Berlingske Business
LIVE
17:58 På gensyn i morgen

Knivskarp kamp om rugbrødet

Benhård konkurrence: Danskerne spiser rugbrød for 1,5 mia. kr. om året. Schulstad og Kohberg ligger i knivskarp konkurrence. Økonomisk klarer Danmarks næststørste brødfabrikant, Kohberg, sig bedst. Rugbrød er in igen

I gennemsnit spiser hver dansker 70 kg rugbrød og hvidt brød tilsammen om året.

Og Danmarks absolut største brødproducent, Schulstad, der bl.a. ejes af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ligger i skarp konkurrence med den næststørste i branchen, Kohberg, om rugbrødsmarkedet.

Begge selskaber brugte sidste år 20 mio. kr. tilsammen på at opbygge en skarp profil på rugbrødsprodukter via TV-reklamer.

Producenterne fortæller forbrugerne, at det er sundt at spise rugbrød, og ikke mindst det fedtfattige brød og brød formet som sandwich er blevet in i løbet af det seneste år.

Dynamisk

Det familieejede Kohberg, hvis reklameslogan »Hva' ska' jeg sige....Boller fra Kohberg« er blevet folkeeje, har op gennem 1990erne ekspanderet kraftigt.

Det er lykkedes firmaet med hovedsæde i Bolderslev ved Aabenraa at få gevaldigt fat i brødmarkedet. Siden familien Fogtmann med den dynamiske Preben Fogtmann i spidsen som adm. direktør overtog virksomheden for 21 år siden, er selskabet konstant vokset. Indtil midten af 1990erne var Kohberg udelukkende rugbrødsproducent, men i dag laves også boller, morgenbrød og fast-food-produkter af hvedebrød i stor stil på linie med Schulstad.

Danskerne spiser rugbrød for 1,5 mia. kr. årligt, og salget voksede med fire-fem procent sidste år.

De to ærkerivaler dominerer markedet helt inden for indpakket fabriksfremstillet brød. Schulstad er dog dobbelt så stor som Kohberg, hvad angår markedsandel på rugbrød.

»Kampen er hård. Det gælder hele tiden om at udvikle nye produkter og få nye mærkevarer ud i butikkerne, som forbrugerne vil efterspørge,« siger Schulstads produktchef Martin Andersen.

Selv om danskerne i stigende grad efterspørger rugbrød, som kun indeholder et par procents fedt, er det ifølge Schulstad stadig brød med solsikkekerner, der sælges mest af. I disse brød er der 24-25 procent fedt.

Det stærkt ekspanderende Kohberg Brød kom ud af det seneste regnskabsår, 1999/2000, med det flotteste regnskabsresultat, dvs. et overskud efter skat på 37,5 mio. kr. Schulstad Brød - der er en del af Schulstadkoncernen, som har produktion rundt om i Norden - havde et overskud på 69 mio. kr. i 2000.

Brødgiganten fik i øvrigt et underskud på 35 mio. kr. i 1. halvår af 2001. Det tilskrives en mislykket omstilling af distribution og produktion i Sverige efter købet af de svenske Juvelbagerierne.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen