ved eksport til USA. Det er bl.a. Arla Foods samarbejdspartner mejerigiganten Fonterra.

Fonterra er et af verdens største mejeriselskaber, der står for 25 pct. af New Zealands eksportindtægter.

Repræsentanternes Hus og Kongressen i USA har i øjeblikket drøftelser om at øge støtten til de amerikanske landmænd. Hvis USA forhøjer skatten på udenlandske mejeriprodukter og samtidig vil give højere statsstøtte til sine landmænd, vil det New Zealands yderst vigtige landbrugseksport.

Det er tiltag, som er det stik modsatte af frihandel og i endnu højere grad end i dag beskytter den amerikanske landbrugsproduktion.

»Det vil forværre sagen for enhver, der eksporterer til USA,« siger direktør Alexander Töldte fra Fonterra i New Zealands handels- og investeringscenter, der ligger i Auckland, til Berlingske Tidende.

Nej til handelskrig

I modsætning til EUs landmænd og fødevarevirksomheder, der modtager EU-subsidier til produktion og afsætning uden for EU, modtager newzealandsk landbrug og de tilknyttede eksportvirksomheder overhovedet ingen statsstøtte.

Fonterra vil i denne uge forsøge at overbevise medlemmer af Kongressen om, at tiden er inde til fremskridt. Derfor må USA og New Zealand gøre endnu et forsøg på at tage det første spæde skridt til forhandlinger om en frihandelsaftale, frem for at USA indleder en opslidende handelskrig, mener Fonterra. Direktør Alexander Töldte er dog ikke blind for, at det kan tage lang tid at få en frihandelsaftale i Stillehavsområdet på plads.

Kredit for militærhjælp

New Zealand, der har knap fire mio. indbyggere, bruger imidlertid ikke kun handelspolitiske, men også militærpolitiske argumenter for en frihandelsaftale.

Landbrugslandet øst for Australien føler, at det har været amerikanernes mest sikre støtte, blandt andet i form af soldater, i stort set alle militære konflikter i det tyvende århundrede, som USA har været involveret i. Lige fra Første Verdenskrig til krigene i Korea, Vietnam, Golfen og Bosnien. Det ønsker New Zealands forhandlere anerkendelse for på det handelspolitiske område. New Zealand peger på at USA har et klart mål om at skabe friere handel i Stillehavsregionen, og New Zealand er et konsekvent frihandelsorienteret land. Derfor må USA snart vise nye takter, mener man i New Zealand.

De newzealandske landmænd fik i øvrigt sidste år den hidtil bedste mælkepris, men alt peger på faldende priser i år.

I sit netop offentliggjorte resultat for andet halvår af 2001 fik Fonterra, der reelt sidder på hele landets mælkeproduktion, et driftsoverskud på i alt 11. mia. kroner ud af en omsætning på mere end 27 mia. kroner.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen