17. februar 2010, 07:53 – opdateret 17. februar 2010, 07:59

På den ene side står de 15 andre eurolande med Tyskland i spidsen og forlanger nye spareøvelser, nedskæringer og skattestigninger.

På den anden side står en stadigt mere utilfreds befolkning, der har varslet flere strejker i protest mod forringelser og lønfald i den offentlige sektor.
Den græske regering er begyndt på en svær kamp for at få rettet op på landets gigantiske underskud på statsbudgettet. Og at det med et lånt udtryk fra statsminister Lars Løkke Rasmussen er "op ad bakke" i Grækenland i øjeblikket, fik landets finansminister, George Papaconstantinou, for alvor at føle på et to-dages møde i Bruxelles med EU's finansministre.

Papaconstantinou havde på forhånd ytret ønske om at få mere konkrete detaljer med hjem til Athen omkring en eventuel redningsplan fra de øvrige eurolande. Det ville kunne stoppe de finansielle markeder med at angribe Grækenland, lød det græske håb.

Men finansministerkollegerne valgte i stedet det nærmest stik modsatte og gav den græske budgetskruen en ny opstrammer.
- Essensen af mødet her i dag var, at nu skal der leveres, sagde finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) efter mødet.

Han var således helt på linje med blandt andre den tyske vicefinansminister, Jörg Asmussen, der slog fast, at "bolden er på grækernes banehalvdel".
I løbet af de næste fire uger skal Grækenland forsøge at overbevise de øvrige lande om, at de allerede annoncerede tiltag som lønstop, afgiftsstigninger og forhøjelser af pensionsalderen er nok til at rette op på budgetunderskuddet. Ellers forlanger EU-landene at få præsenteret nye sparetiltag.
Samtidig har eurolandene fjernet den sidste rest af græsk suverænitet over landets finanspolitik ved at slå fast, at flere sparetiltag kan fremtvinges med kvalificeret flertal på det næste finansministermøde i midten af marts.

Udsigten til flere nedskæringer vil dog være en nærmest uslugelig pille for den græske befolkning, som i de seneste dage har skruet op for utilfredsheden med den socialistiske regering.

Symbolikken var således til at få øje på, da Papaconstantinou tirsdag i Bruxelles kunne få overbragt nyheden om, at hans egne ansatte i det græske finansministerium nedlagde arbejdet i protest mod afskaffelse af bonusordninger og andre forringelser af arbejdsforholdene.
Forude venter en græsk nationalstrejke den 28. februar, mens flere fagforeninger har varslet faglige møder allerede i denne uge.
Samtidig fortsætter skeletterne med at vælte ud af skabene i Athen, hvor den græske regering har sat gang i et større oprydningsarbejde efter flere år med
"svindel på statsplan", som Claus Hjort Frederiksen kalder det.

Én af årsagerne til, at den græske gældskrise er kommet så langt ud, er nemlig, at Grækenland i flere år har opgivet systematisk forkerte oplysninger til EU om landets økonomiske tilstand.