Berlingske Business
LIVE
14:33 Møns Bank skuer op for forventningerne

Farvel til en religion

Erhvervskommentar

I senhalvfemserne opstod en nærmest religiøs verdensomspændende bevægelse. Trossamfundet kaldte sin kirke Ny Økonomi. Vi var mange, der mere eller mindre helhjertet, følte os draget mod denne katedral.

For her prædikedes en fremtid af næsten paradisisk karakter. Hovedbudskabet var, at den normale, gammeldags økonomi var suspenderet. Den ny teknologi og internettet rummede nogle kræfter så stærke, at klassiske forretningsmodeller stod for fald.

Internetificeringen ville betyde, at produktiviteten i verdens økonomier permanent ville lægge sig på et højere niveau. Dermed var vejen beredt for en krisefri økonomi med markant højere vækst, uden generende inflation og arbejdsløshedsproblemer. Der var dømt turbo på velstanden.

Følgelig blev alt, hvad der lugtede af dotcom og e-handel belønnet med absurd høje prissætninger. Det var i de år, at vækst i omsætningen ledsaget af tilsvarende vækst i underskuddet blev opfattet som det digitale aktieselskabs æresmærker. For lige henne om hjørnet ventede en gylden indtjening.

Da IT-boblen bristede, raslede disse virksomheders aktiekurser naturligvis ned. Mange af virksomhederne døde bort. De seneste hjemlige ofre har vi set denne sommer. Men Ny Økonomi-religionens fangarme rakte meget længere ud. Den inkluderede en generel forhøjet prissætning på aktier, ikke mindst i USA. Trossætningen var jo, at ingen produktionsproces eller forretningsgang ville være uberørt, når digitaliseringen slog igennem over alt.

Derfor vandt mange andre principper i den Ny Økonomi også frem. Det gjaldt bl.a. aktieoptionerne og hele konceptet om, at ikke mindst direktørerne i den Ny Økonomi måtte paces frem af udsigten til personlige mangecifrede gevinster. Kun da ville de gøre jobbet godt nok for investorerne - præstere shareholder value i topklasse.

I dag - efter en grufuld uge, hvor verdens aktiebørser som en løbsk yoyo blev hamret langt mere brutalt op og ned end efter 11. september sidste år - er Ny Økonomi en religion, som er forkrøblet til en underlig sekt og i virkeligheden ikke fortjener at overleve.

For hvad var det for en række fænomener, der trivedes i kølvandet på den Ny Økonomi. Ja, det var en underlig psykologisk lethed og suspension af sunde forretningsprincipper. Budgettering, der på gammeldags vis satte tæring efter næring, blev sendt på møddingen. Selv at tage en gedigen videregående uddannelse blev umoderne. Unge mennesker sprang på internet-toget og droppede ud af læreanstalterne. Virksomheder omdøbtes til noget med e. Og grådigheden blev sat i system hos direktører, investorer, rådgivere, ikke mange holdt sig for gode.

Resultaterne har vi set de sidste par år. En voldsom kurskorrektion i form af et glidende børskrak har sat ind. I første omgang kun omfattende IT-aktierne, siden med afsmitning til telesektoren, og siden igen til aktiemarkederne mere generelt.

Parallelt har det vist sig, at økonomiens love stadig gælder. The Long Boom i USA havde en ende. Teknologien var ingen garant for konstant høje vækstrater og vedvarende produktivitetsspring. Lavkonjunkturen tog over i USA og trak også grimme spor hen over Europa, dog med mere begrænsede effekter på dansk økonomi, hvor IT-euforien aldrig nåede samme niveauer som i f.eks. USA og Sverige.

Terroraktionen i New York blev på sær forskruet vis også et angreb på den Ny Økonomi. Den illusterede skrøbeligheden i et globalt økonomisk system, som var så let at lædere. Myten om den usårlige økonomi blev definitivt skudt i sænk af nogle få fly.

Og da vi efter nogen tid langt om længe troede, at et konjunkturskifte var undervejs, begyndte regnskabsskandalerne at hagle ned over os. Med Enron i førertrøjen - skarpt forfulgt af WorldCom, K-mart, Tyco, Xerox og mange andre virksomheder - afdækkedes et halvkorrupt Corporate America. Spørgsmålet er i disse uger, om spirende tegn på økonomisk vækst ender med at blive slået i stykker af det mistillidsregime til virksomhederne, som regnskabssvindlen udløste.

Mens vi venter på svaret, er der grund til at vende bøtten lidt på hovedet og glæde sig over, at enhver deroute rummer kimen til en optur. For det noget diffuse tankegods bag den Ny Økonomi lærte os jo trods alt meget. Den satte kommunikationsteknologien i centrum for allehånde produktionskæder. Den skabte konceptet om videnssamfundet, som er blevet en erhvervspolitisk doktrin for hele EU. Og den gjorde det tindrende klart, at nationale investeringer i forskning, udvikling og innovation i dag er forudsætningen for konkurrenceevne på et globalt marked.

Disse erkendelser vil de næste par år blive suppleret af alt det, vi også lærte i starten af det nye årtusind. Vi lærte at respektere den gamle klassiske virksomhed, som magter at forny sig inden for rammerne af benhårde budgetter. Vi gen-lærte respekten for høj forretningsmoral, for business ethics, og blev fundamentalt langt mere skeptiske overfor incitamentsmodeller, hvor toplederens inderste succesmotiv er egen økonomisk vinding. Og vi udviklede en ny forståelse for, at virksomheder, revisorer og rådgivere af samfundet må påtvinges detaljerede regelsæt, som udløser hårde straffe, når de overtrædes.

Hvis det i tilbageblik bliver læren af Ny Økonomi, så har den ikke levet forgæves.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen