Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Monetarismens fader fylder 90

Kontroversiel: Nobel-prismodtageren Milton Friedman, der gang på gang rystede sin samtid med kontroversielle økonomiske teorier, fylder 90 i dag. Friedmans tanker og værker er i dag klassikere. Til gengæld optrådte han som elefanten i en glasbutik, da han skulle begå sig på den storpolitiske scene.

Straks efter landingen i Arlanda Lufthavn i Stockholm, mandag 6. december 1976, blev Milton Friedman og hans kone ført diskret hen til velkomstkomiteen. Pressen var forment adgang, og svensk politi sørgede for eskorte til hotellet - væk fra demonstranternes søgelys - og 24-timers bevogtning af Friedman, der var rejst langt for at modtage Nobel-prisen i økonomi.

Han regnede formentlig med, at han skulle hyldes. Prist som en af verdensøkonomiens største tænkere. Det blev han også af kolleger og Nobel-priskomiteen, men den folkelige modstand var stor - til Milton Friedmans fortrydelse.

I overført forstand var rejsen til den kølige modtagelse i Stockholm begyndt året før, hvor den kontroversielle topøkonom besøgte Chile i seks dage. Det sydamerikanske land var dengang holdt i et jerngreb af militærjuntaen ledet af diktatoren Augusto Pinochet. Militærfolk styrede også den økonomiske politik, men uden succes. Inflationen havde bidt sig fast, og juntaen så ingen anden udvej end at skifte militærkammeraterne ud med en gruppe chilenske økonomer uddannet på Chicagos berømte universitet. The Chicago Boys, som gruppen blev kaldt, ordinerede straks en stram pengepolitik og liberalisering af økonomien.

Lige efter den monetaristiske lærebog og lige efter Milton Friedmans hovede. Friedman var mere end nogen anden synonym med Chicago-skolen, og hans liberale grundsynspunkt havde gennem årene vundet akademisk hæder og indflydelse i både økonomiske og politiske kredse. Der var ikke så lidt respekt om økonomen, der nærmest ene mand tog opgøret med keynesianisterne, som i årtier havde haft monopol på økonomiske doktriner.

Objektivt set var opgøret en sejr for Milton Friedman. Hans banebrydende syn på inflationen i samfundet, som han betragtede som et onde, der med alle midler skulle bekæmpes, vandt med årene indpas i den førte pengepolitik verden rundt. Også i Chile.

I dag er der ingen, som stiller spørgsmål ved, at den jødisk fødte økonom med de skarpe holdninger fik tildelt den største økonomiske hædersbevisning.

Det var velfortjent, og det var skelsættende.

Grundtese

Grundtesen i monetarismen er, at konjunkturernes op og nedgange er et resultat af bevægelser i pengemængden. Inflation ses således som et biprodukt af en for ekspansiv pengepolitik.

Det synspunkt står i skarp kontrast med keynesianismen, der slår til lyd for, at en aktiv økonomisk politik kan udjævne de økonomiske udsving i økonomien.

Men alle forsøg på aktivt at stimulere den økonomiske vækst vil blot destabilisere den økonomiske udvikling og øge inflationen, hævdede Friedman, der ikke nøjedes med at ville liberalisere den økonomiske videnskab.

Gennem årene har topøkonomien arbejdet for frigivelse af narkotika, som han mener oplyste mennesker selv skal have mulighed for at fra- eller tilvælge.

Han har argumenteret for privatisering af skolevæsenet, og for at forældre skal have en uddannelscheck af staten for derefter selv frit at kunne vælge en skole til barnet.

Revolutionær

Afskaffelse af værnepligten er også et Friedman-ønske, der nok overrasker de kritikere, som anser økonomen for at være stokkonservativ. Fælles for de skarpe holdninger er dog, at Friedman i bund og grund mener, at det enkelte menneske skal have frihed til selv at vælge, og at staten skal være så lille som overhovedet muligt. I den forstand er Friedman, der har fungeret som økonomisk rådgiver for præsidenterne Nixon og Reagan, faktisk mere revolutionær, end de fleste revolutionære.

Han er dog også pragmatiker. Blandt andet derfor havde han ingen skrupler over at flyve til Chile i 1975 for at holde en række forelæsninger i løbet af fem dage. Militærdiktaturet var som sagt inspireret af Friedmans teorier, og det var nærliggende for modstanderne af det undertrykkkende regime at udråbe Milton Friedman som diktatorens økonomiske rådgiver.

Det hele kulminerede den uge i Stockholm, hvor det lykkedes tre demonstranter at kæde Friedmans besøg sammen med militærdiktaturets forbrydelser midt under ceremonien. Kritikken var massiv også herhjemme, hvor dagbladet Informations Sveriges-korrespondent skrev, at Milton Friedman havde »hjulpet militærjuntaen i Chile med at skabe en økonomisk strategi, som holder general Pinochet ved magten«.

Skygger

På pressemøder og i adskillige interviews bedyrede Milton Friedman, at han var modstander af juntaens umenneskelige regime. Han gjorde opmærksom på, at han også havde besøgt lande som Sovjet, Jugoslavien og Kina, og fremlagde sin pragmatiske holdning, der i tidens politiske klima provokerede flere:

»Hvad er der i vejen med gode råd, hvis disse hen ad vejen kan skabe frihed og forbedre menneskenes levevilkår?«

I dag fylder det akademiske fyrtårn 90 år. Hans lærebøger, teorier og empiriske resultater er klassikere, der for evigt vil stå som banebrydende bidrag til den økonomiske videnskab. Militærdiktaturet i Chile er forsvundet, men det vil - fortjent eller ufortjent - fortsat kaste skygger henover Milton Friedmans bedrifter.

mbh@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen