Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Jobformidling af ledige privatiseret

Erhvervsrådet i Høje-Taastrup har overtaget arbejdet med at skaffe ikke-forsikrede ledige arbejde i private virksomheder -- og fem konsulenter fra rådhuset er fulgt med privatiseringen. Der vanker bonus, hvis flere end aftalt får job.

Ledige, der ikke er forsikret i en arbejdsløshedskasse, skal ikke ende i offentlige beskæftigelsesprojekter. De skal have jobs i private virksomheder, og derfor har Høje-Taastrup Kommune privatiseret opgaven med at skaffe dem i arbejde.

»Arbejdskraftreserven,« kalder erhvervschef Flemming Hansen de ledige, som han på en treårig kontrakt har fået ansvaret for -- sammen med fem konsulenter, som samtidig skiftede job fra rådhuset til Erhvervsrådet i Høje-Taastrup.

»Arbejdskraftreserven består blandt andet af personer, som i misforstået godhed er blevet fastholdt i offentlig forsørgelse, hvor de lige så godt kunne have tjent deres egen løn i en virksomhed. For nogle er det offentlige beskæftigelsesprojekt simpelt hen blevet »arbejdspladsen«, som man nødigt skilles fra -- selv om man reelt i den kommunale aktivering eller jobtræning har tilegnet sig færdigheder, som kunne gøres nyttige i erhvervslivet,« forklarer Flemming Hansen.

Erhvervsrådet skal frem til marts 2005 hjælpe dem i arbejde, og det er første gang, at et privat erhvervsråd engagerer sig så kraftigt i det arbejdsmarkedspolitiske arbejde. Der sker også andre ændringer: Flemming Hansen har straks forbudt ordet »kontanthjælpsmodtager«.

»Det er så degraderende. Det er ledige borgere som dig og mig, der bare ikke har noget arbejde, men som gerne vil have det. Det hjælper vi dem med at få. Vi er ikke kommunen og har intet at gøre med at udbetale beløb. Vor opgave er at opbygge den ledige, så han eller hun er klar til at komme i arbejde. Derfor skal den ledige opleve at komme til et sted, der er gennemsyret af succes, målrettethed, hjælpsomhed og en høj grad af fordomsfrihed,« forklarer Flemming Hansen.

Jobaktiviteter samles

Høje-Taastrups indsats for de ledige fik for to år siden kraftig kritik fra Kommunernes Revisionsafdeling, som anbefalede, at man flyttede jobformidlingen væk fra rådhuset. Kommunen selv satte ind på området og tog kontakt til Erhvervsrådet. Efter grundige overvejelser af, hvordan det kunne gennemføres, gik man i november sidste år i gang med forhandlingerne, og siden 1. april har Erhvervsrådet i Høje-Taastrup stået for opgaven.

De fem forhenværende kommunale konsulenter har meget forskellig baggrund -- fra tidligere marketingdirektør til målrettet socialrådgiver. De er ansat på samme overenskomstbetingelser som tidligere, men arbejder nu for Erhvervsrådet, som netop er flyttet ind i det nyeetablerede Erhvervs- og Uddannelsescenter ved Høje Taastrup Station -- en 8.000 m2 stor bygning, som kommunen har erhvervet fra medicinalvirksomheden Simonsen & Weel. Her vil også kommunens egen arbejdsmarkedsafdeling samt en række projekter, som skal opkvalificere de ledige, få adresse sammen med Høje-Taastrup Sprogcenter og et samlet 10. klassecenter for alle kommunens skoler.

Alt skal være parat efter sommerferien.

Hjælp -- med slips på

Kommunens sagsbehandlere på rådhuset sender nu de ledige videre til Erhvervsrådet.

»Vi har lige nu cirka 100 personer at arbejde for. Vi skal blot kende deres navn og CPR-nummer, så kalder vi dem dagen efter ind til en samtale hos os. De kommer ind i et miljø, som vi har gjort forretningsmæssigt -- derfor har medarbejderne også slips på. Når vi har talt med borgeren, kontakter vi virksomheder eller søger blandt virksomheder, som vi mener, kan have brug for deres arbejdskraft. Vi aftaler møde med virksomheden, men det er borgeren selv, der går ud og søger jobbet, når vi har klædt ham eller hende på til det.

Eftersom vi har en økonomisk interesse i, at den pågældende forbliver i jobbet, sender vi naturligvis ikke nogen ud, som vi ikke tror på kan klare jobbet,« siger Flemming Hansen.

Erhvervsrådet har forpligtet sig til hvert år at formidle et ikke nærmere opgivet antal ledige til faste jobs -- hvilket betyder, at de skal være selvforsørgende i tre måneder. Lykkes det at få flere ud end det aftalte, banker der bonus pr. ekstra ansat. Og den bonus får Erhvervsrådets konsulenter del i.

»Vi har i april og maj formidlet flere ledige, end det samme personale af dygtige konsulenter fik formidlet fra januar til marts. Det skyldes nok, at vi har en mere forretningsmæssig indgang til opgaven, og at der arbejdes mere struktureret med opgaven end tidligere i kraft af, at vi har en målsætning for, hvor mange ledige der skal ud i arbejde,« forklarer Flemming Hansen.

Ny indgang til job

Erhvervsrådet har i forvejen en profil hos virksomhederne, og det giver en anden indgang til at få ledige i job. Flere gange i de forgangne to måneder med privatiseret jobformidling er der da også kommet positive reaktioner på, at henvendelsen kommer via Erhvervsrådet.

»Der er sket det samme for os, som det sker andre steder, hvor offentlige opgaver privatiseres. Når det først er besluttet, skal opgaven beskrives og målene gøres klart: Hvor rent skal der være? Hvor mange kiks skal der gives til de ældre, når de holder fødselsdag? O.s.v. Man kan diskutere, om udlicitering overhovedet er nødvendig. For hvis man havde sat sig ned og defineret opgaven og set på, hvor meget tid der skal bruges til at løse den -- og hvad der sker, hvis den ikke bliver løst -- var der måske ikke brug for at udlicitere opgaven. Når vi så tror, at vi er bedre til at løse opgaven, skyldes det, at vi arbejder mere struktureret og målrettet og benytter almindelige marketings- og salgsmetoder i forhold til virksomheden. I forhold til borgeren er vi en servicevirksomhed, der hjælper ham eller hende til at søge job,« siger Flemming Hansen.

Et eksempel på struktureringen er det salgsstyringssystem (kaldet CAM), som Erhvervsrådet anskaffede i forbindelse med opgaven.

Her noterer konsulenterne, hvad de har talt med den ledige eller med virksomheden om, hvad resultatet blev, hvornår der skal følges op på sagen, og hvilke ønsker virksomheden havde til arbejdskraft.

Det gør det for første gang muligt at dokumentere, hvilke personer der er kommet i arbejde på hvilke virksomheder og hvornår.

Denne liste tilgår Erhvervsrådets samarbejdspartnere, så alle bliver holdt løbende orienteret.

Flemming Hansen, hvis kontor hidtil kun har bestået af ham selv og en sekretær, medgiver, at Erhvervsrådet har brugt en del penge -- og tid -- i opstartsfasen som jobformidler.

De fem konsulenter har været på team-building, og forleden deltog de i et tredages sælgerkursus, hvor deres salgsteknikker blev optaget på video, så de kunne se sig selv bagefter. Det gav mange gode tips om styrker og svagheder, for det er en noget anden opgave, de har nu i forhold til tidligere. Næste skridt er en intern efteruddannelse, som ruster konsulenterne bedre til at håndtere virksomhedernes argumenter -- og derved gøre dem bedre til at sælge de ledige.

»Vi har investeret i uddannelse af konsulenterne, CAM-systemet og lidt tryksager, og vi ved jo først, når året er omme, om vi har tjent penge på arrangementet. Men det har helt sikkert givet Erhvervsrådet en langt større synlighed i virksomhederne. Og for virksomhederne har ordningen den fordel, at de er fri for at søge efter arbejdskraft og bruge penge på annoncering. Vi skal bare vide, hvilken arbejdskraft de har brug for, så tager vi screeningen,« siger Flemming Hansen.

Ingen let opgave

Han bilder sig ikke ind, at opgaven bliver let.

»Men når alle de arbejdsmarkedsrettede aktiviteter samles i et hus, har vi meget større mulighed for at strukturere indsatsen. I løbet af året skal vi nok til at diskutere vor rolle og mission over for erhvervslivet og kommunen. De opgaver, som et erhvervsråd typisk har haft, forsvinder for i stedet at gå mod at præge rammevilkårene for virksomhederne,« mener Flemming Hansen.

Så mens landspolitikerne strides om udbygningen af sporene på jernbanen gennem Høje-Taastrup, er der fuld damp på toget for kommunens ledige. Næste stop er Arbejdspladsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen