26. oktober 2004, 03:30

BRUXELLES/KØBENHAVN:

EUs forsøg på at overhale USA og blive verdens mest konkurrencedygtige økonomi i 2010 halter alvorligt, og EU-landene har hovedsagelig sig selv at takke. Så hårde er konklusionerne i den såkaldte Wim Kok-rapport, der er en længe imødeset halvvejsevaluering af EUs såkaldte Lissabon-proces.

»De skuffende præstationer skyldes for meget på dagsordnen, dårlig koordination og modstridende prioriteter. Men hovedproblemet har været viljefast politisk handling,« skriver den tidligere hollandske socialdemokratiske statsminister i noget, der ligner en gedign skideballe til alle, der er involveret i processen.

Rapporten, der danner grundlag for EU-Ministerrådets vudering af Lissabon-processens fremskridt her ved halvvejen af forløbet, offentliggøres 3. november - men er blevet lækket til en række medier, heriblandt Berlingske Tidende.

EU står stille
Kernen i rapporten er, at EU stort set ikke har rykket sig i forsøget på at indhente USA - og på mange områder er vi ligefrem sakket bagud. Der er stort set ikke skabt nye job siden 2001. Økonomisk sakker vi også bagud. Kun to stater bruger de krævede tre procent af bruttonationalproduktet på forskning. Ikke engang på miljøområdet - EUs hjemmebane - klarer vi os godt: Kyoto-målene er langtfra på vej til at blive opfyldt, mens vejtrafikken sander til mange steder i EU.

Tabt terræn
»Der er tydeligvis ingen grund til at slappe af. For mange mål vil i voldsom grad ikke blive nået. EU har mistet terræn til både USA og Asien, og vores samfund er under pres,« advarer Kok, der har skrevet rapporten sammen med en gruppe virksomhedsledere, organisationsfolk og akademikere. Men han advarer også mod at erklære processen død, for med det øgede konkurrencepres fra Asien og den stigende europæiske ældrebyrde er den vigtigere end nogen sinde.

Et massivt kor af kritikere har længe skudt til måls efter Lissabon-processen og vil sikkert give Wim Kok ret i kritikken.

Nationale handlingsplaner
Men kritikerne vil næppe være imponerede over Koks løsningsforslag. Centralt i Koks anbefalinger er skabelsen af nationale handlingsplaner med konkrete mål, som medlemsstaterne lover at efterleve.

Deres efterlevelse skal derefter måles af EU-Kommissionen, og medlemslandene skal så løbende have enten ris eller ros af Ministerrådet. Det er en metode, der har været prøvet i andre dele af EU-samarbejdet. Men den har vist sig ret ineffektiv på grund af medlemsstaternes bemærkelsesværdige evne til at tåle kritik fra andre lande - og ligeså bemærkelsesværdige mangel på evne til at give kritik, siger iagttagere. Problemet ligger ifølge Prodi i medlemsstaternes vetoret og dermed i deres evne til at blokere ethvert fremskridt, som det er sket med det helt centrale direktivforslag om et fælles EU-patent - det har været 15 år undervejs, men er stadig ikke vedtaget.

»Man kan ikke have enstemmighed på alle økonomiske områder - og hvis man har, må man acceptere, at Lissabon-processen fejler,« siger Prodi.