Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

Farvel til en revisions-legende

Arthur Andersen satte engang standarden for integritet i revisionsbranchen. Men globaliseringen og en nådesløs konkurrence eroderede principperne og dermed selve selskabets fundament.

NEW YORK

Da økonomiprofessoren Arthur Andersen for 89 år siden startede sit revisionsselskab i Chicago, var en af kunderne et jernbaneselskab, hvis direktør ville have Andersen til at godkende et regnskab, som slørede store gældsposter.

»Der er ikke penge nok i Chicago til at få mig til at gøre det,« svarede den norske immigrantsøn, som på det tidspunkt selv kæmpede for at få økonomien til at løbe rundt. Direktøren fyrede prompte Andersen (der på sin side havde den retfærdige fornøjelse af at se jernbaneselskabet gå konkurs få måneder senere).

Historien er et berømt eksempel på Arthur Andersens kompromisløse etik, der satte standarden for en ung branche og som i årtier derefter var selve synbolet på den skinbarlige integritet i mørkeblåt jakkesæt.

Men i takt med, at Andersen fra 1980erne forvandledes fra et tætknyttet broderskab af partnere til et strømlinet revisionsselskab med global rækkevidde, eroderede denne etik langsomt.

Etikken forsvandt

I et stadig mere kompetitivt miljø gnavede kravet om indtjening langsomt Andersens etiske fundament væk.

De første faresignaler kom allerede slutningen af 1990erne, hvor selskabet indgik forlig i flere retssager om tvivlsom regnskabspraksis. Og i efteråret 2001 blæste trykbølgen fra Enrons eksplosion reelt selskabet omkuld.

Andersens komplekse forhold til Enron illustrerer det generelle problem - som ikke kun er begrænset til dette revisionsselskab.

Andersen reviderede ikke alene Enron, men varetog også store dele af Enrons interne bogholderi og solgte andre konsulentydelser til selskabet, der hvert år returnerede komplimentet med en check på, hvad der svarer til et trecifret millionbeløb.

Andersen havde ikke råd til at sige sin klient imod - rent bortset fra at Andersen selv leverede det materiale, Andersen senere skulle revidere.

Da det i efteråret kom frem, at Enron havde holdt milliard-gældsposter ude af regnskabet, og selskabet begyndte at disintegrere, pegede flaskehalsen derfor også hurtigt på Andersen.

Da selskabets Houston-kontor fandt ud af, at børsmyndighederne forberedte en undersøgelse, gav ansatte sig til at destruere lastbilladninger af papir og slette titusinder af emails, der dokumenterede omfanget af Andersens kendskab til Enrons råddenskab.

Ledelsen i Chicago hævdede, at beslutningen om at ødelægge dokumenter blev taget af Houston-kontoret, hvortil problemerne var begrænset. Men myndighederne mente, at hovedkvarteret i Chicago havde været kraftigt involveret og besluttede sig for at statuere et eksempel.

Det eksempel blev eksekveret lørdag, da en jury i Houston formentlig satte et pinefuldt punktum for historien om Arthur Andersen.

»Dommen sender et stærkt signal om, at vi har tænkt os at komme til bunds i Enron-skandalen, og at de ansvarlige vil blive retsforfulgt,« safde chefen for justitsministeriets afdeling for kriminalitet, Leslie Caldwell.

Straffen er ganske vist ikke udmålt. Men med dommen mister Andersen automatisk retten til at revidere de offentligt noterede aktieselskaber, der udgør selve selskabets levebrød.

Andersen forbløder

Andersen vil appellere dommen. Men når den nye retssag når til doms, eksisterer Andersen formentlig ikke længere i nogen genkendelig form.

Et revisionsselskab lever og dør med kundernes tillid eller mangel på samme. Og Andersen har siden Enrons konkurs forblødt langsomt. Alene i USA har Andersen mistet 690 af sine 2.300 kunder.

Rundt omkring i verden, herunder Danmark, er Andersen-kontorer i stimer gået over til de fire store konkurrenter. Hvis Andersen overlever, bliver det som en sørgelig skygge af sig selv - og de idealer, som gamle Arthur Andersen stod for.

»Uanset hvad er Andersen historie,« spåede revisionsprofessor Itzhak Sharav fra Columbia University.

Fra et retsligt standpunkt udgør Andersens fald det foreløbige højdepunkt i den bølge af amerikanske erhvervsskandaler, som Enron-konkursen udløste. Men mange flere sager er på vej mod selskaber som Tyco, ImClone og Adelphia.

Anklagemyndighedens hurtige og dramatiske udfald mod Andersen er desuden en god demonstration af Bush-regeringens strategi for håndtering af skandalerne.

Snarere end at stramme de regler, der styrer virksomhedernes adfærd, slår regeringen hårdt og og hurtigt ned på synderne for at afskrække andre. Denne tilgang er genstand for slagsmål i Kongressen, hvor demokraterne hellere så, at de mange juridiske hjul, der regulerer erhvervslivet, fik en egenstrammer.

Bag slagsmålet ligger en filosofisk strid om, hvorvidt de mange Enron-lignende sager er enkelte rådne æbler eller et sygt æbletræ.

Foreløbig ryster regeringen æbletræet og ser, hvad der falder ned.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen