Berlingske Business
LIVE
09:26 Simcorp-aktien dropper efter regnskab

Historisk rentefest for boligejere

De korte renter på 3,3 pct. svarer til en rente efter skat på bare 2,2 pct. Det er nogenlunde, hvad priserne for tiden stiger med. Så det er stort set gratis efter skat og inflation at låne penge i dagens Danmark.

Renten rasler ned. Både herhjemme og i udlandet. Folk flygter fra aktiemarkedet over mod obligationer, som sender renten ned nærmest dag efter dag, og som betyder, at den tredjedel af alle boligejere, som har flex- eller rentetilpasningslån i deres hus eller lejlighed, kan se frem til store fald i ydelsen, når lånene automatisk omlægges midt i december.

Sidste år blev renten på disse lån låst fast på næsten fire pct. Men lige nu er der udsigt til en effektiv lånerente på bare 3,5 pct. i hele 2003, måske mindre endnu.

Onsdag i næste uge ventes den amerikanske centralbank i hvert fald at sænke sine korte styrerenter til det laveste niveau i 44 år. Det kan smitte af herhjemme, hvor endnu lavere renter kan vente forude.

Økonom i Realkredit Danmark, Jacob Nielsen, peger på, at afstanden mellem den ét-årig og 30-årige rente for tiden er oppe på 3,0 pct. point.

»Dermed er et-årige lån lige nu mere fordelagtige i forhold til 30-årige, end nogensinde før i den tid, hvor flex- og rentetilpasningslån har været kendt herhjemme,« siger Jacob Nielsen.

På to år - siden efteråret 2000 - er den korte rente mere end halveret fra 6,5 pct. til nu bare 3,3 pct. I samme periode er den lange 30-årige rente »kun« faldet fra 7,2 til 6,2 pct.

Årsagen er, at investorerne søger mod sikkerhed, og et af de mest sikre steder at anbringe penge er i korte et-årige obligationer.

»Derfor er afstanden mellem den lange og den korte rente for tiden meget stor,« siger Jacob Nielsen.

Økonom i Sydbank, Werming K. Pedersen, siger, at hvis den amerikanske centralbank i næste uge overrasker med en rentenedsættelse på 0,5 pct. point, hvilket er flere end de ventede 0,25 pct. point, vil de korte danske renter falde yderligere.

»Sandsynligvis begynder Den Europæiske Centralbank (ECB) også inden for nogle måneder at sænke sine renter. Det vil trække de korte renter med ned i Danmark. Så rentefesten ser ikke ud til at være slut lige med det samme,« siger Werming K. Pedersen.

Jacob Nielsen fortæller, at den aktuelle forskel mellem korte og lange lån betyder mere, end man lige tror.

Hvis en boligejer lige nu tager et flexlån i stedet for et 30-årigt lån og fastholder en uændret ydelse efter skat, så vil han med flexlånet afdrage 17.000 kr. mere om året end på det 30-årige lån.

»Man kan også sige, at der så kun skal betales 24 år på lånet i stedet for 30 år. Man slipper for at betale i seks år.«

De korte renter på 3,3 pct. svarer til en rente efter skat på bare 2,2 pct., og det er nogenlunde, hvad priserne for tiden stiger med. Så det er stort set gratis efter skat og inflation, at låne penge i dagens Danmark.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen