Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Håndfæstning på skatten

Regeringen vil skabe en lettere hverdag for os alle, og skatteminister Svend Erik Hovmand er gået i spidsen for at rydde op i skattejunglen. Det er intentioner, som man kun kan støtte aktivt og håbe, at det denne gang rykker noget. For det er desværre ikke nye toner, men et nyt vers, som er blevet sunget i de sidste ca. 30 år.

Siden starten af 1970erne har der fra skiftende partier og regeringer lydt krav om forenklinger og dereguleringer af lovgivningen, men lovbunken er kun blevet tykkere.

Hvert folketingsår kommer der 30-40 nye skattelove, og oven i dette ca. 5.000 fortolkningsbidrag til lovgivningen fra domstole og skatteadministrationen - svarende til 140 pr. skattelov eller knap 15 hver dag året rundt. Ikke alle bliver dog offentliggjort.

Hertil kommer langt flere afgørelser fra landets skatteankenævn. Mange af afgørelserne skyldes, at lovgivningen fra starten af ikke er »vandtæt«, og hullerne udfyldes så efterhånden af domstole, Landsskatteretten, Ligningsrådet og Skatteministeriet. Der kan således godt gå otte år, før der er skabt en entydig fortolkning af en skattelov eller en paragraf. Af samme årsag er der mange småsager, hvor der ikke sker afklaring af retstilstanden på grund af de lange sagsbehandlingstider.

Det siger sig selv, at regeringen står over for en kæmpeopgave, men hvis modet og viljen er der, så kan det lade sig gøre. Derfor er det lidt bekymrende, at man i regeringen har lanceret ordet »materiel forenkling«, der tager sit udgangspunkt i, at komplicerede samfundsforhold ikke tillader sig reguleret enkelt. Derfor kommer debatten i høj grad til at dreje sig om, hvordan eksisterende regler administrativt kan smidiggøres ved f.eks. digitalisering og mere effektive sags- og arbejdsgange. Det er absolut positivt, at der også ses på denne vinkel, men »buskrydderen« må af denne grund ikke sættes i et lavere gear.

I middelalderen blev kongernes lyst til krige og skatteopkrævning blandt andet begrænset af adelens håndfæstninger. Her kommer derfor otte bud på, hvordan en håndfæstning på skatten kan se ud:

For det første bør der være mere kvalitet i lovgivningen. Det giver en usikker retstilstand for borgere og erhvervsdrivende, når man ikke kan forholde sig til og have fuld tillid til konsekvenserne af den vedtagne lovgivning. Det skal undgås, at vedtaget lovgivning »udfyldes« eller skal følges op af administrative afgørelser og domstolspraksis. Det sker desværre ofte ud fra et misforstået ønske om såkaldt rammelovgivning, som blot medfører mere usikkerhed og forvirring end afklaring. De mange klagesager på skatteområdet illustrerer med al tydelighed, at lovgivningen kan være mere præcis, klar og gennemtænkt.

For det andet bør der ses på, hvor mange politiske områder skatten skal have indflydelse på, og hvor meget denne skal favne. En ting er, at der opkræves i nærheden af 700 milliarder kroner i skatter og afgifter, men bruges der for mange værktøjer på at indkræve alle disse penge? I dag er der blandt andet miljø- og adfærdsregulering, indkomstfordeling og sociale reguleringer samt økonomisk politik inkorporeret i skattepolitikken. Senest er kulturen kommet til.

For det tredje bør der fokuseres på, hvor dybt og detaljeret, skattelovgivningen skal regulere. Det vil muligvis betyde afkald på styringsredskaber for politikere og embedsmænd, men ofte er det administrativt meget tungt eller ikke muligt at administrere lovgivningen fornuftigt, hvis den minutiøst skal regulere helt ned til vores personlige adfærd, gøren og laden samt de tanker og beslutninger, som vi alle hele tiden gør os og tager.

For det fjerde bør der ikke indføres nye skattekilder med for store administrationsomkostninger. Det høje skattetryk og globaliseringen gør utvivlsomt, at der sker en udhuling af eksisterende skattekilder og derfor en jagt efter nye skattekilder. Dermed er der risiko for, at omkostninger i form af administration, tidsforbrug og kontrolforanstaltninger bliver meget store i forhold til det indkomne provenu.

For det femte bør holdbarheden forlænges. Alt for ofte ændres en lov eller en regel, inden den rigtigt er indarbejdet hos myndigheder og rådgivere. Det kan skyldes uoverensstemmelse med EU-lovgivningen, fortolkningsbidrag eller at man lige glemte eller overså noget.

For det sjette er det vigtigt i højere grad at se på, hvordan skattelovene skal administreres i praksis. I dag analyseres love og regler, inden de bliver vedtaget, for provenumæssige og administrative konsekvenser, erhvervsøkonomisk, i forhold til EU-retten og miljøet, men der ses ikke nok på, hvordan reglerne skal praktiseres i brændpunktet mellem myndigheder, rådgivere og skatteydere. Lovgiverne skal i højere grad tage stilling til, hvordan skattelovgivningen konkret skal administreres ude i marken. Her er det ikke nok med testpaneler og ekspertvurderinger. Ellers følger der i kølvandet uforholdsmæssigt mange tvister samt involvering af administrative instanser og domstole til at skabe afklaring af retstilstanden.

For det syvende bør der være den nødvendige tid i Folketinget og udvalg til lovbehandlingen. Det sker desværre, at det går stærkt med behandlingen af forslag, hvilket specielt sker i december og maj, samt når store skattepakker med mange lovforslag skal vedtages. Samtidig bør der ikke pakkes flere lovkomplekser ind i den samme lov, men være en logisk sammenhæng mellem en lov og dens indhold. Forslag på over 100 sider med 16 indbyggede forskellige regelsæt er ikke vejen frem.

Endelig er der brug for forenklinger og modernisering af den eksisterende skattelovgivning. Her er regeringen godt i gang. Samtidig kan serviceforbedringer og indførelse af mere IT i den offentlige forvaltning samt i kontakten til skatteborger og virksomheder smidiggøre og mindske administrationen. En del regler er desuden forældede i forhold til den teknologiske udvikling. FRR har derfor sidste efterår og i foråret udarbejdet to skattekataloger med i alt 68 forslag til forenklinger, moderniseringer og en mere rimelig beskatning.

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5.000 anslag. Send gerne print med

diskette til:

Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K

Eller som email til

erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen