I Danmark har vi opbygget en historisk fortælling om, at vi er blevet rige ved at opfinde ting. Men det holder ikke.
29. august 2006, 22:30
EN RÆKKE PRIVATE og offentlige organisationer har i de senere år givet deres besyv med, om hvad Danmark skal leve af i fremtiden. Svarene indeholder som hovedregel en eller anden variant af, at Danmark skal leve af viden, der kan føre til ny teknologi og nye opfindelser. Danmark skal være en førende forskningsnation inden for bio- og nano-teknologi og anden forskning på natur- og ingeniørvidenskabens frontlinie.
Denne satsning på naturvidenskabelige opfindelser og ingeniører stammer fra en bestemt opfattelse af, hvad der har gjort Danmark rigt (tilsat en del forsøg på at efterligne andre landes erfaringer). I Danmark har vi opbygget en historisk fortælling om, at vi er blevet rige ved at opfinde ting i laboratorierne og producere dimsedutter, der var nyskabende og nærmest solgte sig selv. Det er den fortælling, vi trækker på, når vi skal orientere os i den fremtidige globale økonomi. Men hvad nu hvis fortællingen fokuserer på de forkerte ting og bygger på en række misforståelser?I BOGEN »Da danske møbler blev moderne« viser jeg f.eks., at det ikke var dansk møbeldesign i sig selv, der skabte Danmarks designeventyr. Det var den fortælling, der fulgte med og brandede Danish Design, der fik forbrugere verden over til at vælge dansk møbeldesign. Tilsvarende skyldes f.eks. Carlsbergs succes heller ikke brygger Jacobsens arbejde i laboratoriet, men det var en god fortælling, som mange forbrugere tog til sig. Forbrugerne køber altså ikke en konkret øl eller møbel. De køber en fortælling.
Fokuseringen på teknologi og naturvidenskab bygger på en række misforståelser. I virkeligheden er det slet ikke teknologien, der er det centrale. Videns- og teknologioverførsel fra andre nationer er et udbredt og århundredgammelt fænomen, så det, Danmark skal leve af, er at flytte fokus fra opfindelser og produktionsteknologi til markedsføring og forbrugere. Danmark skal leve af at kunne markedsføre produkter, som forbrugerne efterspørger, og det kræver en forsknings- og erhvervspolitik med fokus på markedet og forbrugerne og de fortællinger, der knytter dem sammen.SAGEN ER, at langt de fleste lande og virksomheder i dag kan producere snart sagt hvad som helst i den mængde, det skal være. Problemet består i at skabe nye markeder og at gøre produkterne (og serviceydelserne) attraktive for forbrugerne. Det er det, Danmark skal leve af. At skabe forskel mellem ens varer.
Det betyder, at branding af Danmark og af danske virksomheders produkter må og skal ligge i lige forlængelse af den produktudvikling, der naturligvis er vigtig, men som hele tiden må ske i dialog med markedet og forbrugerne. I stedet for at se økonomisk aktivitet som noget, der begynder i laboratoriet og produktionen, skal bøtten vendes på hovedet, så Danmark og danske virksomheder tager udgangspunkt i markedet og forbrugerne.DET KRÆVER, at der skabes en ny historisk fortælling om, hvordan Danmark blev rigt. Fortællingen skal fokusere på virksomhedernes markedsføring, og på hvordan forbrugernes efterspørgsel har været afgørende i skabelsen af vort rige samfund. Det kræver et opgør med teknofetichismen og nyt fokus på, hvordan Danmark og de enkelte virksomheder har skabt og skaber fortællinger og brands, der kan erobre både hjemlige og udenlandske markeder. Det kræver også en ny forskningspolitik, der flytter fokus fra natur- og ingeniørvidenskab til erhvervsøkonomi og humaniora.

































