Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Microsoft-milliardær vil på rumfærd

Microsoft-milliardær med danske forbindelser vil på rumtur.

En af softwaregiganten Microsofts kendteste programmører har sat sig et nyt personligt mål.

Den ungarsk-fødte Charles Simonyi, der fylder 58 i denne weekend, har ladet sig skrive op til en ti-dages videnskabelig mission næste år på den internationale rumstation.

Han har klaret de første helbredsundersøgelser og er nu meldt klar til at begynde uddannelse på et træningscenter uden for Moskva. Charles Simonyi blev dollarmilliardær hos Microsoft på at være en af de ledende programmører bag salgssucesser som Microsoft Word og Excel.

Han er særdeles kendt i det danske IT-miljø, idet han startede sin programmørkarriere, da danske Regnecentralen lokkede ham til at forlade Ungarn i 1966.

Han ferierer ofte i København i sin 500 mio. kroner dyre luksusyacht med det dansk klingende navn »Skat«.

I 1968 flyttede han til USA, og efter bl.a. et par år på det berømte Xerox Parc-forskningscenter kom han i 1981 til Microsoft, hvorfra han sagde op i 2002 for at etablere sit eget firma, International Software.

 




Markedet lige nu