Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Genmab har store planer i Hillerød

Det danske biotekselskab Genmab vil skabe 200 nye job i Hillerød med en ny medicinalfabrik til op mod 125 mio. kr., som skal stå klar i slutningen af 2004.

UTRECHT

Biotekselskabet Genmabs løfter om at lave produktion i Danmark er ved at ligne en realitet. Fra slutningen af 2004 vil Genmab producere medicin mod blandt andet kræft og kronisk leddegigt, og det umiddelbare udbytte for Hillerød bliver 200 nye jobs.

Det bliver konsekvensen af, at selskabets bestyrelse netop har godkendt planerne om byggeri af en 10.000 kvadratmeter stor medicinalfabrik i Hillerød. Genmabs nye fabrik bliver nabo til amerikanske Biogen og Novos fabrikker.

»Det er en stor fordel at placere produktion i nærheden af andre virksomheder. Det gør det blandt andet lettere at rekruttere medarbejdere til områder, hvor der også er andre virksomheder af samme art,« siger Lisa Drakeman, adm. direktør i Genmab.

Michael Wolff Jensen, selskabets finansdirektør, oplyser, at Genmab og Hillerød Kommune netop nu forhandler de sidste detaljer på plads i udkastet til et skøde på en grund på 100.000 kvadratmeter.

»Købet er endnu ikke foretaget, men grunden er reserveret til os,« siger han.

Genmab planlægger byggeriet i samarbejde med Novo Nordisk Engeniering, men mangler stadig at få finansieringen af fabrikken på plads. Biotekselskabet regner ikke med selv at skulle betale for byggeriet. Det er ikke, fordi selskabet ikke har råd til det. Genmabs pengetank rummer nemlig 196 mio. dollar, hvilket gør det til et af Europas bedst finansierede biotekselskaber.

Men selskabets egne penge er øremærkede til andre formål end til byggeri, oplyser Michael Wolff Jensen.

»Vi skal bruge pengene på forskning i og udvikling af nye lægemidler - ikke på mursten. Derfor forventer jeg, at vi finder frem til en sale and lease back ordning med et dansk eller skandinavisk konsortium. Når vi er parate, går vi til de potentielle investorer,« siger Michael Wolff Jensen.

Den nye medicinalfabrik skal i første omgang producere antistoffer, som skal bruges i medicinske forsøg på mennesker. Indtil da forventer selskabet at lave aftaler om kontraktproduktion hos andre selskaber. Senere er det muligt at udvide til storskala-produktion, hvis det bliver nødvendigt.

»Vi tager en ting ad gangen. Grunden er stor nok til, at vi kan etablere en kommerciel produktionsenhed senere,« siger Michael Wolff Jensen.

Byggeplanerne kommer i forbindelse med, at selskabet accelererer sine forsknings- og udviklingsaktiviteter. I den hollandske by Utrecht, hvor Genmab udfører sin forskning, fordobler selskabet nu sine laboratoriefaciliteter, og udvider staben med 50 personer.

Genmab indviede i går nye laboratorier, som har kostet knap fem mio. dollar.

»Men udviklingen går så hurtigt lige nu, at vi har besluttet at fordoble faciliteterne. Årsagen er, at vi har indgået flere partnerskaber sidste år, end vi havde ventet. Samtidig er laboratorierne fundamentet i vores vækstplan. Derfor er det vigtigt at sørge for, at faciliteterne ikke bliver for små,« sagde Lisa Drakeman, administrerende direktør i Genmab, da hun i går indviede laboratorierne.

Genmab-fakta:

Genmab er et dansk biotekselskab, som udvikler antistoffer, der kan bruges i behandlingen af blandt andet kræft og kronisk leddegigt.

Hovedkvarteret ligger i København, har laboratorier i Utrecht, Holland og har kontorer i Princeton, New Jersey, USA.

Forskningen foregår i selskabets egne laboratorier og er baseret på transgene mus. Genmab samarbejder med flere af verdens førende medicinalselskaber.

Alliancepartnerne omfatter blandt andre selskaber som Roche, Immunex Corporation, Oxford GlycoSciences og Medarex.

Det er Genmabs antistof HuMax CD4, en ny behandlingsform mod blandt andet kronisk leddegigt, som Genmab er længst fremme med. Det er også dette stof, som Genmab forventer bliver det første, som sættes i produktion i den kommende fabrik i Hillerød.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen