Del : SMS
Berlingske Business

Investeringsforeninger uden bank er bittesmå

Investeringsforeninger uden bank er bittesmå - 1

Opsparingsprodukter fra små investeringsforeninger ligger bagest på hylderne i bankfilialerne, fordi sælgerne i filialerne hellere vil lange produkter over disken, som banken tjener mere på.

Artiklen fortsætter under annoncen
Uden adgang til bankernes filialer er det stort set umuligt at etablere en investeringsforening med en vis størrelse i Danmark. Næsten alt salg af investeringsforeningsbeviser sker nemlig igennem de 2.000 bankfilialer, som ligger spredt i hele landet.

»Hvis man for eksempel henvender sig til en af storbankerne, anbefaler de kun egne investeringsforeninger. Det er dårlig rådgivning,« siger kontorchef Peter Jeppesen fra Dansk Aktionærforening. Han anbefaler de private investorer at stille krav om rådgivning om flere investeringsforeninger.

»Hvis bankrådgiveren ikke kender de pågældende investeringsforeninger, må rådgiveren indhente information om dem,« mener Peter Jeppesen.

Bittesmå uden banker
To investeringsforeninger, der står uden den massive distributionskraft i ryggen, har en samlet formue på under 300 mio. kr. Det er under én procent af den samlede formue i de danske investeringsforeninger, der domineres af Danske Invest og Nordea Invest, der er tæt forbundet med henholdsvis Danske Bank og Nordea.

»Vi ligger ikke forrest på hylderne i bankfilialerne,« konstaterer direktør Henrik Tiedemann fra Independent Invest.

Han har sikret investorerne i Independent Invest et afkast på over 26 procent siden etableringen af foreningen for halvandet år siden.

Trods den åbenlyse afkastmæssige succes er foreningens formue fortsat på beskedne 170 mio. kr., som cirka 400 personer har sparet op. Independent Invest har ikke en bank i ryggen.

Vil ikke betale til banker
»Vi vil ikke betale et årligt fee på en halv eller en hel procent, fordi hvorfor skal jeg betale for noget, der alene ligger i depot i en bank,« spørger Henrik Tiedemann.

Det er kutyme, at investeringsforeningerne betaler cirka en procent af formuen om året til banken, som er tæt knyttet til foreningen. Begrundelsen er, at det er betaling for markedsføring og rådgivning af kunderne.

Livet uden for de storsælgende bankfilialer er så hårdt for de små investeringsforeninger, at bestyrelsen i investeringsforeningen Tema Kapital nu er begyndt at overveje at bøje sig for overmagten.

»Vi må erkende, at det åbenbart er den måde, systemet fungerer på. Vores chance er at vokse stille og roligt, men hvis vi for alvor skal blive større, må vi begynde at følge markedskonsensus - det vil sige betale bankerne,« siger Keld Holm, der sidder i bestyrelsen for Tema Kapital, der som Independent Invest står uden for bankernes gode selskab. Investeringsforeningen Tema Kapital har en formue på lidt over 130 mio. kr. fordelt i fire afdelinger.

Både Independent Invest og Tema Kapital har stærk fokus på omkostninger, og netop den årlige betaling til bankerne er ganske betydelig. En anden udgift, som de to foreninger har valgt at springe over, er medlemskabet af InvesteringsForeningsRådet, der er interesseorganisation for de danske investeringsforeninger. De mindste foreninger skal betale i omegnen af 50.000 kr. om året for det medlemskab.

Hårdt arbejde
De små foreninger holder selvstændighedsflaget højt, men det er ikke uden problemer.

»Det er hårdt arbejde, hvis en forening kun skal baseres på personer, der henvender sig af egen kraft,« siger aktiechef Klaus Andersen fra børsmæglerselskabet Henton Børs.

Børsmæglerselskabet har været initiativtager til etableringen af investeringsforeningen Henton Invest, som også er blandt de små på det danske marked. I modsætning til de to andre har Henton Invest indgået aftale med en stribe sparekasser, som sælger foreningens beviser, og foreningen har outsourcet noget af det administrative.

Gylden besparelse
»Det vil være voldsomt omkostningskrævende at have hele administrationen selv for sådan en lille forening. Derfor har foreningen købt det ude i byen hos Jyske Invest,« forklarer Klaus Andersen.

Mange investeringsforeninger betaler som nævnt en procent af formuen hvert år til den bank, som foreningen har tæt forbindelse til. Pengene går selvsagt ud over afkastet, og det bliver på sigt til ganske mange penge.

Som vist i grafikken går man glip af over 16.000 kr., hvis man har blot 100.000 kr. stående i 10 år.

»De fleste investeringsforeninger har høje omkostninger. Små årlige omkostninger bliver let med renters rente til en million kroner mindre i pensionsopsparing,« konstaterer Peter Jeppesen.

Business blogs Alle blogs

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen</p>

Hør investeringsdirektør Henrik Olejasz fortælle hvor galt det i virkeligheden står til med Italien, og om vi er på vej mod en ny EU-krise efter nej'et ved folkeafstemningen søndag:

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere