Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Langvarigt IT-koks i Farum

Det kræver både tid og penge, hvis Farum skal have nyt økonomi- og administrationssystem. På grund af edb-fejl har kommunen 100-150 mio. kr. ude at svømme i skatter og forbrugsafgifter.

Byrådet i Farum skal ikke forvente en løsning på de massive it-problemer i kommunen lige foreløbig. Samtidig venter formentlig en ny regning på et tocifret millionbeløb til indkøb af et nyt økonomi- og administrationssystem.

Det siger lektor på Institut for Informatik på Handelshøjskolen i København Kim Viborg Andersen til Ritzau, efter at byrådet i Farum har besluttet at fyre Columbus IT Partner som leverandør af det nuværende it-system i kommunen.

Selv hvis kommunen investerer i et færdigt administrationssystem, vil der gå en del tid med at implementere og oplære medarbejderne i det nye system.

- Det hurtige bud er omkring sommerferien. Det langsomme er på den anden side af årsskiftet, men det kommer jo helt an på, hvad der er galt, og hvor meget, der skal erstattes, siger Kim Viborg Andersen, der blandt andet har siddet med i det såkaldte Bonnerup-udvalg, der blev nedsat i kølvandet af sagen om AF's edb-system, Amanda, og som skulle kulegrave de offentlige IT-skandaler.

Systemet i Farum er angiveligt så fuld af fejl, at Farum Kommune ifølge et internt notat blandt andet er ude af stand til at sende rykkere ud til dem, der skylder kommunen penge, ligesom man ikke kan indkræve en række skatter og forbrugsafgifter. I alt har Farum ifølge formand for IT-udvalget Morten Pflug (V) et sted mellem 100 og 150 mio. kroner ude at svømme på grund af manglerne i it-systemet.

I kommunens nuværende situation med et kæmpe hul i kommunekassen er det derfor afgørende for hele genopretningen af Farum, at man bliver i stand til at få pengene ind hurtigst muligt.

Byrådet vil sende opgaven i lynudbud, men reelt er der ikke mange spillere på banen. Det klart mest oplagte bud ifølge Kim Viborg Andersen vil være Kommunedata på grund af firmaets kendskab og erfaring med kommunale systemer - men det vil være en bitter pille at sluge for den endnu fungerende borgmester Peter Brixtofte (V).

Han fyrede netop Kommunedata i 1998 under stor bevågenhed, og han sagde dengang: - Det er på høje tid, at nogen tør gøre op med monopolvirksomheden Kommunedata. Jeg er glad for, at Farum var først, og jeg ser vores beslutning om at lægge al edb på private hænder som den første snebold i den lavine, der skal få

Kommunedata til at vågne af tornerosesøvnen.

Men nu synes de 35 mio. kroner, som kommunen har betalt for Columbus-systemet, altså spildt, selv om byrådet allerede har erklæret, at det vil kræve erstatning af Columbus og derved forsøge at få nogle af pengene ind igen.

Men et nyt administrations- og økonomisystem vil formentlig koste i omegnen af 50-60 mio. kroner, vurderer Kim Viborg Andersen, der alligevel ikke er overrasket over prisen på Columbus-systemet.

- Men da prisen for arbejde i Danmark ikke svinger så meget, kunne man godt stille spørgsmålet, om Farum har fokuseret for meget på prisen i stedet for hvad, systemet skulle indeholde, siger han.

Derfor advarer han også byrødderne mod "bare at sende opgaven i lynudbud".

- Det er ikke noget, man bare lige gør henover påsken. Det kræver, at de folk, som kender til det kommunale system, sætter sig ned og gør sig grundige overvejelser om, hvad der er behov for, siger han.

Hos Columbus IT Partner er direktør Carsten Dilling mildest talt ikke tilfreds med den måde, som Farum Kommune har gebærdet sig på.

- Vi har gået på gløder og glasskår for Farum Kommune, og så pludselig finder vi ud af, at vi ikke længere har samme målsætning for udviklingen af IT-systemet, siger han til Ritzau.

Firmaet er nu gået i gang med at "klæde sig på juridisk".

- Det er klart, at hvis Farum Kommune vil kræve erstatning af os, og vi mener, vi har samme sag, så bliver der jo nok tale om en retssag, siger Carsten Dilling.

Sagen om kommunens it-system kom frem, efter at dagbladet B.T.

refererede et fortroligt notat. Det er et forhold, som Morten Pflug fra Venstre i Farum Byråd finder dybt problematisk, så han vil nu gøre alt for at finde frem til synderen, der har lækket notatet til pressen.

- Det kan godt være, at vedkommende som motiv har haft at ramme Peter Brixtofte, men det er en fuldstændig fejlvurdering - man rammer byen, da vi nu får et dårligere forhandlingsgrundlag, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen