Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Jyske Bank har nedbragt tab

Jyske Bank har smidt fløjlshandsken over for problemfyldte kunder, og sammen med et godt blik for de finansielle markeder gav det et flot regnskab for første halvår.

For de enkelte erhvervskunder har det sikkert ikke været sjovt, men det bekommer aktionærerne i Jyske Bank vel. Et fast greb om problematiske kunder har gjort, at banken har nedbragt tab og hensættelser, og det i en tid hvor hver dag bringer nye grimme regnskabsinformationer og navne på kriseramte virksomheder.

»Siden begyndelsen af 2001 er vi stille og roligt ved at lægge de kreditmæssige fløjlshandsker på hylden og udvise en mere håndfast styring på en række engagementer, som vi fornemmede, kunne gå hen og få problemer. Det har båret frugt,« siger Jyske Banks direktør Anders Dam.

I tal er resultatet i første halvår, at banken har nedbragt sine tab og hensættelser på dårlige kunder til 103 mio. kr. mod 152 mio. kr. i første halvår sidste år.

Over pronogse

»Vi har krævet af aktionærerne i de selskaber, som var ved at være problematiske, at de skulle skyde flere penge i, eller vi har krævet yderligere sikkerhed. Og nogle har indfriet deres gæld, fordi vi blev enige om, at vi ikke skulle have mere med hinanden at gøre,« forklarer direktøren.

De faldende tab og hensættelser er en af forklaringerne på, at Jyske Bank i går kunne levere et regnskab, der ligger i overkanten af bankens egen prognose og også højere, end aktieanalytikerne havde gættet. Det blev et overskud før skat på 600 mio. kr. mod 641 mio. kr. i samme periode sidste år.

Dermed er den aktuelle krise på de finansielle markeder og den ellers ventede tilbageholdenhed hos bankkunder gået let hen over Jyske Bank.

Banken har åbenbart satset rigtigt på de finansielle markeder. Hvor andre finanshuse har slået sig voldsomt på aktiernes fald over hele verden, har Jyske Bank evnet at tjene penge. Værdipapirerne har kastet 176 mio. kr. af sig mod kun 99 mio. kr sidste år.

Traditionen tro har Jyske Bank voksende udgifter til driftsomkostninger og investeringer, som skyldes en bebudet satsning på ny IT, indretning af filialer og nyindretning af hovedkontoret.

Ingen tegn på krise

»Vi regner med en massiv besparelse i andet halvår, hvor vi skruer ned for investeringerne. Det kan være, vi kan reducere de investeringer, vi trækker fra i driften med det samme, med 120 mio. kr. i næste kvartal i forhold til straksafskrivningen i dette halvår på 157 mio. kr. Det sammen med en lidt bedre basisindtjening vil give os noget at stå imod med, hvis der skulle komme en markant stigning i tab og hensættelser,« siger Anders Dam. Han har dog ikke set krisetegn hos kunderne endnu, finansiel uro eller ej.

»Der er ingen tegn på krise eller depression blandt hverken privatkunderne eller erhvervskunderne. Men jeg skal også tilføje, at jeg ikke tør sige, om krisen på de finansielle markeder på et tidspunkt også får konsekvenser for realøkonomien. Hvis det sker, så kan vi komme til at mærke det,« siger han.

Han forventer samlet en basisindtjening for hele 2002 på mellem 800 mio. kr. og en mia. kr., hvor den i første halvår var 462 mio. kr.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen