20. marts 2005, 03:30

Sådan er det ikke gået. Langt de fleste mål i sammenligningen med USA er ikke nået, men der er dog enkelte succeser.

Her er en ufuldstændig oversigt:

Økonomien:

EU-landene har ikke nået en vækst på tre pct. om året.

Euroland står til 1,6 pct. i 2005 og 1,9 i 2006. Danmark står til 1,9 pct. i år og 2,1 næste år.

I 1995 var EUs produktivitet pr. medarbejder 97 pct. af USAs. I 2005 ventes den at være faldet til 88 pct.. Kun Luxembourg matcher USA.

EU-landenes gennemsnitlige offentlige underskud er vokset dramatisk fra 0,2 pct. af BNP i 2000 til 2,7 i 2004.Beskæftigelsen:

EU-landene får ikke 70 pct. af de arbejdsdygtige i arbejde inden 2010. I 2003 var tallet 64,4. Danmark topper med 75,1 pct..

I 2010 skal 60 pct. af kvinderne og 50 pct. af de 55-64-årige være i arbejde. Det mål nås ikke på EU-plan, men Danmark og Sverige ligger i top med lidt mere end 70 pct. for kvinderne og over 60 pct. for de 55-64-årige.Forskning, udvikling og uddannelse:

Målet er tre pct. af BNP inden 2010. Heraf bør to tredjedele komme fra erhvervslivet. Kun Finland og Sverige opfylder målet, mens Danmark på en tredjeplads i EU ligger lidt under USA med 2,8 pct. af BNP.

93 pct. af EUs skoler var i 2002 koblet på internet. De fleste husholdningerne har fået hurtigere og billigere adgang til internettet. Danmark ligger i top.

Alle EU-lande bruger i dag Ba., Ma. og ph.d. inden for universiteterne. ECTS (European Credit Transfer System) oversætter nationale karakterer til en europæisk skala.

Et EU-patent kan ikke vedtages, fordi Frankrig ikke mener, at den slags udelukkende bør foregå på engelsk.

Skabelsen af et reelt indre marked går langsomt på en række områder. Det danske prisniveau er det højeste i EU, og fjernede sig fra 1999 til 2003 yderligere fra gennemsnittet.

Ungdomsarbejdsløsheden (15-24 år) er steget til et gennemsnit på 18,4 pct. i 2003.

Vedvarende energi bør udgøre 22pct. af elproduktionen i 2010. Danmark ligger i top med en andel på 15pct.