5. april 2004, 03:30 – opdateret 5. april 2004, 07:55

Hospitalerne når ikke at opfylde kravet om, at patientjournalen skal være elektronisk i 2006. Opgaven er ganske enkelt for kolossal og kræver, at læger og sygeplejersker skal arbejde på helt nye måder.

Men danske sygehuse arbejder nu sammen som ingensinde før om at nå længst muligt og udvikle fælles løsninger, der kan »tale« sammen. Men samtidig skal årtier gamle patientdata - og systemer - fortsat kunne bruges.

Et af de største projekter herhjemme er Hovedstadens Sygehusfællesskab (H:S), som IT-leverandøren Tieto Enator er med til at sætte op.

»I slutningen af 2006 skal det meste være på plads. Det er meget ambitiøst, og i virkeligheden bliver man jo aldrig færdig. Man har været i gang siden begyndelsen af 1970erne, og det kan da godt være, at stormen lægger sig og bliver til kuling, men teknologien og mulighederne udvikler sig hele tiden, og det kræver, at man samtidig omlægger arbejdsfunktioner,« siger Marianne Woldbye-Tholin, direktør for IT-leverandøren Tieto Enators danske sundhedsafdeling

Store arbejdsændringer
De amter og sygehuse, som i længere tid har arbejdet sig hen mod en elektronisk patientjournal, har tidligt fået vænnet hele organisationen til det nye og er hurtigere parate til at tage næste skridt.

»Det betyder virkeligt store ændringer i arbejdsgangene, og samtidig bliver det hurtigt til enorme datamængder, hvilket stiller krav til, at værktøjerne har virkeligt fleksible søgemuligheder, så man ikke drukner i informationer,« siger chefkonsulent Helle Landgreen, Tieto Enator.

Lægen kan nemlig ikke rende rundt med en bærbar PC - den er for tung. Men kan de mange data så ses på den lille skærm på den håndholdte computer? Skal der findes en rullevogn med en bærbar PC boltet fast? Skal oplysningerne vises på en skærm i væggen på sygestuerne? Og hvordan sikres patienten da mod at blive udstillet?

Stærkest voksende
Sundhedsteknologi er et af de stærkest voksende områder (fra 2002 til 2003 voksede omsætningen med 15 procent), og samtidig er det blandt de mest lønsomme.

Hovedstadens Sygehusfællesskab, som alene har 12.000 brugere, er gået sammen med Københavns Amt om en fælles IT-løsning for hovedstadsområdets hospitaler, hvor netop patientjournalen og hele den overordnede arbejdsgang på sygehusene er i centrum. Det er det første større, danske fællesprojekt på området. Samtidig arbejder Amtsrådsforeningen og fire amter - Ribe, Frederiksborg, Storstrøm og København - sammen om at udvikle et fælles program til at styre medicingivningen til patienterne.

»Og dermed begynder samarbejdet i Danmark, hvor amterne også indser, at det er vejen frem,« siger Marianne Woldbye-Tholin.

Sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har ellers tidligere spøgt med det uforståelige i, at der i dag findes flere forskellige slags elektroniske patientjournaler, end der findes amter.

Helt op til 20 år gamle
Det store dilemma i at digitalisere hospitalerne og hele patientbehandlingen er, at man aldrig kan slukke for noget. IT-systemerne kører døgnet rundt, året rundt, så alt nyt skal kunne rulles ind undervejs. Samtidig er livscyklerne for både IT-systemer og ikke mindst patientdata utroligt lange. Nogle data er helt op til 20 år gamle, og man kan ikke bare slukke for gamle systemer, for selv mange år gamle oplysninger er vigtige for lægerne. Derfor skal sundheds-IT designes, så data fra både gamle og nye systemer kan arbejdes sammen, men der skal også tages højde for data fra endnu ukendte systemer.

»Tager man PostDanmark, vil det værste, der kan ske ved at ændre på IT-systemerne, være, at posten kommer en dag for sent. I Hovedstadens Sygehusfællesskab er der altid nogen på arbejde, og her er menneskeliv på spil. Af den grund kræver sundheds-IT noget helt særligt, og det får man meget respekt for,« siger Marianne Woldbye-Tholin.