Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Flytrafik: Varm sommer under EUs himmel

Flyveledere tog i går rejsende i Europa som gidsler i deres forsøg på at forhindre en indførelse af et fælles europæisk kontrolsystem med flytrafikken. Armbøjningen mellem flyveledernes stærke fagforeninger og EU-landene truer med at blive en afgørende strid på et europæisk arbejdsmarked, der i forvejen er uroligt.

BRUXELLES

En flyvelederstrejke i Frankrig og flere andre europæiske lande, en generalstrejke i Spanien i dag og fortsat uro på det tyske arbejdsmarked med strejker blandt bygningsarbejdere og bankansatte peger på en mere varm sommer på det europæiske arbejdsmarked.

Næsten hele flytrafikken i Frankrig var i går lammet, og der var store forsinkelser eller aflysninger i andre europæiske lande, da de franske flyveledere holdt en 24 timers strejke. Den blev delvis fulgt i Portugal, Italien, Grækenland og Ungarn, og betød ventetid i timevis for især charterturister.

»Vi har fået at vide, at vores fly først går om 36 timer. Det er formidabelt,« som en britisk turist udtrykte det over for BBC efter at være strandet i en lufthavn i Portugal.

Men en talsmand for de franske flyvelederes fagforening, Sophie Coppin, erklærede i går strejken for en stor succes.

»Den har haft sin virkning ved at understrege vores argument om, at sikkerhed må stå øverst for flytrafikken i Europa.«

Det er imidlertid et argument, som EU-Kommissionen blankt afviser. Siden man forrige år fremlagde et forslag om at indføre et »fælles europæisk luftrum« med et fælles europæisk flyveledersystem, har man forventet et opgør med flyveledernes stærke fagforeninger.

»Dette er det værste tidspunkt at begynde en strejke på,« sagde EUs trafikkommissær Loyola de Palacio med henvisning til, at flere flyselskaber kæmper for at overleve økonomisk oven på terrorangrebet 11. september og nedgangen i flytrafikken siden.

EU-Kommissionen ønsker at opløse det mere end 40 år gamle og stærkt nationalt regulerede flyveledersystem i Europa opdelt efter nationale grænser. Det betyder, at et fly fra f.eks. Rom til Bruxelles skal dirigeres af ni forskellige flyvelederstationer, og det er ifølge både EU-Kommissionens og de europæiske flyselskabers opfattelse med til at skabe forsinkelser og øgede udgifter. EU-Kommissionen har opgjort, at det koster fem mia. euro (38 mia.kr.) årligt ikke at have ét fælles system.

Flyvelederne har tidligere vist sig at være en ualmindeligt stærk faggruppe, og ingen europæiske regeringer tør endnu tænke på en løsning, som den amerikanske præsident Ronald Reagan gennemførte i begyndelsen af 1980erne i USA, da de amerikanske flyveledere gik i strejke. De blev afskediget og fik derpå lov til at genansøge om deres stilling, hvilket var et afgørende knæk for deres fagforening. Det vil være en ueuropæisk måde at tackle problemet på, har flere landes europæiske regeringer gjort klart.

Generalstrejke

Den franske flyvelederstrejke vil i dag blive fulgt op af den største spanske generalstrejke siden 1994. Fly- og jernbanetrafik og store dele af industrien vil ligge stille i 24 timer, efter at de spanske fagforeninger har kaldt til protest mod den konservative spanske regerings planer om at skære ned på arbejdsløshedsunderstøttelsen.

Det er en alvorlig udfordring for den spanske ministerpræsident Jose Maria Aznar, der fredag og lørdag skal være vært for et EU-topmøde i Sevilla, der allerede nu lider under en lettere kaotisk begyndelse på grund af strejken.

Før topmødet mødes EUs økonomi- og finansministre således i aften i Madrid for at drøfte en række EU-landes problemer - herunder især Frankrigs - med at leve op til EUs økonomiske stabilitetspagt, og man håber, at ministrene fredag morgen uden at løbe ind i resterende strejkevagter kan transporteres til Sevilla nogle hundrede kilometer derfra. Her vil stats- og regeringscheferne i forvejen blive fløjet ind på en militær base udenom de strejkende spanske lufthavne og de strandede turister.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen