Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Hafnia-dom en opsang til private investorer

Hafnia-dommen fra Højesteret er en lærestreg til private investorer, som satser på den hurtige gevinst, men som ikke læser prospektet. Vel at mærke hele prospektet eller salgsmaterialet til aktierne.Fakta: Højesterets dom i Hafnia-sagenHafnia-dom styrker Danske BankDanske bank frifundet i Hafnia-sagHafnia-tabere rystedeDanske Bank føler sig godt rustetNæppe erstatning til pensionskasser

Aktiemarkedet er ikke for investorer, som ikke orker at læse de prospekter, der er indgangen til at sætte deres penge i aktier.

Så kort og kontant er beskeden fra ekspert i børs- og kapitalmarkedsret, dr.jur. professor Erik Werlauff, Aalborg Universitet. Efter Højesterets dom i Hafnia-sagen siger han til Ritzau om småsparere og ansvaret for at udfærdige de såkaldte prospekter:

»Prospektansvaret styres af begrebet god prospektskik, og det behøver man ikke at lovgive yderligere om. Kravene til god prospektskik skærpes hvert år, men der skærpes altså ikke så meget, at investorerne fritages for at læse også de alvorlige sider i børsprospektet. Hvis man ikke orker at læse det hele, skal man ikke sætte sine sparepenge i aktier.«

Professor i erhvervsret, Lars Bo Langsted, Aalborg Universitet, mener, at dommen slår fast, at de, som er i stand til at håndtere oplysninger i et prospekt bliver klogere, men at dommen tilsvarende kan gøre det svært for en »amatør«-investor.

Et rimeligt krav

Docent og dr. jur., Jesper Lau Hansen, Københavns Universitet, mener ikke, at dommen svigter den private investor:

»Det vil være forkert at tolke Højesterets krav sådan, at den almindelige investor svigtes. Det er rimeligt at stille krav til investorer om, at de læser et prospekt omhyggeligt, før de investerer, og at de ikke - når pengene er tabt - nærlæser de enkelte dele af prospektet for at finde fejl. Kan man ikke læse et prospekt, må man afstå fra at investere på den måde.«

Om den sag, der førte til to vidt forskellige afgørelser fra først Sø- og Handelsretten og nu Højesteret, siger Lars Bo Langsted:

»Højesteret anlægger en meget anden betragtning end Sø- og Handelsretten gjorde. Der er tale om en helhedsbetragtning, og selvom Højesteret har en række kritikpunkter mod prospektet - vel at mærke færre end Sø- og Handelsretten - så siger Højesteret, at man som investor kunne finde ud af, at en investering i Hafnia var risikobehæftet ved at sammenholde oplysninger forskellige steder i prospektet.«

Han konstaterer videre, at dommen fokuserer på, at ledelsen ikke sendte forkerte oplysninger på gaden med prospektet. Flere stærkt negative forhold dukkede op efterfølgende.

»Højesteret vurderer samtidig, at der ikke var oplysninger i prospektet, som var forkerte i henhold til, hvad ledelsen vidste, da prospektet blev sendt ud. Det bliver pointeret, at de negative oplysninger, der dukkede op fra Hafnia, var efterfølgende. Derfor kan man ikke bebrejde ledelsen, at de ikke var med. Højesteret holder tungen meget lige i munden og vurderer prospektet isoleret.«

Højesteret valgte da også, at frifinde den dengang ny indsatte ledelse i forsikringskoncernen. Nøjagtig som Sø- og Handelsretten gjorde.

Merværdien fandtes

I dommen fra Sø- og Handelsretten blev det kritiseret, at Hafnia havde opgivet merværdier mellem to og tre milliarder på en række aktieposter, hvis de kunne sælges på de rigtige tidspunkter.

Højesteret når til et ganske andet resultat.

»Når Højesteret kommer til et andet resultat, end Sø- og Handelsretten skyldes det blandt andet, at der er nogle vurderinger, som er svære. En af dem er de såkaldte merværdier på et par milliarder på en stribe aktieposter, Hafnia havde.

Højesteret siger, at det var forsvarligt at opgøre værdien, som det skete i prospektet.

Sø- og Handelsretten sagde, at intet tydede på, at aktierne havde en merværdi, som markedet så ud i 1992.

Højesteret siger, at der står i prospektet, at merværdierne var tilstede, hvis man vel at mærke kunne sælge dem under gunstige betingelser,« siger Lars Bo Langsted.

abild@berlingske.dk

loa@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen