Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Klager over handelshindringer på nettet

Fremover skal de europæiske lande selv forsøge at løse indbyrdes konflikter om konkurrencen på EUs Indre Marked. Og det er godt, mener Dansk Industri, så længe det altså ikke forhindrer rigtige afgørelser ved domstolenene.

BRUXELLES

Med hjælp fra en central database hos EU-Kommissionen skal medlemslandene i Unionen fra sommerferien kunne klage over handelshindringer hos hinanden på en offentligt tilgængelig hjemmeside på internettet, og det hver eneste gang en privat virksomhed eller en branche har problemer med at få afsat varer og tjenester inden for Det Indre Marked.

EUs erhvervsministre i Bruxelles har besluttet at iværksætte projektet »Solvit«, der er EU-Kommissionens svar på en slags nymodens mægling og gør det selv system inden for erhvervslivet. De nationale myndigheder får ti uger til at forhandle og forsøge at løse en eventuel konflikt - først derefter bliver det en sag for Kommissionen og i sidste ende en domstol, som det kendes allerede i dag.

»Jeg forventer, det bliver et effektivt og ubureaukratisk system. Det vil skabe konkrete løsninger på konkrete problemer,« siger erhvervsminister Bendt Bendtsen (K). »Især små- og mellemstore virksomheder, der måske ikke har afdelinger i andre lande, vil kunne få glæde af den slags mere uformelle løsninger.«

Ifølge planerne skal der oprettes et såkaldt koordinationscenter i hvert land, der skal modtage klagerne fra virksomhederne over handelshindringer. Herfra er der adgang til systemet, hvor meddelelserne formuleres og lægges ud elektronisk - Kommissionen medvirker i princippet ikke, hverken som dommer eller som mægler, og klagesagen skal hovedsageligt klares via de nationale koordinationscentre.

»Fra vores synsvinkel er det positivt, at der gøres noget for at få Det Indre Marked til at fungere bedre. Og tit handler det om den her slags praktiske tiltag,« siger chefen for Dansk Industris internationale sekretariat Anders Ladefoged - men han understreger dog samtidig, at de berørte virksomheder skal være indforstået med hvilke oplysninger, der eksempelvis lægges ud på nettet. »Offentliggørelse skal være i overensstemmelse med virksomhederne. Ellers vil de føle, de bliver udstillet. Det giver ingen mening ikke at spørge de virksomheder, som man vil hjælpe. Heller ikke selv om det er i anonymiseret form, for det er alligevel ofte gennemskueligt.«

Hvis en konkurrencesag overgår til EU-Kommissionen eller til behandling ved en national domstol eller ved EF-Domstolen, betragtes den som afsluttet i »Solvit«.

Men i Dansk Industri siger Ladefoged: »Systemet må ikke forhindre, at man kan få en rigtig afgørelse på sagen. Nogle gange er der brug for domstolene.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen