Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Mens vi venter på opsvinget

Tillid: Meget kan endnu gå galt med økonomien. En krig i Irak kan ramme olieforsyningen, huspriserne kan styrtdykke, og priserne kan begynde at falde. Så galt regner eksperterne dog ikke med, at det går. De spår et mildt opsving i 2003.

NyhedsanalyseOp eller ned?

Efter et år hvor aktierne skuffede, mens økonomien overraskede positivt, er det tid til at skue fremad. Det mest bemærkelsesværdige er netop ikke, hvor slemt de sidste tre år har været for aktieejerne, men at krakket ikke har haft større realøkonomisk betydning, end tilfældet er.

Det lyder måske kynisk, men en stigning i ledigheden i Danmark på godt 10.000 personer er ikke dramatisk. 150.000 ledige er stadig historisk lavt, og mindre end der var i 1999 og 2000, da »den ny økonomi« fejrede sin triumf. Økonomisk vækst har der også været, og den er stigende, selv om det er de negative nyheder om verdensøkonomiens tilstand, som har præget mediebilledet.

Samtidig har både virksomheder, forbrugere og især boligejere nydt godt af det hastigt faldende renteniveau, der har været med til at holde hånden under privatforbruget og samfundsøkonomien.

Det billede finder vi i både Europa og USA.

Så set med økonomernes øjne har lavkonjunkturen i verdensøkonomien været forholdsvis tandløs - på trods af aktiernes deroute, på trods af terrorangrebene på USA og på trods af erhvervsskandalerne.

Det afgørende spørgsmål er, om det er ensbetydende med, at det hele er overstået, eller om lavkonjunkturen viser sine tænder i 2003?

Først må man gøre sig klart, hvilke risici vi kender til. For der er masser af ting, som kan gå galt for verdensøkonomien i 2003:

Angriber USA Irak, kan det destabilisere Mellemøsten, ramme olieforsyningen og sende olieprisen op i nye luftlag. Stiger olieprisen med bare fem dollar, vil det reducere den økonomiske vækst med 0,3 procentpoint og sætte skub i inflationen til skade for både forbrugere og virksomheder.

Det kan heller ikke udelukkes, at de amerikanske forbrugere indser, at de køber ind for lånte penge. Og hvem ved, om virksomhederne kan overvinde deres massive gældsbyrder og samtidig skrue op for investeringerne? USA er forgældet og i gang med et overforbrug. Det var nemt at finansiere, mens dot-commerne havde deres storhedstid og pengene fossede ind i landet, men som svaghederne udstilles i amerikansk økonomi, bliver det vanskeligt for amerikanerne at leve med ubalancen.

Deflationsfaren - når priserne falder - har centralbankerne gjort, hvad de kunne for at mane i jorden. Det virker også usandsynligt, at europæerne eller amerikanerne skulle rammes af en sådan katastrofe, der i den grad kan slukke en økonomi. Hvem køber for eksempel et varigt forbrugsgode i dag, hvis det kan købes billigere om et par måneder? Om deflation er der bare at sige, at selv om sandsynligheden er ganske lille, så er det værd at være på vagt, fordi konsekvenserne er desto større. Spørg bare japanerne, som efter ti år med flere deflationsoplevelser stadig sidder håbløst fast i mudderet.

Hidtil har det været relativt upåagtet, at husholdningernes modstandsdygtighed over for konjunkturerne også har hængt sammen med pæne stigninger på ejerboligmarkederne. Men det er papirpenge, og hvis en boble kan opstå uforudset på aktiemarkedet, kan det vel også være tilfældet for ejendomsmarkedet. Værst ser det ud i Storbritannien, hvor modelberegninger ifølge Danske Bank har vist, at huspriserne er omkring tyve procent for høje. I årets tredje kvartal voksede huspriserne i Storbritannien med 22,5 procent, og en hård og hurtig korrektion i den modsatte retning kan sende landet ud i økonomisk recession.

Går det galt, er der desværre ikke så meget, de ansvarlige kan stille op. Centralbankerne har sænket renterne, og regeringerne har generelt ført en ekspansiv politik, som helt klart har formildet nedturen. Krudtet er altså brugt op.

Tilbage står strukturreformer, som Europa i den grad har brug for. Den slags virker ikke fra den ene dag til den anden og kan således ikke redde økonomierne fra at gå ned.

Det kan jo også gå godt. Og det er heldigvis et sådant scenario, som de fleste eksperter hælder til. Stigende vækst, stigende indkomster, stabil beskæftigelse og i det hele taget et økonomisk opsving.

Men det bliver uden ledsagende hornmusik og kanonsalutter, for konsekvensen af en tandløs lavkonjunktur er et mildt opsving.

Bedst vil det gå i USA, som ventes at udvide sit bruttonationalprodukt med mellem 2 og 2,5 procent. Europa når næppe en økonomisk vækst på to procent, hvilket også ser ud til at være tilfældet for Danmark. Japan vil stadig slæbe med fødderne med en økonomisk vækst på lige knap én procent. Det er positivt, men det er samtidig under det gennemsnitlige, langsigtede potentiale.

En nødvendig forudsætning for økonomisk fremgang er dog, at der kan skabes tillid: Til aktierne, til regnskaberne, til fremtiden og ikke mindst til de amerikanske erhvervsledere. Kun i så fald vil fremgangen kunne bygges på et fornuftigt fundament.

Det er således heller ikke tilfældigt, at World Economic Forum - organisationen som lever af at have fingeren på pulsen - har sat tillid på dagsordenen for mødet i januar mellem toppolitikere og erhvervsfolk i Davos i Schweiz.

Tillid bliver en afgørende faktor i 2003, hvis verdensøkonomien skal på ret kurs.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen