Berlingske Business
LIVE
07:48 »Hvis folk vidste, hvor vanvittigt systemet er, ville der blive revolution«

Euroen indført på rekordtid

Hvad euro-landene havde sat to måneder af til, er stort blevet klaret på mindre end to uger. Alle 12 euro-lande melder om, at pengeombytningen er ved at være afsluttet, og den største kilde til irritation hos europæerne synes at være de mange små euro-mønter, der smutter ind og ud mellem fingrene.

BRUXELLES

Rundt om i Europas banker sidder ansatte i disse dage og prikker huller i pengesedler.

»Vi har to medarbejdere siddende nede i kælderen. Lige så hurtigt, som vi får franc-sedlerne ind, ryger de ned i kælderen og bliver gjort ubrugelige ved at blive prikket igennem med store huller,« siger Bruno Milano, chef for en filial i Paris af den franske bank CCF. Alt med euro-overgangen er indtil videre gået glat, mener han. Og efter den første uges storm på bankerne, er der nu mere ro, idet langt de fleste kunder er ved at have veklset deres kontante beholdning af franske franc til euro.

Og de samme meldinger kom fra de øvrige 11 euro-lande. De gamle nationale pengesedler er strømmet ind til bankerne i et tempo, der langt har oversteget forventningerne, og efter to uger meddelte f.eks. nogle af de tyske delstatsbanker, at man stort set er ved at have indsamlet, hvad der er i omløb af D-mark sedler. Derimod vil det nok tage et stykke tid med mønterne endnu.

De indsamlede og ubrugelige pengesedler vil efter transport til nationalbankerne simpelthen gå op i røg som brændsel i kraftvarmeværker. Sværere er det at slippe af med de 350.000 ton mønter, som er ved at blive samlet ind i euro-zonen.

De ryger i første omgang en tur gennem den såkaldte »decoiner« - et apparat, der presser mønterne sammen og gør dem ubrugelige - hvorpå de bliver transporteret som metalaffald til nedsmeltning. En del af metallet vil derpå blive genbrugt til at lave euro-mønter.

Psykologisk grænse

Allerede i onsdags passerede brugen af euro den psykologiske grænse, idet EU-Kommissionen gennem stikprøver kunne fastslå, at mere end totredjedele af alle handler og andre transaktioner i de 12 euro-lande nu fandt sted i euro. Selv italienerne, der havde svært ved at komme ud af starthullerne i de første dage efter nytår, er nu hovedsageligt gået over til at bruge euro i dagligdagen.

Længst fremme er Holland, hvor gyldenen allerede fra udgangen af januar hører op med at være gangbar valuta.

Den smidige euro-overgang har vist, at vi gjorde klogt i at sætte et ambitiøst mål med at blive færdig med ombytningen på en måned,« konstaterede en tilfreds hollandsk finansminister, Gerrit Zalms.

Også detailhandelen kom fint gennem hurdlerne, selv om man i nogle lande - bl.a. Frankrig og Spanien - på et tidspunkt var ved at løbe tør for små sedler og mønter.

»Det gik forholdsvis glat,« konstaterer den tyske bagermester Stefan Brunner, der ejer en række bagerier med tilhørende butikker i Bayern. Netop sådanne små forretninger med mange små kontante indkøb havde frygtet at løbe tør for vekselpenge, eller at der skulle opstå lange køer af utilfredse kunder, når ekspedienterne skulle tage imod D-mark og give igen i euro.

»Jeg var bekymret for, om vi havde euro-mønter nok at give igen med. Men efter tre dage betalte næsten alle vores kunder med euro, så vi fik ikke nogen problemer,« sagde den tyske bagermester i den forløbne uge i et indslag i BBC.

Men selv om verdenshistoriens største pengeombytning er gået langt bedre, end selv dens planlæggere i Den Europæiske Centralbank og de nationale banker i de 12 euro-lande havde turdet drømme om, er der stadig kilder til irritation rundt omkring:

Møntplage

Næsten alle bander højt eller stille over de mange mønter, som de pludselig har fået i hånden.

Der er i alt otte euro-mønter med en værdi fra to euro ned til en cent, og især i lande som Italien, Grækenland og Portugal, hvor man sjældent har brugt mønter, har der været klager over, at det er svært at finde rundt mellem mønterne.

»Jeg synes, at de to mindste mønter - en-centen og to-centen - (henholdsvis syv en halv øre og femten øre., red.) er en plage,« som den italienske turistguide Tito Mauro udtrykker det. »Det er meget svært at kende forskel på dem, og de er svære at komme af med.«

Samtidig synes der i flere lande at være mangel på de mindste euro-sedler med en værdi på fem og ti euro - henholdsvis ca. 37 og 74 kr.

»Næsten alle mine kunder i dag har stukket mig en 50 euro-seddel (ca. 372 kr., red.),« klager en belgisk taxachauffør sig. »Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg har været i banken i de sidste dage for at få vekselpenge.«

Problemet synes at være, at mange bankautomater kun spytter de større sedler ud. Men mangelen på små sedler ventes langsomt at blive udbedret.

Flest klager er der imidlertid kommet over, at mange butikker synes at have brugt euro-overgangen til at hæve priserne. Det synes især at have været et udbredt fænomen i Tyskland, Spanien og Italien, mens myndighederne i andre lande som f.eks. Belgien ved at true med bøder og gennem stikprøvekontrol har sikret en så præcis omregning som muligt.

Både Den Europæiske Centralbank og EU-Kommissionen afviser, at der er tegn på brede prisstigninger over hele linjen og dermed frygt for en inflation.

»De prisstigninger, som er sket, har været sporadiske,« siger EUs forbrugerkommissær David Byrne. Han regner samtidig med, at den i forvejen hidsige priskonkurrence i detailhandelen hurtigt vil udligne eventuelle prisstigninger ved euro-overgangen.

Skønhedsfejl

Men i det samlede billede er det kun mindre skønhedsfejl, så det er ikke noget under, at nogle af euroens stærkeste fortalere som Kommissionens formand Romano Prodi og den hårdt prøvede og udskældte europæiske centralbankchef Wim Duisenberg har strålet som små sole på pressemøder i euroens første 11 levedage.

Den hovedsageligt euro-fjendtlige britiske presse, som anført af aviser som The Sun, The Times og Daily Telegraph i dagene omkring nytår havde spået om kaos og ragnarok på den anden side af Kanalen i forbindelse med euro-ombytningen, har hurtigt nedtonet deres euro-dækning og i stedet kastet sig over døgnbrænderen om de britiske jernbaners miserable tilstand.

Det amerikanske erhvervslivs bibel Wall Street Journal har gennem årene heller ikke haft mange positive ord at skrive om euro-projektet. Men denne avis havde højt nok til loftet til for flere dage siden at notere på sin forside: »Det er officielt. Euroen er et hit.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen