Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Milliard-underskud i PFA Pension

Salget af aktier i kølvandet på krisen efter 11. september påførte PFA store tab. Lidt mere is i maven havde været en bedre forretning, erkender direktør Henrik Heideby.

Årets fald i aktiekurserne blev forstærket af terrorangrebet på New York den 11. september i en grad, så PFA 21. september selv måtte slå alarm over for Finanstilsynet.

Pensionskoncernen levede ikke op til lovens krav til solvens, og redningsaktionen indebar blandt andet et massivt udsalg af aktier for at begrænse risikoen for yderligere tab.

Det danske marked er ikke stort nok til at opsuge så store mængder, som PFA havde behov for at sælge. Så det blev udenlandske aktier for i alt 21 milliarder kroner, koncernen måtte afhænde.

- Frasalget gav et kurstab på yderligere fire milliarder kroner. Og set i bakspejlet havde opsparerne nok haft mere ud af, at vi ikke havde gjort det. Men vi handlede ud fra den viden, vi havde dengang, sagde PFAs administrerende direktør Henrik Heideby, da han onsdag præsenterede det foreløbige regnskab.

Afkastet på de udenlandske aktier endte med et minus på 28 procent, mens det uden frasalget ville have været minus 16 procent.

Koncernens danske aktier endte med et underskud på 13 procent, hvilket var en anelse bedre end markedsafkastet, mens obligationerne gav et overskud på mellem 6,3 og 9,5 procent. Alt i alt gav investeringsaktiverne et minus på 4,4 procent før skat.

På den positive side steg de samlede præmieindtægter med en milliard kroner til 11,7 milliarder kroner, ligesom antallet af kunder med depot i PFA steg med 40.000 til 582.000, før koncernen som et led i redningsaktionen lukkede for tilgang af nye kunder.

PFA tager på nuværende tidspunkt kun store pensionskunder ind.

De samlede forsikringsmæssige driftsomkostninger steg med 27 procent til 583 millioner kroner blandt andet på grund af stigende løn og investering i IT - et område, som koncernen satser på at opruste.

De foreløbige regnskabstal viser, at PFA-koncernen ved udgangen af året havde en basiskapital på 9,7 milliarder kroner, og det er en overdækning i forhold til lovens solvenskrav på tre milliarder kroner. Basiskapitalen er blandt andet øget med nye såkaldte særlige bonushensættelser på 4,8 milliarder kroner, som Finanstilsynet har givet mulighed for at oprette.

Alligevel er PFA stadig på jagt efter yderligere kapital. Men efter at have talt om et behov på seks milliarder kroner efter den store nedtur i fjor, taler ledelsen nu om halvanden til to milliarder kroner.

- Behovet har vist sig at være meget mindre, men vi skønner, at en kapitaltilførsel også har en psykologisk effekt, sagde Henrik Heideby, som regner med en afklaring i løbet af 1. kvartal.

Pengene kan enten optræde i form af nye minoritetsaktionærer eller som ansvarlig lånekapital.

- Men vi vil gerne samarbejde om mere end kapitaltilførsel.

Især på IT-området vil vi gerne have en kompetent sparringspartner, sagde Henrik Heideby.

Ritzau

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen