En hel andelsboligforening i indre København er sendt på tvangsauktion. Det menes at være første gang, det sker.
25. maj 2008, 11:01
Hvad der lød som en god handel, er endt som et økonomisk mareridt for en andelsboligforening i indre København.
Formentlig som den første andelsforening i landet er A/B Bartholinsgade røget på tvangsauktion, efter gælden steg andelshaverne over hovedet. Nu sagsøger de sælgeren for at sælge andelene for dyrt videre.
- Flere væsentlig dyre lån var udeladt i budgettet. Og sælger reagerede ikke på de breve, vi sendte, som et forsøg på forhandling, siger andelsboligforeningens advokat Henrik Qwist.
Ud over sælgeren har næstformand i A/B Bartholinsgade 13, Ronny Basile, også valgt at sagsøge den advokat, som skulle rådgive i forbindelse med salget.
Allerede i juli 2007 kom de første tvangsauktioner med andelshavere som kom i klemme, fordi de havde udnyttet de nye muligheder for at optage lån i andelsboliger med udgangspunkt i de mange opskrivninger af andelskronen efter tårnhøje vurderinger fra Skat i 2006. Vurderinger der sjældent holder, når lejligheden skal sælger.
Men det menes at være første gang, at en hel andelsboligforening må kaste nøglen under auktionshammeren.
/ritzau/





























































