Berlingske Business
LIVE
18:01 På gensyn i morgen

Faldet i dollaren en trussel for opsvinget

Hvis sommerferien går til USA kan man glæde sig over en faldende dollarkurs. Investorerne er tilsyneladende ved at tabe noget af tilliden til det amerikanske økonomiske mirakel.

Virksomheder og finansministre over hele verden regner med, at eksporten til et USA i fremgang skal trække deres økonomi op af hængedyndet.

Det er der da også allerede tegn på, men hvis de seneste dages nedtur for den amerikanske valuta fortsætter, kan den strategi løbe ind i store problemer, advarer økonomer.

»Det kan skabe problemer for det globale opsving. Både Europa og Japan skal trækkes i gang via eksporten, og det bliver sværere, når dollaren bliver svækket,« siger senioranalytiker Jesper Bie-Olsen fra Nordea. Nye tal viste i går, at havde det ikke været for en stærk eksportvækst, havde der ikke været nogen økonomisk fremgang i euro-området i årets første tre måneder.

Jesper Bie-Olsen mener, at de finansielle markeder hen over vinteren har opbygget en uholdbar eufori med hensyn til opsvingets styrke. At der kommer mere gang i hjulene, er han ikke i tvivl om, men det vil foreløbig ikke være nok til at retfærdiggøre for eksempel de høje aktiekurser. Det vil også i de kommende måneder ramme dollarkursen, mener Jesper Bie-Olsen:

»På kort sigt tror vi, at dollaren vil blive ved med at blive svækket, og vi tror også, at den vil forblive svag hen over sommeren. Markedet har været klart for optimistiske med hensyn til væksten i USA.«

En dollar kostede i går eftermiddags 7,93 danske kroner. Det er den laveste kurs siden januar sidste år. Det afspejler den amerikanske valutas svækkelse i forhold til euroen, men i forhold til den japanske yen er den svækket endnu mere.

»Vi ser et fundamentalt skifte med hensyn til opfattelsen af dollaren, og det afspejler sig i bredt baserede tab,« siger cheføkonom Jeremy Hawkins fra Bank of America.

Han forklarer blandt andet faldet med, at de internationale investorer har mistet noget af den lyst til at investere i USA, der gennem mange år har finansieret landets store betalingsbalanceunderskud.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen