Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Milliardtab på momsen

Den danske stat går hvert år glip af op mod en mia. kr. i moms fra danskernes køb af luksusvarer, som bestilles hos danske forhandlere, men leveres til kunden med tysk moms. Ekspert slår alarm. Skatteministeriet har ingen tal, men afviser alligevel problemet. Momscirkus breder sig Tal med huller i Dansk bådbranche i oprør

Den danske stat går årligt glip af et momsprovenu på op mod en mia. kroner, fordi danske forhandlere af luksusvarer som aldrig før lader varen blive momsbelagt i Tyskland, hvor momsen er på 16 procent mod den danske moms på 25 procent.

»Mit personlige gæt er, at staten mindst går glip af et meget stort tre-cifret millionbeløb.

Alle danske brancher har etableret sig med momsnumre i Tyskland, hvor de tilbyder danske kunder at slippe for den danske moms. Det er et accelererende og meget alvorligt problem for statskassen,« siger en af de førende eksperter på området, Gunnar Tessin, statsautoriseret revisor og leder af revisionsfirmaet KPMGs dansk-tyske afdeling i Aabenraa.

Det dansk-tyske momscirkus foregår ved, at danske forretninger tilbyder kunderne en rabat på godt syv procent, hvis de selv henter varen i Tyskland. Rabatten udgør den forskel, som svarer til at lade varen momsbelægge i Tyskland frem for i Danmark. På den måde går staten glip af moms for op mod to tredjedele af de 1,5 mia. kr., som regeringen netop har afsat til at afvikle ventelisterne på de danske sygehuse.

»Problemet er, at der ikke findes tal for re-import fra Tyskland. Politikerne tror, at grænsehandel er et spørgsmål om øl, spiritus og cigaretter, men i virkeligheden er de varegrupper blot en lille del af virkeligheden. Fænomenet er langt mere omfattende,« siger Gunnar Tessin.

Flere brancher

Bådbranchen er langt fra enestående. Blandt andet møbelhuse, cykelhandlere, radio-TV butikker, hvidevareforretninger, campingbutikker og køkkenforretninger sælger ifølge Berlingske Tidendes opringninger dyre mærkevarer til danskerne med tilbud om at slippe for at betale dansk moms.

»Vi har kolleger, som annoncerer i dagbladene med danske og tyske priser. Vi har også et tysk momsnummer, og vi siger ikke nej, når kunder spørger os, om de kan afhente møblerne i Tyskland og dermed få momsrabat.

Det er grotesk, at det kan lade sig gøre,« siger Bjørn Hansen, direktør i Odense Centralmøbler.

Også et af Danmarks førende køkkenfirmaer, HTH, lader deres kunder få fordel af momsrabat.

»Vi har som udgangspunkt et principielt problem med, at de 16 pct. i moms ryger i den tyske statskasse, mens den danske intet får. Men vi kan jo ikke være jomfrunalske, for så går kunderne bare et andet sted hen,« siger Jens Jørgen Nielsen, direktør i HTH Køkkenforum i Aabenraa.

Han vurderer, at den danske stat på baggrund af handel alene i hans forretning går glip af mellem 1,5 og 2 mio. kr.

Hos skattemyndighederne har man ingen statistik over momscirkusets omfang, da ordningen ikke strider mod reglerne. Men konsulent i Skatteministeriet Jens Holger Helbo Hansen afviser, at den danske statskasse går glip af et beløb i nærheden af en mia. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen