Berlingske Business
LIVE
12:52 Kæmpetun solgt på auktion

Ministre stopper Marions mareridt

Marion Pedersen, medindehaver af et bilværksted, ser frem til kun at skulle indberette til ét sted. Hun bruger op til to timer om dagen på indberetninger.

Marion Pedersen glæder sig. Hun ser hen til at kunne bruge to af dagens ti og en halv times arbejdstid på noget mere produktivt end lovpligtig administration, opdatering og indberetninger til det offentlige og diverse organisationer. Om et år vil hun én gang for alle trykke på én PC-tast, og så havner alle de oplysninger, som det offentlige og andre instanser mener at have krav på, i den erhvervsportal, som regeringen er i gang med at oprette. Hun ser også frem til at få nye love, bekendtgørelser og andre nyheder serveret den anden vej via skærmen. Dem, hun i dag selv via det rette søgeord skal holde sig àjour med eller hitte i Statstidende, »hvor alt står på kinesisk«.

Ovenikøbet bliver det Told og Skats tur til at forsyne hende med de oplysninger. I dag betaler hun revisoren for at tage sig af årsregnskabet. Nu kan hun spare pengene og nøjes med at bruge ham som rådgiver.

Marion Pedersen har selv været med hele vejen, fra den daværende erhvervsminister Mimi Jacobsen for seks år siden satte arbejdet i gang. Som Håndværksrådets repræsentant sidder hun med i Erhvervs- og Selskabsstyrelsens udvalg til lettelse af administrative byrder vedrørende løn og ansatte og regeringens Kontaktgruppe vedrørende elektronisk løsning på erhvervsområdet.

Otte på værkstedet

Marion og Henrik Pedersen driver bilværkstedet »Din Bilpartner« på Amager. Parret beskæftiger en værkfører, tre svende og to lærlinge. For alle otte og værkstedet indberetter hun løn, skat, pension, ATP, barsel, sygedagpenge, feriepenge, miljø og statistik. Hun servicerer i dag fem forskellige modtagere. Det betyder indberetninger flere gange om måneden og kvartalsvis.

Også Dansk Industri kræver jævnligt tal til sine statistikker, og ind i mellem henvender Danmarks Statistik sig med oplysningsskemaer. Om et år påtager erhvervsportalen sig af viderefordelingen.

Mens Henrik Pedersen arbejder på værkstedet og skriver regninger ud, står Marion Pedersen for bogføring, modtagelse og kørsel af kunder til hjem eller arbejde. Hun er også værkstedets rengøringskone. Derudover passer hun sine tillidshverv inden for branchen.

Nu øjner hun chancen for at skifte indberetningerne ud med kundepleje.

»Når portalen er en realitet, vil jeg foreslå, at der oprettes et testpanel, der kan evaluere resultaterne hen ad vejen. Det vil jeg gerne sidde med i,« siger Marion Pedersen, som roser Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for dens rolle som primus motor i projektet.

»Dem takker jeg for i mine aftenbønner!«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen