Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage fredag

Flere dårlige betalere hejser advarsel for danske aktier

Det stigende antal dårlige betalere er et dårligt varsel for danske aktier, mener børsekspert.

Flere danskere kommer for tiden i økonomisk uføre, og kan ikke betale deres regeringer til banker, realkreditten, stormagasiner eller andre kreditgivere.

Det viser friske tal fra RKI Kreditinformation, som ved indgangen til november havde registreret 325.800 dårlige betalere.

Det er næsten 100.000 flere, end for to år siden, og selv om hver eneste dårlig betaler i snit er registreret hos RKI med to sager, så siger direktør Jørgen Hansen fra RKI, at der for tiden er en klar stigende tendens i antallet af personer, som ikke kan betale deres regninger til tiden, og som derfor havner i RKI's registre over dårlige betalere.

Hos Nordea siger afdelingsdirektør Stig Hansen dog, at de ikke kan genkende det billede, som RKI tegner.

»Når vi ser på folks privatøkonomi, ser det pænt ud. Der er meget få, som har eller er ved at havne i problemer.«

Dårlige tider på vej

Seniorøkonom i Realkredit Danmark, Sune Worm Mortensen, siger også, at niveauet for tvangsauktioner er uhyre lavt.

»Det stiger muligvis en smule. Men det er fra et meget lavt niveau. Den lave rente og høje beskæftigelse udgør et ret solidt sikkerhedsnet under boligmarkedet, så vi oplever ikke, at der er nævneværdigt flere, som ikke kan betale deres terminer,« siger han.

Folk i tyndt befolkede dele af landet, som mister deres arbejde, får dog med mellemrum problemer med at sælge deres hus, og derfor kan en tvangsauktion nogle gange komme på tale.

»Men niveauet er som sagt meget lavt,« siger Sune Worm Mortensen.

Chefanalytiker i Henton Børsmæglerselskab, Hans Jørgen Jensen, ser dog det stigende antal dårlige betalere hos RKI som et forvarsel om, at dårligere tider er på vej.

»Konjunkturerne ser ud til at blive svækket fremover. Det stigende antal dårlige betalere er en af flere indikatorer, som peger i retning af en forværring af økonomien. Derfor er det også vores opfattelse, at aktierne skal længere ned, og bunden ikke er nået endnu. Vi skal en del længere ned, før det hele vender,« siger Svend Jørgen Jensen.

Selv om der har været en uafbrudt stigning i antallet af dårlige betalere hos RKI siden januar 1999, er det aktuelle niveau endnu ikke på højde med situationen i 1993-1995, hvor krisen i dansk økonomi toppede, og bl.a. arbejdsløsheden satte rekord med 353.000 personer.

Bunden er ikke nået

Men hvis Svend Jørgen Jensen har ret i sine forudsigelser om, at det ikke er fremgang og optimisme, der venter forude, men yderligere kulde og mørke, så gælder det fortsat om at passe på med aktier og satse på obligationer.

»Vi tror først på en vending til det bedre på aktiemarkedet henne mod slutningen af 2003, måske først engang i 2004. Så vores vurdering er, at hverken aktier eller renter er på bunden endnu,« siger Svend Jørgen Jensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen