Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

IT-krisen slutter 21. juni

IT-krisen slutter 21. juni - 1
Microsofts nye tavle-PC, som arbejder med håndskrift og tale, vil om fem år have taget halvdelen af markedet for bærbare PCer, mener Bill Gates. <br>PR-foto.

Det er muligt at computershowet Comdex i Las Vegas har været holdt for sidste gang, men IT-branchen er så vital som nogensinde, og nu begynder den at tænke på forbrugerne.

Nyhedsanalyse

LAS VEGAS

Det er ganske symptomatisk for computershowet Comdex i Las Vegas, at man i år kunne fremlægge forskning fra en professor på Stanford University i Silicon Valley, der viser, at IT-krisen slutter den 21. juni næste år.

Professoren hedder Ahmad Bahai, og han har naturligvis ikke kikket i en krystalkugle, men mere nutidigt kørt en hel masse komplekse matematiske modeller igennem sine computere.

Det gælder sager som produktionstal fra chipproducenternes brancheforening og aktuelle tendenser som f.eks. teknologimarkedet i Kina.

Først viste Bahais tal faktisk at svinget skulle komme 14, april, men så kom lige truslen om krig i Irak, og Bahai smed et par tal mere på ligningen.

Bahais kaffegrums blev præsenteret af chefen for en af de store chipproducenter, National Semiconductors Brian Halla under jublende fanfarer:

»Vi har kun lige skrabet overfladen af, hvad chips og halvledere kan gøre, og nu vil min mor snart holde op med at skamme sig over at jeg er chef for et IT-firma,« sagde han i den helt specielle Comdex blanding af show og alvor i kæmpehaller med frygtelig støj fra elendig airconditionering, som er nødvendig for at holde effekten af novembersolens 25 graders varme ude.

Optakten til Comdex 2002 blev negativ med historier om, hvordan selv arrangøren af den 23 år gamle udstillingsinstitution er på kanten af fallit.

Men den udstilling, der så måske bliver den sidste, fejlede ikke noget i vitalitet og kreativitet.

Ganske fortjent vandt Microsofts nye tavle-PC, som arbejder med håndskrift og tale, PC Magazines eftertragtede pris for »Best In Show«, for en halv snes vidt forskellige udgaver af systemet (med HPs som den foreløbig flotteste) fornemme løfter.

Microsofts Bill Gates tror selv, at tavle-PC-en om fem år har taget halvdelen af markedet for bærbare PC-er, og det virker sandsynligt.

Man siger allerede, at den gamle bærbare PC er for road warriors, folk, der må lave meget af deres computerarbejde i fly eller lufthavne mellem møder, mens tavle-PC-en er for corridor warriors. Folk, der løber rundt hjemme i virksomheden, checker og skriver små referater og rapporter om dit og dat. Og dem er der vel for resten flere af end de andre.

Dell, der er blevet stor på aldrig at eksperimentere med teknologi, venter lidt med at lave tavle-PC, men præsenterede på Comdex til gengæld en Pocket-PC, der er så lille og billig, at populære Palm må skælve.

Det er sværere at være imponeret over telefonerne på Comdex, selvom Nokia trak stor interesse for sin Nokia 6200 med EDGE-teknologi, der giver en datatransmission på noget lignende ISDN-hastighed.

Dominerende på Comdex var firmaer, der solgte DVD-brændere (og sommetider crackersoftware) og USB-udstyr, der gør det muligt meget let at koble snart hvad som helst til computeren. Amerikanerne er også fuldstændig vilde med såkaldt Wi-Fi-udstyr, der gør, at man på bestemte accesspunkter, f.eks. i Starbucks kafferestauranter har gratis adgang til sin internetforbindelse, at det blev et problem på Comdex: Systemet i hallerne var kun sat op til at klare nogle få hundrede brugere ad gangen.

En spændende ny software var der fra firmaet Creo, der lancerede et program, hvor man meget let får styr på gamle noter og aftaler. På et stikord genfinder Creo den røde tråd: Den serie af mails og øvrige data, man brugte på et bestemt tidspunkt.

Og det mest grænseoverskridende på Comdex i år kom fra firmaet Universal Display i New Jersey. Det lignede - og var - et lille stykke sammenrullet plastic i en slags fyldepenneform, men det var rent faktisk en »organisk computerskærm«, så man når som helst kan gå på internettet, uden at skulle slæbe rundt med gammeldags tung ting som - ja, en tavle-PC.

Skærmen er desværre først klar til at sende på markedet om fire-fem år, men repræsentanter for firmaet siger, at når teknologien kommer i masseproduktion, så bliver den sensationelt billig. Plastic koster jo ikke noget!

Microsofts nye tavle-PC, som arbejder med håndskrift og tale, vil om fem år have taget halvdelen af markedet for bærbare PCer, mener Bill Gates.

PR-foto.

eve@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen