Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Første sag om netnyheder

Sagen mod Newsbooster følges også i udlandet, for normalt forliges parterne, inden retten taler. Venstres IT-ordfører vil drøfte loven med IT-ministeren, mens andre advarer mod lovændringer.

Sagen mod Newsbooster er den første af sin art, som er nået så langt i retssystemet. Derfor er den også blevet fulgt med interesse i udlandet.

Normalt kan den blotte trussel om at blive trukket i retten være nok, andre gange finder parterne en løsning, inden dommeren bliver nødt til at skære igennem.

Danske Dagblades Forening har undervejs kaldt Newsboosters aktiviteter for »gentagen og systematisk snylten på dagbladenes indhold«. Kendelsen fra fogedretten slår da også fast, at dagbladenes rettigheder er blevet krænket efter ophavsretsloven og er i strid med markedsføringslovens bestemmelse om såkaldt god markedsføringsskik.

Hos Newsbooster kan man - mod betaling på ca. 1.500 kroner om året - oprette et abonnement og angive, hvilke ting der interesserer en særligt.

Newsboosters søgemaskine samler så relevante artikler sammen fra efter eget udsagn 4.500 nyhedskilder verden over og sender en e-postbesked med overskrifter og nyhedskilde, så man hurtigt kan klikke hen og læse præcis de artikler, som er samlet sammen.

Men derved ser man ikke alt det øvrige, som aviserne leverer på deres nyhedstjenester.

Fogedrettens afgørelse er kun foreløbig og tager stilling til, om det er sandsynligt, at der er sket en krænkelse.

Danske Dagblades Forening skal derfor nu rejse en såkaldt justifikationssag i Sø- og Handelsretten, som skal tage endelig stilling til dette spørgsmål.

På dansk

Retten har forbudt Newsbooster »at udbyde en nyhedstjeneste med dybe links« til de 28 dagblade fra både den danske og internationale udgave af hjemmesiden, »at foretage eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for almenheden« af overskrifterne fra webstederne, »at distribuere elektroniske nyhedsbreve«, hvorfra man kan klikke sig direkte til artiklerne, og »at foretage eksemplarfremstilling og distribution af overskrifter«.

To dagblade, Randers Amtsavis og Århus Stiftstidende, er dog undtaget fra kendelsen på flere punkter.

De skriver nemlig selv på deres netsider, at der ikke må etableres links til fotos, grafik og multimediefiler.

Og dette kan forstås sådan, at aviserne accepterer dybe links til selve artiklerne.

Danske Dagblades Forenings administrerende direktør, Ebbe Dal, erklærer sig »meget tilfreds« med afgørelsen.

Udviklingsdirektør Søren Østergaard Sørensen, Berlingske Tidende, fremhæver, at i et lille sprogområde som det danske er det i alles interesse, at de danske bladhuse kan levere løbende nyheder og nyhedsanalyser på dansk.

»Hvis man blot gav los, ville det gå ud over vore virksomheder og de værdier, som skabes i danske medier, men det ville også true demokratiet,« tilføjer han.

Drøftes med minister

Venstres IT-ordfører, Anders Møller, sagde på et diskussionsmøde efter afsigelsen af kendelsen, at han beklager selve retssagen.

»Afgørelsen er uvægerligt en kvalitetsforringelse set fra brugernes synspunkt. Naturligvis må man ikke stjæle andres ophavsret, men denne tvist er kun opstået, fordi vi står i overgangen til, at dagbladene indfører mikrobetaling (dvs. at man betaler f.eks. et par øre for hver artikel, man læser, red.). Var mikrobetaling allerede indført, ville det have givet begge parter noget,« sagde han.

Anders Møller oplyste, at han efter sommerferien har bedt IT- og videnskabsminister Helge Sander om en snak for at vurdere, om lovgivningen på området skal laves om.

»Jeg er ikke overbevist om, at det nuværende lovgrundlag er tilstrækkeligt fremtidssikret,« sagde han.

Mange, der dagligt arbejder med internet-tjenester, har kaldt afgørelsen en trussel mod hele nettets idé, nemlig at kunne henvise til hinanden elektronisk. Andre, som udklipsbureauet Observers administrerede direktør Claus Bretton-Meyer, har påpeget, at Observer får lov til at klippe avisartikler ud og sende dem til sine kunder, fordi man har lavet en aftale med aviserne, og at en tilsvarende aftale kunne løse den aktuelle strid.

Endelig har jurister sagt, at det måske netop er bedre at regulere adfærden efter almindelig god skik og praksis end at ty til afgørelser i retten.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen