Berlingske Business
LIVE
17:57 God weekend 

EU lider nederlag i fusionssag

Den meget harske kritik af en del af EUs fusionsforbud er velanbragt, mener EF-Domstolen. Det ser ud til, at der i fremtiden vil blive taget mere hensyn til samfundsøkonomien og ikke kun den snævre jura.

EU-Kommissionen fik i går læst og påskrevet af EF-Domstolen for at have forbudt en fusion mellem to franske elektronikgiganter. Det giver ny næring til den hårdhændede kritik, som især amerikanske virksomheder har rejst af dens sagsbehandling. Men nye procedurer er på vej.

Franske Schneider, der blandt andet ejer danske LK, fik sidste år nej til at overtage konkurrenten Legrand. Det ville ødelægge konkurrencen på markedet for blandt andet stikkontakter, mente Kommissionen.

Men »Kommissionens økonomiske analyse er behæftet med fejl og mangler, hvorfor den savner bevisværdi,« vurderer retten.

Sagen er den første, der er afgjort efter en ny og hurtigere procedure ved EF-Domstolen. Tidligere trak sagerne ud i årevis med det resultat, at grundlaget for fusionen for længst var væk, før virksomhederne eventuelt fik medhold.

Det gjaldt for eksempel for de britiske rejsekæder Airtours og First Choice, der i juni fik dom for, at de godt måtte fusionere alligevel - tre år efter at Kommissionen havde sagt det modsatte.

Men også i den nye sag kan det være for sent. Schneider er allerede i gang med at sælge sine aktier i Legrand, men vil dog tage salget op til overvejelse på et bestyrelsesmøde i morgen.

Netop fordi det er så vanskeligt at sætte en fusion på standby, mener mange af de ramte virksomheder, at Kommissionens afgørelser i realiteten er endelige. Og at det derfor er uacceptabelt, at EU-embedsmændene både fungerer som politi og dommer i samme sag.

Den kritik er især kommet fra den amerikanske mastodont General Electric, der sidste år fik blokeret en fusion med ligeledes amerikanske Honeywell, fordi fusionen ville blive for dominerende i Europa.

Også fusionen mellem Schneider og Legrand, der ville have skabt en fransk gigantkoncern med 100.000 ansatte, fik følelserne i kog. Blandt andet forsøgte præsident Jacques Chirac at presse Kommissionen til at godkende fusionen. Men altså forgæves.

Konkurrencekommissær Mario Monti fik medhold i, at fusionen ville blive dominerende, hvis man ser isoleret på det franske marked. Men retten mener, at virksomhederne aldrig fik en chance for at forklare sig i det spørgsmål, som de ellers har krav på. Så også dér var der nederlag til Kommissionen.

Og Mario Montis ører kan blive endnu rødere på fredag, hvor der falder dom i endnu en fusionssag, nemlig svenske Tetra Lavals forsøg på at overtage franske Sidel. Også det forsøg blokerede Kommissionen med økonomiske argumenter.

Men ifølge den britiske erhvervsavis Financial Times har Mario Monti allerede besluttet at forbedre kvaliteten af de økonomiske undersøgelser af, om en fusion er skadelig for samfundsøkonomien. Blandt andet vil han ansætte en cheføkonom og et panel af »djævelens advokater«, der skal kontrollere det teoretiske grundlag for afgørelserne.

Det kan samtidig være et signal om, at godkendelserne ikke skal ske alene ud fra juraen. Og det kan man godt, mener Sune Troels Poulsen, der er lektor i konkurrenceret ved Aarhus Universitet.

»Man kan tage en snæver konkurrencevinkel og spørge, om en fusion får en så dominerende stilling, at den kan styre priserne. Det vil altid indgå, men man kan yderligere indrage, at der kan være nogen samfundsøkonomiske fordele ved fusionen, der gør, at man skal tillade den alligevel,« siger han.

Netop den type samfundsøkonomiske vurderinger er udbredte i USA. Men Sune Troels Poulsen mener ikke, at de amerikanske kritikere af EU-Kommissionen nu kan se frem til en lempeligere politik.

»Det er rigtigt, at man i USA har en bredere standard for vurdering af fusioner. Men jeg er ret sikker på, at de fusioner, man forbyder i sidste ende, er nogenlunde de samme. Uanset hvilken standard man bruger, ender man i praksis med at forbyde de fusioner, der er skadelige for økonomien,« siger han.

Det er kun fusioner på over 40 mia. kr., der skal behandles af EU-Kommissionen. Derfor er det sjældent noget, som danske virksomheder skal bekymre sig om. Men Dansk Industri hilser det velkommen, hvis de samfundsøkonomiske argumenter får en mere fremtrædende rolle i forhold til de juridiske, oplyser chefjurist Henrik Schultz.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen