Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Kvægfarmer og telemilliardær

Han investerer og handler i den nyeste teknologi, men selv hader han det og vil hellere tilbringe tiden som soyabønne- og kvægfarmer. Nu er Bernie Ebbers kommet i fokus som manden bag USA nye »Enron« - telegiganten WorldCom.

USA har måske fået en ny Enron-sag, men denne gang er det i telesektoren. Landets næststørste teleselskab, WorldCom, er kommet i de amerikanske børsmyndigheders søgelys, som har stillet 24 helt konkrete spørgsmål til regnskaberne, der i øvrigt revideres af Arthur Andersen.

Selskabet ledes af den utraditionelle Bernhard Ebbers, kaldet Bernie. Den nu 50-årige canadisk-fødte Bernie Ebbers fik som ung et legat til et amerikansk universitet, fordi han var en habil basketballspiller. Han blev hængende som gymnasielærer og sportstræner, men så blev han pludselig interesseret i at investere.

Først scorede han mange penge på at opkøbe Best Western-hoteller. Så kastede han sig sammen med venner som mediemilliardæren John Kluge over langdistance-telefoni.

Vennerne skabte med Ebbers som daglig leder kontrol over en række selskaber, der blev til WorldCom, og som i 1997 for alvor gik ind på verdensarenaen med overtagelse af det langt større MCI i en rekordhandel til 37 mia. dollar.

Det var den handel, der fik alle andre telefonselskaber verden over til at flirte med alverdens forskellige former for partnerskaber og fusioner.

Ebbers stil forblev højest ukonventionel. Han går mest i jeans og tilbringer stadig en stor del af sin tid som sojabønne- og kvægfarmer i Mississippi, og han hader angiveligt det meste af den moderne teknologi, han er mester i.

Når WorldCom er kommet i de amerikanske børsmyndigheders søgelys skyldes det bl.a., at Enron-sagen har gjort dem mistænksomme om nærmest alt. WorldCom lider nu under stærke rygter om, at firmaet har fiflet med regnskaberne - bl.a. med lån til Ebbers og andre topchefer. De kan være kommet i økonomiske vanskeligheder, fordi aktiekursen er faldet til omkring en femtedel af topkursen for to år siden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen