Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Husejere omlægger lån for 26 milliarder

Der er igen fuld gang i husejernes låneomlægninger op til skæringsdatoen 1. november.

Tæt ved 26.000 boligejere får om få dage nyt lån i deres bolig.

Så mange har nemlig tilsammen opsagt eksisterende typisk 30-årige 7 pct. boliglån for samlet 26 mia. kr.

Det oplyser cheføkonom Karsten Beltoft fra Realkredit Danmark, og informationschef Henrik Hougaard fra Nykredit - branchens to største spillere.

I stedet for de gamle 7 pct. lån vælger de fleste at flytte til enten en 6 pct. 30-årige obligation, eller et kort flex- eller rentetilpasningslån, som for tiden lokker med en rente, der er så lav som 3,5 pct.

»Hos os er det foretrukne lån dog 5 pct. 2035. Også selv om kursen er helt nede i 92,8. Men hvis renten stiger, får man en stor gevinst i form af en lavere restgæld,« siger Henrik Hougaard.

Det er en økonomisk fordel at opsige lånet inden udgangen af oktober, altså i løbet af de kommende dage, fordi man så kommer til at betale mindst muligt i de såkaldte difference-renter.

Alle boliglån, der skal lægges om til 1. januar, skal opsiges inden udgangen af oktober, hvis man vil slippe for at betale de meget dyre difference-renter i mere end to måneder.

Ryger man ind i november med sin låneomlægning, kan lånet først opsiges til terminen, der hedder 1. april, og dermed skal man betale difference-renter i ikke to, men fem måneder, hvilket kan betyde en ekstra udgift på 12.500 kr. på et typisk lån til en mio. kr.

»Disse renter kan dog trækkes fra i skat, så efter skat bliver det til en ekstra udgift på 8.400 kr.,« siger Karsten Beltoft.

»Typisk bliver disse udgifter dog finansieret ved, at man får et lidt større lån end ellers. Men hvis man vil omlægge, kan man lige så godt gøre det nu, fremfor at vente,« siger Henrik Hougaard.

Både hos Nykredit og Realkredit Danmark er det sidste frist i dag tirsdag eller onsdag, hvis man vil omlægge lån. Ellers kan det ikke nås i denne omgang.

»Folk, som er kunde hos Nykredit i forvejen, kan lave en låneomlægning ved bare at ringe til os. Eller de kan gøre det selv hjemmefra via deres computer. De skal bare taste en kontrolkode, som står på deres seneste årsopgørelse. Er man ikke kunde hos os, skal man møde med den seneste årsopgørelse fra skattevæsenet,« siger Henrik Hougaard.

De omkring 26 mia. kr., som ventes konverteret nu, er nogenlunde på niveau med, hvad der blev omlagt ved sidste termin.

»Muligheden for at omlægge 7 pct. lån har været der før. Både tidligere på året og sidste år. Så det er alene dem, der er lidt langsomme i optrækket, der slår til nu,« siger Karsten Beltoft.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen