Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage torsdag

IT-afdeling led en krank skæbne

Afdelingen IT Infrastruktur er nede i kurs 9. Hundredvis af investorer har mistet formuer på denne IT-afdeling.

Danske Invest afdeling »IT Infrastruktur«.

Alene navnet kan få det til at løbe koldt ned ad ryggen på hundredvis af private småinvestorer. Denne afdeling har nemlig leveret et negativt afkast på over 91 pct. i sin kun to år gamle levetid.

Afdelingen IT Infrastruktur kom fra start på kurs 103 den 4. september 2000. Det var godt og vel et halvt år efter, at Nasdaq-børsen havde toppet og indledte en af de største nedture i historien.

I dag er kursen på IT Infrastruktur nede på 9,2. I perioder har den endda været så langt nede som kurs 7,17.

Med den aktuelle kurs er 91,1 pct. af afdelingens formue forduftet op i den blå luft. Investorerne har tabt flere hundrede millioner kroner.

Sandsynligvis kommer afdelingen aldrig nogensinde tilbage til sin startkurs på 103.

Hvis det skal ske, kræver det i hvert fald et kurshop på ikke mindre 1.020 procent, hvilket vist ikke ligger og venter lige om hjørnet.

Administrerende direktør i Danske Invest Carsten Koch beklager da også dybt, at folk har tabt så mange penge.

»Jeg har selv personligt været med fra start i denne afdeling og købte for kurs 103. Faldet har været meget stort, men når markedet vender, er det sandsynligvis også en afdeling, som vil komme stærkt igen. Det viser aktiemarkedets historik. Samtidig har vi igen og igen understreget, at dette er en meget risikabel afdeling, som man kun skal sætte en mindre del af sin opsparing i,« siger han.

Hvad er en skandale?

Er afdelingen ikke lidt af en skandale?

»Nej, for så er der tale om en world-wide skandale. For det er jo et internationalt fænomen, at IT-aktier er faldet voldsomt i kurs,« siger Carsten Koch.

Men et fald på 90 pct. Det er der ikke mange andre danske IT-afdelinger, der kan hamle op med?

»Nej, men mener du dermed, at en skandale begynder ved fald på mere end 80 eller 85 procent? Som sagt beklager vi, og vi tror, at dette på lang sigt bliver bedre. Vi har investeret i store solide selskaber, som har gode muligheder for at rette sig på længere sigt,« siger Carsten Koch.

Kun ét dansk selskab satte afdelingen IT Infrastruktur penge i, da afdelingen gik i luften herhjemme.

Og det selskab kom hurtigt til at høre hjemme i den meget farverige ende af den danske aktiemarked - det var i-data.

I-data nåede at være med i KFX-indekset for en kort bemærkning, og var engang helt oppe i kurs 955.

Det var i øvrigt Danske Bank, som førte selskabet på børsen sammen med Carnegie, og Danske Bank anbefalede i lang tid aktien varmt og mente, at den kunne stige til over kurs 1.000. I dag er i-data totalt udraderet og slettet fra Københavns Fondsbørs.

»Men vi købte i-data efter børsintroduktionen. Og vi solgte den igen, før den gik konkurs,« siger Carsten Koch, som dermed afviser, at Danske Invest skulle have fået stoppet de mildest talt meget uheldige i-data-aktier ned i haslen af Danske Bank.

Nu er det ikke alene IT Infrastruktur, der er faldet. Hårdt er det også gået ud over afdelingen e-Business fra Nordea Invest, der er nede i kurs 17.

Og porteføljemanager Thøger Svendsen fra Nordea Invest, der passer på afdelingen e-Business, fraråder private at sælge afdelingen.

»Hvis man tror på, at nettet er et sted, hvor en stigende del af al handel vil finde sted, og som virksomhederne kan tjene på, så skal man ikke sælge. Men vi er da kede af, at folk har tabt penge på denne afdeling, og indrømmer, at det næppe er realistisk, at den vender tilbage til startkursen inden for de næste år. Men sådan er spillet på aktiemarkedet, og vi har understreget, at dette var en investering med en meget høj risiko,« siger Thøger Svendsen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen