Berlingske Business
LIVE
18:00 Business Live vender tilbage tirsdag

Fem eksperters råd til årets investeringer

Penge: 2001 var et hårdt år for mange investorer. Her er en række eksperters bud på, hvad man i 2002 bør anbringe sine penge i.

Det var ikke sjovt at være investor i 2001. Terrorkrig og lavkonkunjunktur gjorde deres indhug i afkastet, og udsigterne for det kommende år er ikke meget lysere. Alligevel tør en række eksperter godt give deres bud på, hvordan man skal investere i 2002. Her er deres råd:

Stig Mølsted, Alfred Berg Kapitalforvaltning:

»Med en forholdsvis kort tidshorisont og høj risikovillighed bør man se på high yield-obligationer. Det er obligationer udstedt af erhvervsvirskomheder, fortrinsvis store amerikanske virksomheder som f.eks. Tricon Global, der ejer Pizza Hut-kæden. De giver et fornuftigt afkast i forhold til risikoen, typisk 12-13 pct. i afkast. Hvis man investerer gennem en investeringsforening, der specialiserer sig i high yield-obligationer, så minimerer man tabet, hvis et af selskaberne skulle gå konkurs, og man får stadig et højt afkast. Man får et mindre afkast end på aktier, men til gengæld også en mindre risiko.«

Direktør Søren Sørensen, DAI Anparter:

»Der vil komme mere fokus på ti-mandsprojekter - anpartsinvestering i ejendommme med højst ti deltagere - fordi det er en god investering, hvis man gør det rigtigt, og man kan selv være medbestemmende. Men man skal have tillid til dem, der laver projektet og tage højde for mange faktorer: Hvem kommer jeg sammen med i projektet? Hvordan er hæftelsesforholdene? Hvilken type ejendom, hvor ligger den, og hvad kan den ellers anvendes til? Man kan godt investere i en ejendom langt ude på heden, men så skal der være en højere forrentning end på en storbyejendom. I virkeligheden bør man altid tage forbi og se ejendommen, før man investerer. Ellers kan man købe brugte anparter, f.eks. skibsanparter. Der er en afventende holdning på fragtmarkedet, men det er ikke et problem for projekter med en fast lejeaftale.«

Afdelingsdirektør Torben Hansen, Danske Invest:

»Vi foreslår, at man køber fire forskellige investeringsbeviser, så man anbringer 40 pct. af sine penge i danske obligationer, 20 pct. i udenlandske obligationer, 30 pct. i udenlandske aktier, og ti pct. i danske aktier. Det er svært at give mere præcise råd på grund af usikkerheden om den globale situation. Men selvfølgelig, hvis man tror, at økonomien kommer hurtigt op i omdrejninger igen, og i øvrigt er meget risikovillig, så kan man jo købe IT-aktier for alle pengene - det er dem, der er faldet mest indtil nu.«

Afdelingsdirektør Jakob Christiansen, Danske Bank:

»Vores rådgivning tager altid afsæt i den enkelte kundes investeringsprofil. Som eksempel kan udgangspunktet være en privat investor med en horisont på tre til syv år. Her anbefaler vi en portefølje med 35 pct. af pengene i danske obligationer, 20 pct. i udenlandske obligationer, 18 pct. i danske aktier og 27 pct. i udenlandske aktier.

Af danske obligationer kan man vælge 3 % Skibskredit 2005, og en længereløbende realkreditobligation som 5% 2014 eller 2019. Fælles for disse obligationer er, at det her er muligt at opnå en relativ stor del af afkastet som skattefri kursgevinst. Udenlandske obligationer bør man købe gennem investeringsforeningernes obligationsafdelinger. Overordnet er vi relativt skeptiske med hensyn til den økonomiske udvikling, og derfor bør man heller ikke tage de helt store risici med aktier, men købe via investeringsforeningernes brede afdelinger, f.eks. Danske Invest Verden eller Europa.

Hvis man alligevel vil købe enkeltaktier, er det vigtigt, at man spreder sig over flere brancher. Vi har især kig på Novo Nordisk, Tenet HealthCare (et amerikansk selskab inden for hospitalsdrift), Citigroup, B&O, A.P. Møller-rederierne og Harley Davidson. Køber man IT-aktier, skal man vælge de store selskaber. Store selskaber som Nokia, Microsoft, Intel og SAP, der hver især inden for deres forretningsområde er markedsledende«.

Galleriejer Mogens Lønstrup, Galleri Krøyer i Havndal, formand for Kunsthandlerforeningen:

»Man skal købe kunst med hjertet, ikke med forstanden. Men kommer man op i 20.000, 30.000 eller 40.000 kr., så nærmer mange sig grænsen for, hvornår man også har investering for øje, og det er rimeligt nok. Jeg tror, at de klassiske modernister er ved at komme med op i pris; det er navne som Edvard Weie, Vilhelm Lundstrøm, Harald Giersing og Oluf Høst, altså kunstere fra 1920erne, 1930erne og 1940erne. De fortjener det, for de har ligget i et beskedent prisleje. Blandt den ældre kunst har skagensmalere som Michael Ancher og Carl Locher stået lidt i skyggen af en genial kunster som P.S. Krøyer. Men jeg tror, at de også vil komme med op nu.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen