Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Landbruget får Øst-regningen

EU-Kommissionen vil snart fremlægge et forslag til en banebrydende landbrugsreform. Den vil koste dansk landbrug milliarder, og for regeringen er det afgørende, at landbrugsforhandlingerne ikke kommer til at blokere for Øst-udvidelsen.Bønder er trætte af EU-bistand

BRUXELLES/KØBENHAVN

For at skabe økonomisk luft til Øst-udvidelsen planlægger EUs østrigske landbrugskommissær, Franz Fischler, den største omvæltning af EUs landbrugspolitik siden begyndelsen af 1990erne. Og reformen er samtidig skruet sådan sammen, at det bliver de mest effektive landmænd i bl.a. Frankrig, Danmark og Storbritannien, der kommer til at miste mest ved reformen.

Europa-minister Bertel Haarder erklærer sig rede til ihærdigt at håndtere et sådant landbrugsudspil under det danske EU-formandskab, men understreger, at det ikke må blokere for udvidelsen mod Øst.

Reformen ventes i første omgang at komme i alvorlig modvind fra Frankrig, hvor den nye borgerlige franske landbrugsminister Herve Gaymard allerede har advaret mod ideerne i Fischlers forslag, før det officielt er fremlagt.

»I en situation, hvor USA øger sin landbrugsstøtte, er der ingen grund fra Europas side til at ændre på det nuværende stabile system,« sagde han i sidste uge.

Vi mister milliarder

Dansk landbrug - der for nylig foretog en kovending og nu træder på reform-bremsen - står også til at miste milliarder ved reformforslaget, fordi der skæres afgørende ned på den direkte prisstøtte.

I øjeblikket modtager Danmark godt 10 millarder kr. årligt fra EUs kasser i landbrugsstøtte, hvoraf langt hovedparten ligger på prisstøtten. Men ifølge det nye forslag til en EU-reform skal den direkte støtte til landmændene gradvis omlægges til en bredere regional støtte til udvikling af landdistrikter.

Det vil i realiteten betyde, at EU-støtten, som i dag er afhængig af hver enkelt landmands produktion, omlægges til en generel form for socialhjælp, der især vil komme de små landbrug i Sydeuropa og de kommende nye EU-landmænd i dele af Øst-ansøgerlandene til gode.

»Det vil være et radikalt afgørende - nærmest dramatisk skifte,« mener Jo Leinen, professor i landbrugsøkonomi ved det belgiske Leuven-universitet.

Allerede ved den sidste rigtigt store landbrugsreform i 1992 omlagde EU en del af sin støtte fra produktion til generel indkomststøtte. Men i øjeblikket er det stadig kun godt 50 milliarder kr. ud af EUs samlede landbrugsbudget på 340 mia. kr., der går til »socialhjælpen«.

Langt hovedparten af EUs støtte går fortsat til de store effektive landbrug i Nordvest-Europa - herunder især kornavlere, kvægavlere og mejeribrug - for at gøre dem konkurrencedygtige over for lande som USA, Canada og Australien på verdensmarkedet.

Kommissionen støtter

Franz Fischlers forslag - som ifølge Berlingske Tidendes oplysninger ventes at få bred opbakning i Kommissionen ved den endelige fremlæggelse 10. juli - sætter en øvre grænse for, hvor meget disse effektive landbrug kan få i støtte og lægger op til en gradvis overførsel af 20 procent af den direkte prisstøtte til den generelle indkomststøtte.

Desuden skal særlige støtteordninger til opkøb og lagring af korn skæres betydeligt ned. I første omgang vil en sådan prisomlægning koste Danmark op til to mia. kr. årligt i EU-støtte.

I et interview med den tyske avis Frankfurter Allgemeine afviser Franz Fischler, at reformen skal være med til at sikre Øst-udvidelsen ved at sænke EUs samlede landbrugsudgifter. Og forslaget har ifølge Fischler dermed intet at gøre med f.eks Tysklands krav om afgørende at få ændret EUs landbrugspolitik før Øst-udvidelsen, så Tyskland ikke på ny skal være den store netto-indbetaler til EUs budget.

»Hvis forbundskansler Gerhard Schröder ser på det anderledes, så skal han overbevise bønderne i Normandiet og Bretagne om, at de skal betale for udvidelsen,« siger Fischler.

Men EU-Kommissionens forslag kan alligevel hjælpe den danske regering i dens forsøg på at få afsluttet optagelsesforhandlingerne med Øst-landene senere i år, idet forslaget delvis imødekommer Tysklands krav om en radikal ændring af EUs landbrugspolitik. Tyskland har sammen med bl.a. Sverige og Holland afvist, at Øst-landene kan blive koblet på den nuværende EU-landbrugspolitik, så længe der ikke tages skridt til at skære ned på den samlede landbrugsstøtte. Disse lande frygter ellers at skulle betale endnu mere netto til EUs budget.

Klart fransk nej

Til gengæld ventes Frankrig at sige klart nej til det danske forsøg på at køre Fischlers forslag hurtigt igennem. Under forhandlingerne om den sidste store EU-budgetreform på Berlin-topmødet i 1999 satte den franske præsident Jacques Chirac sig afgørende igennem over for nedskæringer i EUs landbrugsstøtte.

Europa-minister Bertel Haarder (V) er på det kommende danske formandskabs vegne mere end villig til at gå om bord i en bred landbrugsreform, men på betingelse af, at det ikke kommer til at blokere for udvidelsen:

»Når Kommissionen kommer med sit udspil til en midtvejsvurdering af landbrugspolitikken, så vil vi som formandskab selvfølgelig indlede forhandlinger om det. Men det afgørende er, at Øst-udvidelsen og landbrugsforhandlingerne kører i skarpt adskilte spor - det ene må ikke gøres til en betingelse for det andet. Vi må ikke tage udvidelsen som gidsel i kampen om fremtidiens landbrug,« siger Bertel Haarder og fortsætter:

»Vi ønsker selv reformer, så dem vil vi absolut ikke bremse. Vi vil gøre alt for at skabe enighed. Men er der uenighed, så vil vi ikke tolere, at denne uenighed blokerer for udvidelsen.«

le@berlingske.dk

ar@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen