Berlingske Business
LIVE
10:17 Total ser synergier og bedre konkurrencedygtighed i Nordsøen

Fagre nye IT-ungdom

Ud i livet: Med klapsalver, ros og advarende ord om fremtiden blev de 122 første multimediedesignere i går sendt ud i erhvervslivet. Uddannelsen er kritiseret sønder og sammen, men de unge tager kritikken med kølig distance og tro på fremtiden.

»Man skal ikke forudse fremtiden, men gøre den mulig.« Med dette citat fra Den Lille Prins blev de første multimediedesignere i går sendt ud fra Københavns Tekniske Skole. De er de første 122 af et kuld på i alt 800, der gør den nye to-årige uddannelse færdig her inden sommer. Og de er formentlig nogle af de studerende i dette land, der har oplevet det mest turbulente skoleforløb overhovedet.

Multimediedesigneruddannelsen blev skabt i tiden, hvor web var gud og e-handel hot som en kogeplade.

Men kort efter ramlede det hele. Nasdaq knækkede midt over og hele IT-branchen startede den årelange mavelanding, som vi stadig er tilskuer til.

Nu stikker de så næsen ud i et erhvervsliv, der har fået et et mere end køligt forhold til luftige IT-projekter. Og derfor kunne de studerende det sidste år se en stadigt stigende kritik af den uddannelse, de var i gang med.

Ud i kulden

Afskedstalen i går på Den Sorte Diamant i København var langt mere rå end sådanne afskedstaler ellers plejer at være. For nu skal de studerende selv overbevise et dansk erhvervsliv om, at virksomhederne har brug for 800 unge, der kan kommunikere med nettet.

Mette Christiansen, uddannelses-konsulent hos HK, er formand for det udvalg, der står bag uddannelsen. Hun erkendte overfor de unge, at det ikke ser så lyst ud mere.

»Der er ikke et hav af ledige job og IT-virksomhederne ansætter ofte folk fra egne rækker. Ingeniører ansætter ingeniører og derfor skal I ud og overbevise virksomhederne om, at de har brug for jer,« sagde hun.

Sparke døre ned

Den omskiftelige tid har gjort de unge hårdføre.

Dansk erhvervsliv har stort set skabt uddannelsen og derfor tages de nye, mere kølige signaler fra samme side med et skuldertræk.

»Det er spændende. Vi skal ud og sparke døre ind hos virksomhederne og vi bliver nødt til at se os som dem, der skal løse problemerne og hjælpe virksomhederne med at kommunikere på nettet,« sagde Danny Jacobsen med en glad familie omkring sig.

Samme optimisme har parret Signe Gjervig og Mads Fuhr Frederiksen.

»Jeg er i gang med at færdiggøre et website for en sportsproducent og skal til jobsamtale den 14. juni i et webfirma. Glipper det, så starter vi egen virksomhed,« siger Signe Gjervig. Kæresten Mads er enig. Han har studiejob som webansvarlig i et pensionsselskab, et job som nu bliver et fuldtidsarbejde. Desuden starter han sin egen virksomhed.

»Jeg er med i et netværk af ti studerende fra uddannelsen, hvor vi prøver at skabe en fælles web-virksomhed,« siger Mads Fuhr Frederiksen.

Men presset på de unge fortsætter. For næste sommer er et tilsvarende hold på vej ud fra de tekniske skoler.

jse@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen